Fynske forsamlingshuse
Forside ] Op ]

 
Fynske forsamlingshuse

 Fynske forsamlingshuse af Svend Frederiksen. Fynske Årbøger 1976.


I de 194 gamle sogne i Fyns Stift har jeg ialt noteret 297 forsamlingshuse. Heraf er 84 i tidens løb forsvundet eller bruges nu til andet formål.
Hvis disse huse samles årgangsvis efter byggeår og resultatet indtegnes på en tavle, da bliver det en kurve med en meget brat stigning fra 1886 og frem til 1910, hvorefter den ganske flader ud.
I de 25 år fra 1886 til 1910 bygges der 233 huse, eller ca. 75% af samtlige. I de 15 år forud -1871-85- bygges der 44 eller ca. 14.5% Og i de 40 år fra 1911 til 1950 bygges der 30 eller ca 10%.
Skytteforeningerne var de første, der tog på forsamlingshusbyggeriet. Ungdoms- og foredragsforeningerne, der hovedsageligt rekrutteredes af forhenværende højskoleelever, var også hurtigt med i billedet. Efter genforeningen blev der sagt om de sønderjyske forsamlingshuse, at det var danskhedens forter. Adskillige af de første forsamlingshuse var på samme vis fremskudte stillinger for højskolerne. Jeg tænker på Ferritslev, Ryslinge, Båring, Drigstrup og Kølstrup. Men mange andre kunne med lige så god ret være nævnt. Der byggedes forsamlingshuse, der helt ud var politisk betonet. Der var andre - missionshusene - hvor det religiøse var det væsentlige. Og endelig byggedes der også huse af afholdsforeningerne - dog kun ganske få (Hou, Humble og Højrup i Hillerslev sogn).
Hovedparten blev måske alligevel bygget af folk, der ikke havde nogen sag, der skulle fremmes, men bare i al stilfærdighed ønskede at få et lokale, hvor de kunne samles.
Nogle steder- Gudme, Gudbjerg og Kværndrup - byggedes der på den u-matrikulerede gadejord.
Andre steder- der, hvor al sognets jord var fæstegods- kunne det at få en byggegrund være et alvorligt problem.
I Ørslev på Vestfyn ønskede greven på Wedelsborg ikke at sælge, men beboerne fik lov at bygge hus på hårde betingelser. Herom kan læses i forsamlingshusets første love:

Paragraf 5

"Som bemærket er det Hensigten med vedkommende Fæsters Samtykke, at opføre Øvelses- og Forsamlingshus paa en under Grevskabet hørende Grund ved Ørslev, men da Grunden ikke kan erhverves for Foreningens som Eiendom, skal Foreningen ved dens Bestyrelse søge indledet Forhandlinger med Lehnsbesidderen Hrr. Lehnsgreve, Kammerherre Wedell Wedelsborg om at vise Foretagendet den Imødekommenhed ved særlig Deklaration at overlade Foreningen Brugsretten over Grunden saalænge Foreningen bestaar og virker efter sin Bestemmelse og saaledes at Lehnsbesidderen, dersom han derom fremsætter Ønske - hvorved navnlig tænkes paa det Tilfælde, at Foreningen ophører at bestaa eller ved Lovforandring skifter Karakter - med en Maaneds Varsel, men iøvrigt uden at angive nogen Grund, kan opsige Forholdet og forlange sig Jorden paany udlagt til Disposition...".

Videre bestemmes, hvad han i så tilgælde skal give for bygningerne. I paragraf / står der:

"Forsamlingshuset maa ingensinde benyttes i udpræget politisk eller religiøs Henseende til Afholdelse af Møder, hvor Øjemedet er udelukkende at agitere i en bestemt Retning...."

Ved bispevisitatsen 2. november 1894 i Føns-Ørslev skrev biskop Harald Stein i visitatsbogen:"..Forsamlingshuset misbruges ikke, da Greven har Haand i Hanke med det", hvilket uomtvisteligt var rigtigt.

På Tåsinge var der også spænding mellem baronen og hans fæstere. Her blev der pure nægtet dem byggeplads, hvorfor det endte med, at Landet forsamlingshus (1887) blev klistret op ad Landet kirke. Det var den eneste privatejede byggegrund, der var at få.
Dette forhold behagede øjensynligt ikke biskoppen, for han noterede i visitatsbogen 3. september 1890:"... et politisk Forsamlingshus er opført lige ved Kirkens Hovedindgang".

Da stod baronen på Holkenhavn i et bedre forhold til sine  fæster. 1898 overlod han beboerne i Kogsbølle en byggegrund til et forsamlingshus for en rent symbolsk betaling.

Forsamlingshusene var højst forskellige . ikke mindst de første. 27 huse i perioden 1871 til 1900 var i gennemsnit brandforsikret for 3109 kr. Formodentlig har det også været deres byggesum. Fra samme tid kendes gulvarealet for 16. Det var i gennemsnit 328 kvadratalen- en megen beskeden bygning.
Såvidt det er mig bekendt, var kun to huse - Gudme og Aasum - bygget af bindingsværk. Aasum havde stråtag, Gudme skifertag. Grundmur og stråtag var der mange steder, men også grundmur og paptag var almindeligt. Ryslinge og Ferritslev startede med spåntag. De fleste byggede dog med grundmur og skifertag.
Helt særpræget var det nordligste forsamlingshus på Fyn, det, der 1889 byggedes i Stubberup af kampesten og med paptag. Husets noget dystre udseende øgedes yderligere ved, at der var anvendt jernvinduer, så det så ud som en staldbygning.

Udseendet var ikke noget, de første forsamlingshusbyggere gjorde stort ud af. I Flødstrup sogn kaldte man spottende forsamlingshuset ved Langtved Friskole for ko-laden.
Inden døre var det også i al beskedenhed. Forsamlingshusenes tarvelighed var ligefrem et begreb. Da kirkeminister Carl Hermansen 1952 var på vej til præsidentbegravelse på Island , fik han et ufrivilligt ophold i Croydon lufthavn. Ventesalen her var meget tarvelig "mest af alt lignede den en rigtig gammeldags dansk forsamlingshussal", skriver han.

I slutningen af forrige århundrede foranledigede friskolelærer Skovrup, at der kom gardinkapper for vinduerne i Ryslinge øvelseshus. Det blev noteret som et glædeligt fremskridt.
Det med at få bygget et forsamlingshus i sognet var i firserne og halvfemserne noget, som optog alle - unge som gamle.
Der var næsten gået mode i det. "Har V sogn fået forsamlingshus, så skal vi også have det her i Y", sagde man.
Hvad der gik forud for byggeriet i Kirkeby 1883, fortæller noget om, hvordan stemningen i befolkningen var.
En ung pige, Margrethe Hansen, datter af sognefoged Hans Nielsen, Egebjerg, bad på sit dødsleje faderen hjælpe ungdommen  til et øvelseshus. Han efterkom ønsket ved at iværksætte byggeplanerne samt skænke 500 kr til formålet.
Adskillige af de første forsamlingshuse blev bygget af skytteforeningerne og friskolekredsene i fællesskab (Søllinge, Flødstrup, Ullerslev, Rudme , Trunderup) eller af friskolekredsen alene (Dalby, Revninge, Nørre Lyndelse, Glamsbjerg, Nørre Aaby, Holev, Ringe, Palleshave, Hillerslev, Gislev, Simmerbølle). I andre tilfælde af skytterne alene (Tved, Aarslev, Vejstrup).
Sine steder var forsamlingshuset blot en sal i et andet fællesforetagende: Brugsforeningen (Roerslev og Tanderup på Vestfyn) eller mejeriet (Avernakø). Sandholt-Lyndelse klarede sig i 20 år (1887-1907) med en sal på mejeriet Sinai.
I tidens løb er mange forsamlingshuse kommet under kommunernes forvaltning (Revninge, Norup, Skydebjerg, Vantinge og Svanninge). En udvikling , der stadig foregår, så det er svært at følge med - men det er heller ikke forsøgt.

Forsamlingshusenes byggetid
Hvor der er anført to navne, er det i klamme kirkebyens. Romertal betyder, at der har været flere huse i samme sogn. Navne skrevet med kursiv betyder, at huset ikke længere bruges til sit oprindelige formål. Eks: Stubberup. (Stubberup I) d.v.s. Stubberup er det første forsamlingshus i Stubberup sogn.

1871. Ryslinge
1872. Ferritslev (Rolfsted.I) - Palleshave. (Gestelev. I) - Boltinge..(Ringe. I)
1873. Gislev I. - Tved.
1874. Sødinge, (Ringe.II) - Haastrup. I.
1875. Vester Skerninge. I. - Gravvænge. (Brudager. I) - Egebjerg. (Kirkeby. I)- Kværndrup. I. - Trunderup (Kværndrup. II).
1876.
1877. Sønder Højrup. - Rudme.(Herringe. I)- Byllerup (Nørre Aaby. I).
1878. Højby.
1879. Aasum.- Vejstrup.I.
1880. Drigstrup. - Søllinge.I. - Kassebølle.(Simmerbølle).
1881. Revninge. - Ringe.II.- Nørre Lyndelse.I. - Særslev.I.
1882.
1883. Kappendrup. (Hjadstrup).- Særslev.II- Koldinghuse.(Nørre Aaby.II) - Thurø.-Kirkeby.II.
1884. Fjeldsted. I. - Stenstrup.I.- Skamby- Oure.I.- Humble.
1885. Rudme.(Herringe.II) - Nørre Broby.I.- Øster Skerninge- Ollerup. - Ringe.III.
1886. Kauslunde.- Vester Aaby.I.- Vindinge.I. - Tullebølle.
1887. Fraugde.I.- Munkebo.I.- Birkum. (Fraugde.II) - Marslev.I. Holev.(Marslev.II) - Haarby.I.- Gislev.II.-Langtved. (Flødstrup.I) -Langtved ved friskolen. (Flødstrup.II) - Ullerslev.I. - Ullerslev ved friskolen (Ullerslev.II)- Egense - Landet - Dalby I.- Hillerslev.I - Tylle. (Søby).
1888. Tommerup.I- Munkebo.II. - Birkende - Tofte (Skovby)-  Søllested. - Helnæs. - Vester Hæsinge.I - Faaborg .-             Herrested.I. - Havndrup. (Hellerup.I) - Aarslev. -               Baaring. (Asperup). - Flemløse. - Refsvindinge. - Skellerup.
1889. Rynkeby. I. - Stubberup.I. - Søndersø.I. - Balslev. -  Krarup. - Avnslev. - Frørup.I. - Heden.- Espe.
1890. Ubberud. - Sønder Næraa. - Rynkeby.II - Mesinge - Harndrup. - Ulbølle.I- Nybølle. (Hillerslev.II)- Gislev. II. - Maare. (Herrested. II.) - Taarup. (Frørup.II) - Ørsted. - Snave. (Dreslette) - Bregninge. - Særslev.II.
1891. Smidstrup. (Nørre Sandager.I) - Køng.I - Højrup (Køng.II) - Gudme.I. - Allesø. - Søndersø.II. - Gudbjerg. - Haarby.II
1892. Lumby.I. - Vigerslev - Gelsted. - Gamborg. - Allested. - Vejle. - Kirkeby.II. - Kværndrup.III. - Hellerup.II. - Nørre Lyndelse. I.
1893. Davinde. - Nørre Søby. - Baardesø. (Krogsbølle) - Nørreby. (Klinte.I) - Skaastrup. (Ore) - Veflinge. - Aastrup - Svindinge.
1894. Haarslev. - Brenderup. - Ejby.- Ørslev. - Ejby (Vor Frue Landsogn.).- Turup. - Hundstrup.
1895. Anderup. (Lumby.II) -Fjellerup (Fjeldsted.II) - Strandby. (Haarby.III)
1896. Kølstrup. - Røjle. (Vejlby) - Jordløse.I. - Brudager. II. - Drejø.I. - Sørup..-Torø Huse. (Kærum.II) - Frøbjerg. (Orte).
1897. Constantia. (Vissenbjerg.I) - Egense. (Norup). - Ejlby. - Tanderup - Ellinge. - Aabyskov (Skaarup) - Vormark. (Hesselager).
1898. Verninge.I - Roerslev (Nørre Næraa.I) - Dalby.II. -  Otterup.-Melby. - Køgsbølle. (Vinding.II) - Bøstrup - Roerslev.
1899. Rønninge. - Ærøskøbing. - Dalum.I
1900. Næsbyhoved Broby. - Nøjsomhed.(Vissenbjerg.II) - Søby
1901. Brendekilde. - Brylle. - Rolfsted.II.- Gestelev.II. -  Langaa.
1902. Højme. (Sanderum.I) - Stenløse- Tved.II.- Magleby.- Skrøbelev.
1903. Trunderup.(Jordløse.II)- Ørbæk - Vester Skerninge.II - Korshavn. (Avernakø.I) - Miklenborg. (Øksendrup)
1904  Sanderum.II.- Dømmestrup. (Nørre Lyndelse.II) - Lunde - Husby - Vøjstrup. (Nørre Broby.II)- Oure.II - Vellinge. (Bederslev) -Svanninge. - Vindeballe. (Tranderup.I) -            Ornum.(Tranderup.II) - Ny Stenderup.(Vester Hæsinge.II) - Hou- Saltofte.(Kærum.II).
1905 Ravnebjerg.(Sanderum.III) - Birkum -(Fraugde.III) - Agedrup - Viby - Katterød. (Diernæs.I) - Håstrup.II - Sønder Broby.
1906 Hjallese. (Dalum.II)- Fangel - Tommerup.II - Allerup - Martofte (Stubberup.II) - Diernæs.II -Østrup. -Ellested. Uggerslev.- Vindeby. (Lindelse). - Rolund. (Udby.) - Kerte  - Barløse -Søllinge.II.
1907 Bellinge. - Sandager. - Øster Hæsinge. - Sandholt Lyndelse  - Helnæs.
1908 Nørre Nærå.II - Høje.(Lunde) - Føns - Fønsskov.(Føns.II) - Højrup.(Hillerslev.III)
1909 Nørre Esterbølle. (Nørre Sandager.II) - Kullerup - Rise. - Østerskov. (Truggelev)
1910 Pårup. - Seden.- Freltofte. (Nørre Lyndelse.III)- Voldbro.(Gamtofte.) -Avernakø.II
1911 Dalby.III. Vejstrup.II
1912 Bjerreby. - Birkholm. (Drejø.II) - Roerslev
1914 Hågerup. (Brahetrolleborg.) -Heden.II
 1915 Grindløse. - Hjortø. (Drejø.III)
1916 Stenstrup.II
1919 Ulbølle.II
1921 Horne
1922 Gudme.II - Bogø
1923 Indslev Torp. (Indslev)
1924 Pejrup. (Vester Åby.II)
1930 Bovense. - Skeby.I - Hessum. (Skeby II)
1934 Longelse
1935 Jersore. (Klinte.II)
1949 Nårup. (Verninge.II)

Våbenøvelseshusene
Da den ny forsamlingsbygning i Drigstrup ved Kerteminde blev brandforsikret i oktober måned 1880, skrev branddirektøren i protokollen:"Et Våbenøvelseshus ejet af en Forening ved Hans Nielsen og Anders Nielsen. Grundmur med Stråtag, Forsikringssum 2448 Kr."
Andetsteds på Fyn var der forud bygget 19 lignende huse. De blev nok kaldt øvelseshuse, men i intet tilfælde våben-øvelseshuse. Og dog var det deres egentlige og vigtigste formål: at give husly for våbenøvelser. Bajonetfægtningens kommandoråb og floretternes klirren hørtes derinde fra, når skytterne prøvede hverandres færdighed i den ædle fægtekunst.
Disse huse var skabt af skyttebevægelsen. Efter nederlaget i 1864 var der i alle befolkningslag en stærk vilje til at kæmpe for Danmarks fortsatte beståen, og, omend ikke altid sagt, så dog tænkt og håbet, at der kom en revanchedag, der gav os Sønderjylland tilbage.
Folkets ønsker og håb i så henseende var at se på de af kvinderne til skyttekredsene givne faner:

"Med Gud til sejr" (10.kreds, Hesselager)
"Gud give os Sønderjylland tilbage" (14.kreds, Vejstrup)
"Fra oven kommer Sejren" (23. kreds, Vesterhæsinge)
 "Gud holde sin Haand over Danmark" (26. kreds, Vejle)
"Gud signe vort Flag paa Kampens Dag" (48. kreds, Ollerup)
"Guds Hjælp kommer, naar Nøden er svarest" (25. kreds, Palleshave)
"For Slesvig" (27. kreds, Nørrebroby)
"Gud holde sin velsignede Haand over Hæren" (46. kreds, Kirkeby)

Da skytteforeningerne blussede op i 1865 - de daterer sig fra 1861 - var befolkningen således i allerhøjeste grad lydhøre for, hvad bevægelsen stod for.
"Svendborg Amts Skytteforening" var Danmarks første og mange måder den førende. Dens oprettelse skyldtes helt og fuldt en enkelt mand: kaptajn Edvard Nielsen ved garnisonen i Nyborg. Han havde været med både i treårskrigen og 1864, og efter nedderlaget søgte han energisk at styrke landets forsvarsvilje.
Her fandt man, at skyttebevægelsen var en enestående mulighed. I vinteren 1865-66 gik han fra sogn til sogn i Svendborg amt for at få oprettet skytteforeninger.
Den kendte lokalhistoriker , dyrlæge Peder Jensen, Kværndrup, har fortalt om, hvordan det gik til, da kaptajnen besøgte Kværndrup:
"En Aftenstund i Begyndelsen af Vinteren 1865 kom Kaptajnen gaaende ad Landevejen fra  Gislev efter Kværndrup. I Nærheden af Trunderup traf han en ældre Husmand, med hvem han straks gav sig i Samtale. Han spurgte ham, om der i Trunderup fandtes Mænd, som han troede ville være behjælpelige med at oprette en Forening, der vilde tage sig af de unge Karles Uddannelse i Skydning. Husmanden kunde kun tænke sig to Mænd der i Byen, som interesserede sig for Skydning, nemlig to Gaardmænd, som var ivrige Jægere. Den ene af dem var en gammel Mand og Husmanden raadede derfor Kaptajnen til at henvende sig til den anden.
Hos denne Mand (Gaardejer Jens Hansen) fandtes den Gang Byens Friskole, og da det var en Lørdag Aften, var en stor Del af Byens Ungdom samlet i Friskolen til Møde. Da Kaptajnen have forebragt sit Ærinde for Jens Hansen, fulgte denne ham ind i SKolestuen, og der holdt han paa staaende Fod et Foredrag om Skyttesagen. Han omtalte Riffelskydning, han udviklede tillige, at nogen Eksercits kunde være nødvendig for Ordens og Anstands Skyld, tilsidst gav han sig til at tale om Gymnastik, og det var da, som om der kom mere Varme i hans Stemme, om det saa ikke andet end at springe Buk, kunde det have sin Betydning i Retning af at sætte Liv og Humør i Ungdommen, sagde han.
Efter Foredraget gav han sig i Snak med de tilstedeværende Karle og spurgte dem, om de ikke kunde have Lyst til at træde ind i en Skyttekreds som den, han tænkte at oprette.
I de to følgende Dage maatte Jens Hansen følge Kaptajnen fra Hus til Hus, fra Gaard til Gaard hele Kværndrup Sogn rundt, og Udbyttet af dette Arbejde blev, at 17. Skyttekreds i Foraaret 1866 stod dannet med et Antal af 81 Medlemmer."

Som det gik i Kværndrup sogn, gik det over det meste af Svendborg amt. Det var en sag, som folk var lydhør for. Nederlaget 1864 føltes stadig smerteligt. Hvis der her var noget, der kunne hjælpe gamle gamle Danmark, ville alle gerne være med.
April 1866 var der 34 skyttekredse i amtet med 3223 skytter. 1867 var dette antal steget til 3326. Svendborg amt var i skyttesagen førende for hele landet. Odense og Assens amter havde på samme tid 3820 skytter. For sammenligningens skyld kan anføres, at den næstfølgende amtsforening, Aarhus , kun havde 1145 medlemmer.
Det var ikke blot de aktive skytter, der sluttede op om sagen. De årlige skyttefester samlede store folkemængder. Ved amtsfesten i Kværndrup 24. sept. 1866 ansloges der at være 8000 deltagere. Datidens befordringer taget i betragtning, må det siges at være et imponerende tal.
I begyndelsen arbejdede skytterne under meget primitive vilkår, men der blev taget fat med frisk mod. Marchøvelser, exercits, bajonetfægtning og gymnastik øvedes på bygaden, en tilfældig græsmark eller i laden hos en velvillig gårdmand. Kaptajn Edvard Nielsen fortæller, at han på Langeland endog har set skytterne slå saltomortaler på en soltørret sommermødding.
De første våbenøvelseshuse blev bygget på "det grundtvigske Sydfyn", ofte i forbindelse med en friskole. Eksempelvis kan nævnes: 1875 opførtes øvelseshus i tilknytning til Trunderup friskole (Kværndrup). Det kostede 578 kr., hvoraf 400  kr. var lån fra amtsskytteforeningen. I SØllinge byggede friskolekredsen 1881 sammen med skytteforeningen et øvelseshus. I dets østende indrettedes friskole. Tilsvarende skete det mange steder.
Endelig kunne der vel også være grund til at bemærke, at formanden for Svendborg amts Skytteforening fra 1885 til 1911 var friskolelærer Jørgen Pedersen [Egebjerg]. Og for Odens amts Skytteforening fra 1884 til 1926 friskolelærer Klaus Berntsen.
Det første våbenøvelseshus på Fyn - og det andet i Danmark - byggedes 1871 i Ryslinge, hvorved 13. skyttekreds under Svendborg amt (Ryslinge, Gislev og Ellested) fik eget hus, "der skulde afgive et passeligt Locale til Legems- og Vaabenøvelse, for at disse Øvelser kunde drives hele Vinteren igennem - navnlig Søndag Eftermiddag og om Aftenen. Den mandlige Ungdom ville der paa den Maade tilbydes den højst fornødne Uddannelse i nævnte Retninger for at kunne udvikles i Tide og fra Grunden af til kampdygtige Fædrelandsforsvarere".
Bygningen var 25 alen lang, 13 bred, muret af røde sten og tækket med spån, som dog allerede 1880 måtte udskiftes med strå. Hele huset kostede - arbejdsløn og materialer - 1318 rigsdaler, og man lånte 860 rigsdaler. Ved frivillige gaver indkom 456 rigsdaler. Valgmenighedspræsten Vilhelm Birkedal var største bidragyder med 10 rdl. årligt i 10 år. Gårdmændene gav et par rigsdaler, husmændene nøjedes med en mark. Iøvrigt var huset spartansk og primitivt. Kakkelovn fandtes ikke, og der manglede et nødtørftshus. Småt og stort  forrettedes ugenert ved husets gavl.
Indvielsen skete 9. juli 1871 med c. 500 festdeltagere. Der taltes af Birkedal, friskolelærer Klaus Berntsen og kaptajnerne Høyer og Staggemeier samt løjtnant Speier, der var provisor på Ringe apotek. Han havde gjort sig fortjent af amtskytteforeningen ved at redigere skyttesangbogen (56000 ekspl.), som foreningen udgav.
Året efter kom det første hus i Odense amt, Ferritslev, 5. kreds (Rønninge, Rolfsted og Birkende); det var en tro kopi af det i Ryslinge. Det indviedes 9. juli 1872 med et helt usædvanligt antal festdeltagere, c. 99 fra det ganske Fyn. Helt ude fra Dalby kom en trup marcherende under friskolelærer Anders Klinkbys ledelse. Der er vel c. 30 km mellem de to byer, så det var en meget bemærkelsesværdig præstation. Den store tilslutning skyldtes nok ikke mindst en stor annonce i Fyens Stiftstidende, hvor alle venligst indbødes: Entre 16 skilling for voksne, 8 for børn.
Disse øvelseshusindvielser var noget, der i høj grad interesserede folk. Da Rudmehuset indviedes 10. septb. 1877, var der mødt c. 600 deltagere. Der var 6 talere, og de talte i 4 stive timer. Det var ikke blot i skydefærdighed, skytterne skulle oplæres, også i tålmodighed skulle de prøves.
De huse, som skytter og friskolefolk i fællig opførte, var meget beskedne af omfang, men også rørende billige: Gravvænge, Brudager sogn 194 kvadratalen, 300 kr, Palleshave, Gestelev sogn, 194 kvadratalen, 300 kr.
Om det sidste skriver friskolelærer Jørgen Nielsen,  Nørre Lyndelse:" Her har det vist sig, at en udholdende Friskolelærer (Hans Jacobsen) ved nogle Gaardmænds og Husmænds Understøttelse og nogen Hjælp af Amtsskytteforeningen har kunnet skaffe et Hus til Veje, som kan give Aandsvækkelsen Tag over Hovedet til aandelig og legemlig Idræt"
I skytteforeningernes førrste tid blev der lagt meget vægt på at indøve nærkampen med bajonet og sabel. Underofficerer fra Nyborg kom lejlighedsvis i skytteforeningerne og gav skytterne en kontra, så de kunne have en mening om, hvad militæret krævede i den henseende.
Kaptajn Edvard Nielsen, Nyborg, der gennem mange år var en myndig og enerådende leder af Svendborg amts Skytteforening, fremholdt gang på gang i cirkulæreskrivelser, at skytteforeningernes mål var at skabe Danmark en krigerisk ungdom. Det var for at nå dette mål, at våbenøvelseshusene var bygget.
Hans gode ven, friskolelærer Kristian Appel i Ryslinge søgte med flid at efterleve denne målsætning. Højskoleforstander Poul Hansen, Vallekilde, fortæller i "Mine Minders Bog", at det var almindeligt, at karlene gik fra bajonetfægtning hos Appel med blodige skrammer. Også hans skoledrenge blev påvirket i samme ånd. Ved friskolernes sommerstævne i Gultvedholms skov var det almindeligt kendt, at ryslingedrengene var nogle værre slagsbrødre, som det var bedst at holde på afstand.
Der er ingen tvivl om, at de første friskole- og skyttepionerer havde høje idealer. Da Palleshave og Boltinge i eftervinteren 1873  opførte dilettantkomedie, vakte det misfornøjelse hos adskillige. En indsender "En Friskolelærer" - Folkebladet Fylla frygtede, "at Alvoren ved disse Huse ville forflygtiges ved disse Forestillinger", og han fandt, "at det var som at spytte de Mænd i Ansigtet, der under Afsavn fik disse Huse rejst." Hans synspunkt fik dog ikke lov at stå uimodsagt. Både Fyns Tidende og Folkebladet Fylla bragte protesterende artikler. Pastor Johannes Clausen, Ryslinge, og politikeren Anders Tange fandt begge, at der ikke var noget anstødeligt i det, der var sket. Også Morten Eskesen, Fyllas redaktør, tog omsider afstand fra "En Friskolelærer". Han ophævede ikke dennes anonymitet, men oplyste til beroligelse for fynske friskolelærere, at det ikke var nogen fynbo, men en jyde, der skjulte sig under mærket.
Selv Ryslinge var på dette punkt ikke ufejlbarlig. Det skete også der, at man lod alvor være alvor og tog sig en god dag og en glad aften. Så blev der hængt rapssejl for den ene ende af salen, så det blev et lille aflukke. Her serverede Hans Nielsen Kristian Appels højre hånd og mangeårige delingsfører for Ryslinge skyttekreds - kold punch for hvem, der måtte ønske det.
Herved fik han en beskeden erstatning for mange vederlagsfri timer i skytteforeningens tjeneste. I det lille aflukke sang man sig gennem den halve skyttesangbog, og foran tæppet i husets største rum gik dansen lystig til Hans Jørgen Vantinges og hans elevers fine musik.
Våbenøvelseshusene havde deres tid, og den var ikke så forfærdelig lang. Det skal  ikke forstås sådan, at de derefter blev nedbrudt. Det var måden, de brugtes på, der forandredes.

Her spillede landspolitiske begivenheder i allerhøjeste grad ind. Højre ønskede København befæstet. Venstre fablede om folkevæbning. Fæstningen opførtes efter provisoriske love under Venstres harmfulde protest. Det gav voldsomme reaktioner i befolkningen.
Omkring 1885 var spændingen på det højeste- og ikke mindst i Ryslinge. Påskedag stod Birkedal efter prædikenen frem i kordøren og oplæste et opråb  fra "Foreningen til frivillig Selvbeskatning" om bidrag til forsvaret. Han sluttede med at sige:"Her er en sag, der står højt over frihed og grundlov!"
Det blev dog menigheden for hedt. Estrup havde lige udstedt en provisorisk finanslov, og alle sind var i stærk bevægelse. Folk ville ikke høre på Birkedals anbefaling af forsvarssagen, og under harmfulde protester vandrede størsteparten af menigheden ud af kirken.
Dagen efter holdt den unge forstander på Ryslinge højskole, Alfred Poulsen, et møde i Boltinge forsamlingshus for at få oprettet en riffelforening. En sag, han varmt anbefalede.
Den følgende søndag meddelte Birkedal - uden forud at have talt med menigheden - at han tog sin afsked.
6. juni 1885 holdt han afskedsprædiken.
Der skete mere dette år.
På en generalforsamling i Ringe den 19. juli sprængtes Svendborg amts Skytteforening i en Højre - og en Venstre forening. Venstreforeningskredsene lavede selvfølgelig  Venstregymnastik d.v.s. den svenske gymnastik, som højskolelærer N. Tang, Vejstrup i 1885 havde indført på Sydfyn. Højregymnastikken -- den militære garnisonsgymnastik - var afgjort i aftagen. Den var ikke efter Venstres synspunkter. Våbenøvelserne blev ganske forsømt. Sådan noget smagte for meget af det militære - af Højre - det var ikke passende for Grundtvigianere og Venstremænd.
Eksersergeværene, floretterne, hjælme og brystplader fik lov at samle støv i en krog på loftet.
Våbenøvelseshusenes tid var forbi.

Et "Venstrehus" - Åsum Forsamlingshus.

Åsum skytteforening, der udelukkende var rekrutteret af vaskeægte venstrefolk, var årsag til bygningen af det første Åsum Forsamlingshus. Skytterne, der om sommeren havde skudt på skydebanen med de fra staten udlånte rifler - som sammen havde marcheret, exerceret og lavet gymnastik, savnede et sted, hvor de kunne samles om vinteren for at pleje det om sommeren udviklede kammeratskab. Derfor stiftede skytteforeningens bestyrelse i efteråret 1871 en forening, "Åsum Sangforening", hvis formål var "at nære sansen for åndeligt liv ved modersmålets brug i sang og tale."
Den viste, at den opfyldte et savn. En lille trofast kreds mødtes gennem mange år hver lørdag aften til fællessang og oplæsning. De første 8 år holdt foreningen til i skolestuen. Der var et nogenlunde stort lokale, der var kakkelovn, men lys var der ikke. Det sørgede pigerne  for. Hver pige havde et tællelys med, som blev stukket i skolebordets blækhus. De mange lys gav en egen stemning i skolestuen - en glans, som mødedeltagerne mange år efter mindedes med en varmende glæde lig den, hvormed Napoleon på St. Helena mindedes solen på Austerlitz.

Forfatteren Anton Nielsen, Vester Skerninge kom ofte - talte og læste op. Hans lille aftensang: "Ved solbjergslag" blev kredsens kæreste sang. Havde det været nu om dage, ville man have sagt, at det var dens kendingsmelodi. To studiekammerater - senere kendt som provst Vilhelm Hansen, Mors, og provst Alfred Hey, ALmind . havde her deres debut som folkelige talere. Også Holger Begtrup, der på den tid var huslærer på Højstrupgård, trådte talermæssigt sine børnesko her. Han holdt en række foredrag om angelsakserne på grundlag af Bedas kirkehistorie. Mange år dvælede de gamle med et smil ved den kendsgerning, at den senere mestertaler i starten var så højst ubehjælpsom.

Men havde den lille kreds det hyggeligt inden døre, så var der andre udenfor, der skumlede og søgte at fortrædige foreningen. Der var på dette tidspunkt opstået stor spænding i sognet mellem Højre og Venstre.Det var udelukkende de sidste, der samledes i sangforeningen. Det kunne aldrig falde en højremand ind at sætte sine ben inden for de døre, hvor sangforeningen havde til huse.
Og med rette eller ej, så var det den almindelige mening blandt Venstremænd, at Højre gjorde, hvad de kunne, for at drille sangforeningen. En af  de første vintre i skolen var der en urostifter på spil. En lammehale hang i en snor neden på hans jakke. Med en snor over skulderen kunne den efter behag hæves og sænkes til forlystelse for dem, der sad bagved. Der var ingen, der lo.
Da tilhørerne kom ud efter foredraget, sagde Niels Larsen - en helt igennem reel og fredsommelig karl - til urostifteren:" Hvis du begynder på de kunster tiere, Rasmus, så får du tærsk!" Han kom ikke mere.

Men uroen var ikke ovre med den episode. En aften, da den senere provst Hey stod og talte om Heimskringla, blev der med et slået en nævestor flintesten gennem en rude. Den ramte ikke foredragsholderen, hvad vist var tilsigtet, men endte i væggen bag ham. Alle var målløse. Først alt for sent blev der gjort anstalt til at forfølge overfaldsmanden. Han var sporløst forsvundet. Var det en af Højres folk? Eller en, de havde lejet? Spørgsmålet er aldrig blevet besvaret, og måske er det ganske uberettiget at stille det?
Men at der var en gruppe uden for kredsen i skolestuen, der så med alt andet end blide øjne på den sfærd, blev med al ønskelig tydelighed dokumenteret af en klage til Odense amtsråd 3. novb. 1872, underskrevet af 18 i sognet bosiddende mænd. De ankede over, at der ved disse møder "taltes for friskoler og frimenigheder", og der hævdedes, "at skoleloven af 1814 havde været folket til mere skade end gavn." Endvidere, "at skolebordene tilsvinedes af de medbragte lys",  samt "at inventaret led overlast, f.eks. var brændekasselåget trådt i  stykker."

Der blev afgivet adskillige erklæringer i sagen. Pastor Lintrup skrev 19. novb. 1872, at han havde overværet et af møderne, hvor forfatteren Anton Nielsen læste op. Der var absolut intet revolutionerende i den lille historie:"En Familie" fra hans egen almanak. Skolekommissionen , sogneråd og provst var ganske på linje med præsten - ingen kunne se noget urigtigt i forholdet. Amtsrådets kendelse i sagen kom først 6. marts 1873, og den overlod ganske afgørelsen til sognerådet, men henstillede dog, at der ikke toges beslutninger, der kunne vække splid i sognet. Sangforeningen fik lov at fortsætte.
Nu var forholdene sådan, at forsamlingshustanken begyndte at spøge. I Ryslinge havde de bygget øvelseshus 1871, i Ferritslev 1872. Kunne ikke også Åsum?

Modstanderne fik hurtig fært af, at der var noget i gære. "Nu skal der nok bygges en mormonkirke omme i skægsnedkerens have", sagde den gamle hjulmandskone til en flok skolebørn. Mormonkirke -det var hån og spot, og skægsnedker, det var heller ikke rosende ment. Alle Venstre- og højskolefolk havde anlagt fuldskæg for at dokumentere, at de var i modsætning til de glatragede og bakkenbartprydede Højremænd. I Fraugde talte man om "Skægmændene" i Åsum" d.v.s. Venstremændene.
Det gik nu i særligt hurtigt med "Mormonkirken", men i slutningen af halvfjerdserne blev det dog alvor. Murer Hans Hansen gav tilladelse til, at der måtte bygges til hans husgavl. En indsamling i kredsen gav 436 kr - samt langhalm til taget. Hele  byggeriet stod i 736 kr. De 300 skaffedes ved lån.

18. oktb. 1879 indviedes det ny forsamlingshus med pastor Strøm, Marslev, som taler. Starten fik en noget dyster baggrund. Den gårdmand som stærkest havde ivret imod forsamlingshusbyggeriet, gik i harme hen og hængte sig. Der er nok noget stedsegyldigt i Dagfin Bondes replik i Henrik Ibsens "Kongsemnerne": "Vil Haakon Haakonsen i Norge frem, da går det over Skule Baardsøns lig!" Sådan er vilkårene evigt for nyt og gammelt.

Selv med det ny forsamlingshus var muligheden for gymnastik meget ringe. Forsamlingshuset var med sit 10 gange 15 alen gulvareal ikke engang så stor som "Salen" i de omkring 1850 byggede stuehuse, der var 12 gange 15 alen. Skytterne måtte vedblive med friluftsgymnastikken,
Fra 1888 og 12 frem i tiden blev der i Raagelund skov hver sommer udlagt en stor bræddebresje [estrade], hvor karle og piger, hver på deres aftener, lavede gymnastik sommeren igennem.

I Dansk Skytte Tidende no. 243 Torsdag den 20. august 1891, kan vi læse om, hvordan en københavner oplevede en sådan begivenhed:

"....Denne Løvsal og Højsal var det, jeg kom ind i forleden Aften efter Solnedgang. Og De kan ikke tænke Dem, hvor det var morsomst her at se over 20 hvidklædte unge Bønderkarle udføre ordnede gymnastiske Idrætter med Kraft og Ynde i den grønne SKov, hvor Aftenens Fred raadede rundt omkring" ........ Over 20 Karle skrev jeg. Men det var nu da Høsten  var begyndt og Travlheden paa Landet derfor er ved at naa sit Højdepunkt. Inden Høst, fortalte man, havde der kunnet være over 30, hvilket er troligt, eftersom Åsum Skyttekreds ved Jubilæumsfest - i Odens forrige Lørdag mødte med 33 Gymnaster.
Over for det lille Stykke friske Ungdosmliv, som jeg nu har fortalt fra Åsum, håber jeg, at vi er enige om at sige: "Respekt"!

1900 byggedes der en større sal ved det gamle Åsum forsamlingshus, og samtidig med denne sal fik forsamlingshuset en bredere basis. Den lille kreds af venstrefolk, der i 20 år havde administreret det gamle hus, afstod sine interesser til et nydannet aktieselskab: Åsum Forsamlingshus, der praktisk talt omfattede alle beboere i sognet.
Venstrehuset i Åsum havde afviklet og var afløst af et almindeligt folkeligt forsamlingshus.
Men også dette havde sin tid.
1962 byggedes der et ny forsamlingshus i byens østlige udkant. Det var meget større end det gamle, men også meget dyrere - 450.000 kr. for bygninger og inventar. Kredsen, der stod bag byggeriet - aktionærerne - var stadig de samme. Formålsparagraffen var uændret.
Og så var alt dog ganske anderledes.
Landbrugets rationalisering havde givet sognets folkelige liv en alvorlig rystelse, ja vel egentlig et dødeligt knæk.
1860 var der i Åsum sogn 101 tjenestekarle og 70 tjenestepiger [tyende]. 1970: 6 mandlige medhjælpere og 4 kvindelige.

Det er forståeligt, at foredragssalens bænke stod  tomme - at der manglede mandskab i gymnastiksalen - at der blev langt mellem skuddene på skydebanen. Udviklingen i Åsum blev sådan, at der i mismodig stund kunne siges: "Alt bliver skår i dette hus". 1943 forsvandt foredragsforeningen, 1956 mejeriet, 1959 hovedskolen, 1961 sygekassen, 1962 det gamle forsamlingshus, 1966 Seden--Åsum sogneråd, 1968 forskolen, 1969 sangforeningen, 1970 sognebogssamlingen, 1971 andelsfryseriet og skytte- og gymnastikforeningen.
Sognesamlende er der snart kun kirken tilbage. Sognet er vel ikke mere afkristnet end andre købstadnære sogne, men der er unægtelig adskillige, der kun kommer bårne til kirken - til dåb og til grav.
Under disse vilkår har det ny forsamlingshus tilrettelagt sin økonomi. Det er ikke længere foredrag, gymnastik og mangfoldig mødevirksomhed, der regnes med. Med et veludbygget køkken og en dygtig vært forventes god økonomi ved at huse forenings- og familiefester.
Forsamlingshuset - og det gælder ikke alene Åsum, men mange andre, ikke mindst de i byernes nærhed- er hovedsageligt blevet en sognerestaurant.
Før lød det taktfast, når gymnasterne marcherede ind i salen til opvisning: "Modig ungdom - ingen vege sjæle!"
Nu istemmer de velfornøjede festdeltagere: Skål! skål!  Petersens skål!"
Andre tider - andre toner.

Et "Højrehus" - "Clubben" i Fraugde

Da spændingen mellem Højre og Venstre var på sit højeste - i provisoreitiden - var det utænkeligt, at folk fra de to lejre kunne være i stue sammen - så byggedes der Højre- og Venstrehuse. Dog langt fra i alle sogne, men i følgende var der ihvertfald: Dalby, Munkebo, Marslev, Rynkeby, Fraugde, Søndersø, SÆrslev, Hellerup, Gislev og Haarby.
Måske var der også andre, som jeg ikke har fundet frem til? Af  erfaring ved jeg, hvor svært det er, at opdage forsamlingshuse, der er nedlagt omkring århundredskiftet eller før. Eksempelvis det tredje forsamlingshus i Fraugde.
Biskop Harald Stein skriver i sin visitatsbog 27. okt. 1891, at der er to forsamlingshuse i Fraugde. Da huset i Birkum først bygges 1905, må der have været et tredje. Berstrand omtaler ikke et sådant i sin "Fraugde Sogn". Og mand efter mand af den ældre generation i Fraugde bedyrede mig, at de aldrig havde hørt et sådant omtale. Og så havde det alligevel været der:"Den demokratiske Forening for Fraugde Sogn" d.v.s. Venstrevælgerforeningen, købte 8. april 1887 matr. nr. 3g af Birkum og havde forsamlingshus her til 10. marts 1893.
De fleste Højrehuse forsvandt umiddelbart efter århundredskiftet. Mange endda så bogstaveligt, at de omboende helt har glemt dem. Arkivalier har jeg forgæves efterspurgt i syd og nord. En henvendelse til det Konservative Folkepartis hovedkontor var også forgæves, trods det, at man var så behjælpelig at gennemse, hvad partiet for denne periode havde afleveret til Rigsarkivet.
Et enkelt Højrehus havde dog sit arkiv bevaret:"Clubben " i Fraugde. Bestyrelsen har beredvilligt stillet det til min rådighed, tre tykke forhandlingsprotokoller og en  regnskabsprotokol.
Jeg har heraf gjort nogle notater:
Der var ingen tvivl om formålet med "Clubben". Det står i selskabets love paragraf 1.:"Selskabets Navn er de konservatives Forsamlingshus i Fraugde, og dets formaal og Virksomhedsomraade er et erhverve og fremtidig bibeholde, eje og administrere en fast Ejendom med Bygninger i Landsbyen Fraugde som Forsamlingshus for den konservative Club i Fraugde Sogn og andre Foreninger og Selskaber af konservativ Retning eller af upolitisk Natur".
Den økonomiske basis var en aktietegning, der indbragte 3080 kr. flere tegnede sig for 300 kr. Der byggedes et solidt grundmuret hus med skifertag. Det kostede 4412 kr. og blev indviet i efteråret 1887.
Den vigtigste årlige begivenhed var Kongens fødselsdag. Fra 1892 til og med 1905 arrangeredes denne dag et festmåltid: Flæskesteg, fedekalvesteg, ½ bajer, 3/4 flaske rødvin samt kransekage - alt for 1 kr. 15 øre pr. kuvert. 1906 fandt værten , at denne betaling var utilstrækkelig, hvorfor prisen sattes op til 1 kr. 20 øre pr. kuvert. 1907 blev det til 1 kr. 25 øre, 1908 1 kr. 35 øre. Således stiger det frem til 1921, hvor prisen bliver 4½ kr. Retterne er uforandret de samme.
Med 1930 ophører disse fødselsdagsfester, "da ingen ønsker at feste i tider som disse". De genoptages under anden verdenskrig og årene derefter.
Festens kulmination var kongens skål - det nifoldige hurra og kongesangen. Ingen måtte være tvivl om, at for alle gode Højremænd var det højeste , de vidste i verden:  Gud, Konge og Fædreland.

Da Højrehuset i Haarby, "Amlinghøj", blev bygget 1891 satte man over indgangen bogstaverne: G-K-F - Gud, Konge, Fædreland.

De spydige Venstremænd læste det hurtigt:"Gamle kæltringer foretrækkes!" Det var en tid med mange gensidige "Venligheder". En kendt proprietær på Odenseegnen talte nedladende om "de blødtbrødædende bønder" henne i Venstrehuset. Han havde meget rigtigt bidt mærke i Venstremændenes ritulle "kaffe med brød" efter foredraget.
Ikke mindst i Fraugde-clubbens første år blev det konservative taget meget alvorligt. I 1890 ville venstremanden, folketingsmand Kristian Lohmann, Åsum leje salen til et politisk møde. Det afsloges uden motivering.
Samme år blev det konstateret, at to medlemmer af den konservative club, husmand Rasmus Chr. Eliasen og boelsmand Anders Pedersen, Fraugde mark, havde stemt på Venstre, hvorfor de omgående ekskluderedes. I 1896 ønskede Agrarforeningen at leje huset. Det fik den lov til, men på den betingelse, at der ikke blev talt venstrepolitik. Forstanderen på Dalum Landbrugsskole, Jørgen Petersen var ikke alene agrarmand, men også højskole- og venstremand, så det var ikke ubetimeligt, at man forud tog sig i agt og stillede betingelser.
1905 er de stramme udlejningsregler mildnet. 2. maj får Demokratisk Forening for Kertemindekredsen, d.v.s. venstrevælgerforeningen, lov at leje salen for 5 kr.
Men endnu i 1924 og 29 vedtager generalforsamlingen, at Socialdemokratisk Forening  for Fraugde Sogn ikke kan leje lokaler, "da det er i Strid med Selskabets Love". Der er trods alt grænser. 31. januar 1921 blev det på et bestyrelsesmøde vedtaget, at gdr. Hans Marius Hansen, Fraugdekærby Damgaard, ikke ofte må komme i huset, "da han offentlig har agiteret mod konservative interesser."
Allerede 1899 ønskede pastor Mygind, Fraugde at leje lokaler i clubhuset til en påtænkt foredragsforening, men det fremgår iøvrigt ikke af protokollerne, hvordan og hvor længe den har virket, men at den har fået husly på lempelige vilkår fremgår af et notat fra et bestyrelsesmøde 1901, hvor lejen for hver foredragsaften fastsættes til 1 kr.

"Clubben" arrangerede adskillige politiske møder med konservative talere, men foredrag som i de grundtvigske forsamlingshuse var der aldrig. Derimod var der jævnlig koncerter. Sangforeningen fra Vor Frue Landsogn kom af og til. Iøvrigt var forårsrytmen: Kongens fødselsdag, grundlovsfest, høstfest, andespil, julegilde og hen mod vinterens slutning dilettantkomedie.

Gymnastikken holdt også sit indtog i huset, men det skete ikke uden modstand. På generalforsamlingen 6. novb. 1903 nedstemtes et forslag om at lade afholde gymnastik i huset med 41 mod 38 stemmer. Allerede et halvt år efter, 5. maj 1904 var stillingen omvendt. Med 59 stemmer for 51 imod blev der givet tilladelse til gymnastik.
Betingelserne må ikke have været helt klart affattet, for 12. decb. 1904 skriver clubbestyrelsen til skytteforeningen, at der ikke  er givet tilladelse til damegymnastik - man mærker sig ordvalget - damer i stedet for piger. Der er ligesom lidt vrængende i det. De gode Højremænd har nok ikke ønsket at se sognets kvindelige ungdom, halvnøgne hoppe rundt i clubhuset. Danmarks mål - og sikkert også bestyrelsens - var "fromme stærke Kvinder, ingen Døgnets Flaner, rendt fra Bog og Naal."
Der var imidlertid en faktor, som de gode bestyrelsesmedlemmer ikke havde regnet med i første omgang: koner og døtre. Pigegymnastikken begyndte samme år uden yderligere kommentar i bestyrelsesprotokollen.
Clubhuset i Fraugde er ikke længere noget politisk forsamlingshus, men mødested for hele sognet.
Af samtlige, konservative "Clubber" er kun den i Gislev tilbage, fungerende efter sin oprindelige bestemmelse.[Er ophørt nu].

Missionshuse

Der byggedes 44 misssionshuse i Fyns Stifts landsogne, d.v.s. c. 15% af samtlige 297 forsamlingshuse. Desforuden blev der bygget 13 i byerne.

Det ville have været interessant, om det kunne påvises, at de var en naturlig videreførelse af de gudelige forsamlinger - at missionshusene lå der, hvor forsamlingerne havde været mest levende. Der er steder - som ved Tommerup og Dreslette - Flemløse, samt ikke mindst Vejlby og Horne, der med hver tre huse er noget særligt - hvor forbindelsen bagud ligger lige for. Andre steder er den vanskeligere at se.
Det hus, der byggedes i Tørring, Sønder Broby sogn i 1898, var resultat af rivninger mellem sognepræsten og missionsfolkene. Men normalt byggedes missionshusene i al fredsommelighed af folk, der ønskede at samles på den måde, der var naturligst for dem.
Her på Fyn har der tilsyneladende ikke været den spænding mellem missionsfolk og grundtvigianere, som der mange steder var i Jylland. Der er tit fortalt, hvad Pastor Vilhelm Bech sagde ved indvielsen af missionshuset i Grindsted 1891. Han understregede forskellen mellem grundtvigianernes og missionsfolkenes huse og sagde:"Dette hus skal ike være et badutspringerhus som grundtvigianernes forsamlingshuse, men det skal være et hus, hvor Guds ord forkyndes til de fortabte sjæles frelse".

De fynske missionsfolk holdt sig stedse dette mål for øje. Der var ikke noget med at gå på akkord med verdsligheden, når økonomien vaklede, og forsøge med andespil og andet af samme art. Kunne huset ikke administreres, som det skulle og burde, så var der kun en udvej: at lukke. I perioden 1883-1975 er det sket for 17 huse - eller næsten en tredjedel.

Romertallene efter angiver, at der eller har været mere end et missionshus i samme by eller sogn. Hvor intet romertal er vedføjet, er der kun et hus. Navn i klamme er sognets navn. Huset ligger ikke i kirkebyen. Er navnet skrevet med kursiv, betyder det, at huset er nedlagt.
 

1883 Odense.I.- Nørre Åby - Vejlby.I
1884 Holse (Brenderup)
1885 Ærøskøbing.
1888 Horne.I. - Bøjden.(Horne.II)
1889 Marstal. - Svendborg.I - Dreslette - Gelsted - Tommerup.         I. - Maderup. (Særslev) - Ommel.
1890.Odense.II - Stenstrup.
1892 Kauslunde
1893 Assens
1895 Svendborg.II.
1896 Middelfart. - Frørup. Grindløse. Verninge.
1897 Kerteminde. - Vissenbjerg. - Dyreborg. (Horne.III)
1898 Årup. (Skydebjerg)- Tørring. (Sønder Broby.I.)
1899 Bogense
1900 Snøde. - Krogsbølle.
1903 Ravndrup. (Gislev)- Flemløse. - Fåborg.
1905 Rise.
1906 Hou. - Ørbæk. -Munkebo. - Hjallese. (Dalum)
1907 Røjleskov. (Vejlby.II)
1908 Hårslev. - Otterup
1909 Rudkøbing. - Ringe - Glamsbjerg. (Køng) - Melby - Årslev.
1912 Langeskov. (Birkende)
1913 Hårby.
1914 Ebberup. (Kærum)
1917 Sønder Broby. II.
1918 Aborre. (Gamtofte)
1920 Strib. (Vejlby.III)
1921.Kværndrup.
1925 Klintebjerg. (Skeby)
1926 Tommerup.II.
1933 Odense.III

Det folkelige forsamlingshus

Da Holev (Marslev sogn) forsamlingshus den 27. juli 1887 blev brandforsikret, skrev branddirektøren: "et folkeligt forsamlingshus". Han kunne måske med lige så fuld ret have skrevet et venstreforsamlingshus, for samme år byggedes et konservativt clubhus i Marslev by. Men folkeligt forsamlingshus var nok den mest rigtige betegnelse. Her havde foredragsforeningen til huse- her øvede sangforeningen - her havde gymnasterne deres ugentlige træningsaftener - her kom alle sognets beboere, når der var noget, de skulle samles om.
Som dreng hørte jeg en gammel Holevmand sige, at huset blev bygget, for at husmændene kunne komme med til oldermandsgilde. Forhen var der ikke plads til dem. Bemærkningen var nok spøgefuld og ment som en vittighed, men der var en vis sandhed i udtalelsen. Der var også andre end husmændene, der ikke var plads til, når sognets folk samledes. Konerne var heller ikke med.

"Kat, kone og klemme (d.v.s. ildklemme/de skal kønt blive hjemme" sagde et gammelt ordspil, men efter at forsamlingshuset blev bygget, blev der også plads til dem ved grundlovs- og høstfest - ved jule- og fastelavnsgilde - ved alt, hvad der foregik i sognet.

Et forsamlingshuse , når et forsamlingshus var bedst - hvordan det skabtes - hvordan det virkede - det fortæller  en gammel Kølstrupbonde, Kristian Andersen, Kertinge, fornøjeligt om i "Fynsk Landsbyliv i gamle Dage":
Sidst i firserne var det nået dertil, at Kølstrup for alvor savnede et forsamlingshus. Ungdomsforeningen måtte holde sine foredragsaftner rundt om i gårdenes storstuer. ALfred Poulsen fra Ryslinge talte hos Niels Hansen, Hundslev. Lærer Andersen, Vejstrup, hos P.Chr. Walther, Kølstrup. Gårdejer Kristian Lohmann, Åsum, hos Anders Peter Rasmussen, Kertinge o.s.v.
Sådan gik det kun halvt godt et par vintre, men det gik slet ikke den vinter, ungdosmforeningen havde indøvet en dilettantkomdedie og skulle have den frem for publikum. Da måtte de for to aftner leje forsamlingshuset i Revninge, og Kølstrupfolkene måtte tage derover for at se de hjemlige aktører. Det lå lige for, at overskudet ved forestillingerne blev henlagt som hjælp ved bygning af det kommende og savnede Kølstrup forsamlingshus.
Der blev stadig lirket med opgaven, men gang efter gang måtte sagen henlægges. Højre og Venstre kunne ikke enes. Sådan var det over det ganske land. Skete det en sjælden gang, at de to partier kunne være i stue sammen, var det en begivenhed, der kommenteredes i avisen (11. november 1887)

"I Tirsdags, den 8. Novbr., fandt en for vor Tid ejendommelig Festlighed Sted, idet et af Højre og Venstre i Fællesskab opført Forsamlingshus i Langtved blev indviet. Man havde fra Bestyrelsens Side endog budt saa højt paa Tillid til Fordragelighed, at man foruden to Gejstlige, Provst Hjort fra Nyborg og Pastor  Møller fra Rønninge, havde indbudt de to Kontraparter ved de politiske Kampe i Valgkredsen, Folketingsmand N. Jensen-Toustrup og Forpagter R. Christiansen, Eskelund, som Talere, dog med den Bemærkning, at der ikke maatte tales Politik".

I Kølstrup nåede man omsider også til forståelse. I foråret 1895 lysnede det.Der blev enighed om, at hvert parti skulle have sin halvdel af bestyrelsens medlemmer. På de betingelser tog man fat på at forberede byggeriet.
I første omgang blev der kun tegnet 1300 kr. til formålet. Mange mente, at det godt kunne at starte med den kapital; hvad der manglede kunne lånes og forrentes. Det modsatter gårdejer Niels Hansen, Hundslev sig på det bestemteste. Han havde et stort ord at sige i Kølstrup sogn, så alle lyttede til, hvad han sagde:

"Det gaar aldrig med den lille kapital. Vi skal nogenlunde kunne betale det - ellers bliver huset ikke brugt til det, det skal bruges til. Vi skulle nødig have et hus, hvori dans, svir og lystighed tager overhaand. I stedet skal vi have et hus, hvor vi kan høre et godt ord."

Der måtte endnu et par indsamlinger til, inden der nåedes en byggesum (2700 kr.), så udvalget turde begynde. Forsamlingshuset kostede ialt 4000 kr. Det blev indviet 4. sept. 1896.
Kristian Andersen var formand for Kølstrup forsamlingshus i mange år. Et sted i sine erindringer skriver han noget, der ligesom er hans programerklæring som forsamlingshusformand:

 "Et forsamlingshus skal være en støtte for kirke og skole. De, som har været elever på en højskole, skal kunne gå i disse huse for at styrke og vedligeholde den gode påvirkning, de har modtaget på skolen."

Det gik godt i Kristian Andersens tid.
Der mødte fra 100 til 200 tilhørere til de månedlige foredragaftener i vinterhalvåret. Der var flere gymnastikhold: Karle - Piger - Ældre - Drenge. Når der holdtes grundlovsfest, høst- jule og fastelavsngilder, måtte der hver bruges to aftener til gilde - en forældre og en for unge - for at alle kunne få plads.

På en anden kant af Fyn fortalte den 89-årige fhv. gdr. Klaus Kristensen, Diernæs, ved forsamlingshusets 50-års jubilæum i 1956:

"... Vi støbte i fællesskab cementstenene på byggepladsen, så byggesummen blev ret beskeden. Fra første færd blev det bestemt, at der kun ved særlige lejligheder måtte udskænkes spiritus. Det har vi aldrig fortrudt. I de første år varetog bestyrelsen selv værtskabet. Det hele var så hyggeligt og familiært. Og billigt var det. Til at begynde med kostede en snaps 4 øre, en bajer 5 og en kaffepunch 15 øre. Hvor har vi dog haft mange gode timer i det forsamlingshus."

Her tales ikke - som friskolelærer Jørgen Nielsen i hans omtale af våbenøvelseshuset i Palleshave - om at give åndsvækkelsen tag over hovedet. Sognefællerne havde det rart med hverandre, og det var i sig selv mål og mening nok.
Dog - ikke alt ved forsamlingshusene var idel harmoni.
En vestfynbo, med hvem jeg snakkede forsamlingshus, gav sit fødesogns følgende karakteristik: Det ene var et godt folkeligt hus (Hjallese, Dalum sogn, 1906), det andet en dansebule (Dalum 1899, nedlagt 1943).

Biskop Harald Stein, der foretog sine fynske visitatsrejser netop, som det var mest aktuelt med forsamlingshusene, har adskillige forbeholdende bemærkninger om dem:

Munkebo. 20 Oktb. 1891.:"....Politikken har voldt store Ulykker, idet der findes i Pastoratet 2 Forsamlingshuse - et højre og et venstre - I disse Huse samles Ungdommen ikke mindst Lørdag Aften til Svir og Sværm. De gamle, med hvem Præsten har talt om Demoralisationen, indrømmer det, men Husene skulle forrentes, og Ungdommen skaffer Pengene."
Gudbjerg. 27. Novbr. 1891.:"... Forsamlingshuset ophjælper Drikfældigheden".
Allested-Vejle. 8. Juli 1894.:" ....Forsamlingshuset medfører en Del Svir og Sværm"
Avnslev-Bovense. 3.Juni 1894.:"..et Øvelseshus har ingen god Indflydelse.".

Men også ret venlige:

Humble. 20. Okt. 1895.:"..Politik volder ikke Ufred. Forsamlingshuset er ikke skadeligt i Retning af Svir og Sværm. En Afholdsbevægelse bidrager til at fremme Ædrueligheden, men bliver for mange Surrogat for Kristendom."
Frørup. 8. Novb. 1896.: "..Her er to Forsamlingshuse i Pastoratet - der holdes mange Foredrag, Gymnastik,  Gilder..."
Rønninge-Ellested. 14. Juni 1896.: "... Politik uskadelig. Forsamlingshuset i Rolfsted benyttes med Omsigt.
Espe-Vantinge. 31. Maj. 1896.: "...Forsamlingshuset gør ikke Skade, saa længe det - som nu - bestyres samvittighedsfuldt."
Mesinge. 21. Juni 1896.: ".. Forsamlingshuset skader ikke.."

Forsamlingshusene var nok, som befolkningen var. Det var ikke husene i sig selv, der bragte godt eller ondt.
Det grundtvigske - højskoleprægede, der var over mange af de første huse, er nok med tiden falmet lidt. Forsamlingshusets høje mål, som Kristian Andersen og mange med ham havde set det, er nu kun de færreste steder i sigte.
Nu ligger forsamlingshuset der bare, uden ambitioner af nogen art - et naturligt led i sognets hverdag - her er danseskole for ungdommen, andespil for de ældre - sportsklubberne holder bal - her er vælgermøder, generalforsamlinger og kursus af forskellig slags - her holdes sølvbryllupsfest og konfirmationsgilder - og til allersidst drikkes også gravkaffen her.

I kampen for at afstive den vaklende økonomi griber bestyrelsen efter ethvert halmstrå: byfest, andespil, præmieligeud o.l.
Der er i forsamlingshusenes nuværende forhold noget, der uvilkårligt bringer nogle linjer fra en vise af Edvard Søderberg i erindring:

Du var en sød lille pige,
og nu er du slagtermadamme.

Også folkelige forsamlingshuse har haft  deres tid. Bagved tårner de centrale sportshaller sig op.
........................
Findesteder:
161 af byggeårene er uændret taget fra "Trap". Andre 136 er rettet og suppleret med støtte i samme værk.
I første omgang har jeg mundtligt og skriftligt kontaktet forsamlingshusolk over det ganske Fyn. Jeg har mødt megen medinteresseret velvilje, men forbavsende småt med kontante oplysninger. Der er gået et hundrede år siden forsamlingshusbyggetiden, og hvor er de gamle protokoller? Situationen er forståelig.
Samtlige trykte fynske sognebeskrivelser er gennemgået. I fire ret udførlige fra Odenseegnen omtales to forsamlingshuse, men der er - eller har været elleve i det pågældende område. Tilsvarende er der i de øvrige kun levnet lidt plads til forsamlingshusene. En glædelig undtagelse er H.M. Henriksen: Ryslinge Sogn.
Redaktør Edvard Andersen, Fåborg har overladt mig meget fyldige oplysninger om en lang række sydfynske huse.
En uvurderlig hjælp har jeg haft af H.R. Egebjerg:"Svendborg Amts Skytteforeninger, Jubilæumsskrift, 1915"
Endvidere er gennemgået: Kaptajn L.F.C. Krogh: Skyttesagen i Danmark. O.J. Hansen: Ryslinge Øvelseshus. Klaus Berntsen: Odense Amtsskytteforening gennem 25 år. Ejler Møller: Odense Amts Skytteforening 1866-1966. Lars Frederiksen: Friskolebevægelsen i 1852 og de følgende Aar. A. Ankerstrøm: Friskolen gennem 100 Aar I-III. Poul Hansen, Vallekilde: Mine Minders Bog. Martin Pedersen: Det grundtvigske Sydfyn. Jørgen Nielsen: En friskolelærer Erindringer. Kristian Andersen: Fynsk Landboliv i gamle Dage.

Brandassurancprotokollerne på Landsarkivet er et vigtigt kildemateriale, hvorved der dog er et slemt minus, da der mangler så mange protokoller. Det kan ikke opvejes af, at arkivet er velordnet og godt registreret.
Som en sidste nødhjælp: Registrene til skøde- og panteprotokollerne. Men når der hverken kendes ejerlav eller matrikelsnummer på det, der eftersøges, er det i høj grad en tålmodighedsprøve.
 

I de 194 gamle sogne i Fyns Stift har jeg ialt noteret 297 forsamlingshuse. Heraf er 84 i tidens løb forsvundet eller bruges nu til andet formål.
Hvis disse huse samles årgangsvis efter byggeår og resultatet indtegnes på en tavle, da bliver det en kurve med en meget brat stigning fra 1886 og frem til 1910, hvorefter den ganske flader ud.
I de 25 år fra 1886 til 1910 bygges der 233 huse, eller ca. 75% af samtlige. I de 15 år forud -1871-85- bygges der 44 eller ca. 14.5% Og i de 40 år fra 1911 til 1950 bygges der 30 eller ca 10%.
Skytteforeningerne var de første, der tog på forsamlingshusbyggeriet. Ungdoms- og foredragsforeningerne, der hovedsageligt rekrutteredes af forhenværende højskoleelever, var også hurtigt med i billedet. Efter genforeningen blev der sagt om de sønderjyske forsamlingshuse, at det var danskhedens forter. Adskillige af de første forsamlingshuse var på samme vis fremskudte stillinger for højskolerne. Jeg tænker på Ferritslev, Ryslinge, Båring, Drigstrup og Kølstrup. Men mange andre kunne med lige så god ret være nævnt. Der byggedes forsamlingshuse, der helt ud var politisk betonet. Der var andre - missionshusene - hvor det religiøse var det væsentlige. Og endelig byggedes der også huse af afholdsforeningerne - dog kun ganske få (Hou, Humble og Højrup i Hillerslev sogn).
Hovedparten blev måske alligevel bygget af folk, der ikke havde nogen sag, der skulle fremmes, men bare i al stilfærdighed ønskede at få et lokale, hvor de kunne samles.
Nogle steder- Gudme, Gudbjerg og Kværndrup - byggedes der på den u-matrikulerede gadejord.
Andre steder- der, hvor al sognets jord var fæstegods- kunne det at få en byggegrund være et alvorligt problem.
I Ørslev på Vestfyn ønskede greven på Wedelsborg ikke at sælge, men beboerne fik lov at bygge hus på hårde betingelser. Herom kan læses i forsamlingshusets første love:

Paragraf 5

"Som bemærket er det Hensigten med vedkommende Fæsters Samtykke, at opføre Øvelses- og Forsamlingshus paa en under Grevskabet hørende Grund ved Ørslev, men da Grunden ikke kan erhverves for Foreningens som Eiendom, skal Foreningen ved dens Bestyrelse søge indledet Forhandlinger med Lehnsbesidderen Hrr. Lehnsgreve, Kammerherre Wedell Wedelsborg om at vise Foretagendet den Imødekommenhed ved særlig Deklaration at overlade Foreningen Brugsretten over Grunden saalænge Foreningen bestaar og virker efter sin Bestemmelse og saaledes at Lehnsbesidderen, dersom han derom fremsætter Ønske - hvorved navnlig tænkes paa det Tilfælde, at Foreningen ophører at bestaa eller ved Lovforandring skifter Karakter - med en Maaneds Varsel, men iøvrigt uden at angive nogen Grund, kan opsige Forholdet og forlange sig Jorden paany udlagt til Disposition...".

Videre bestemmes, hvad han i så tilgælde skal give for bygningerne. I paragraf / står der:

 "Forsamlingshuset maa ingensinde benyttes i udpræget politisk eller religiøs Henseende til Afholdelse af Møder, hvor Øjemedet er udelukkende at agitere i en bestemt Retning...."

Ved bispevisitatsen 2. november 1894 i Føns-Ørslev skrev biskop Harald Stein i visitatsbogen:"..Forsamlingshuset misbruges ikke, da Greven har Haand i Hanke med det", hvilket uomtvisteligt var rigtigt.

På Tåsinge var der også spænding mellem baronen og hans fæstere. Her blev der pure nægtet dem byggeplads, hvorfor det endte med, at Landet forsamlingshus (1887) blev klistret op ad Landet kirke. Det var den eneste privatejede byggegrund, der var at få.
Dette forhold behagede øjensynligt ikke biskoppen, for han noterede i visitatsbogen 3. september 1890:"... et politisk Forsamlingshus er opført lige ved Kirkens Hovedindgang".

Da stod baronen på Holkenhavn i et bedre forhold til sine  fæster. 1898 overlod han beboerne i Kogsbølle en byggegrund til et forsamlingshus for en rent symbolsk betaling.

Forsamlingshusene var højst forskellige . ikke mindst de første. 27 huse i perioden 1871 til 1900 var i gennemsnit brandforsikret for 3109 kr. Formodentlig har det også været deres byggesum. Fra samme tid kendes gulvarealet for 16. Det var i gennemsnit 328 kvadratalen- en megen beskeden bygning.
Såvidt det er mig bekendt, var kun to huse - Gudme og Aasum - bygget af bindingsværk. Aasum havde stråtag, Gudme skifertag. Grundmur og stråtag var der mange steder, men også grundmur og paptag var almindeligt. Ryslinge og Ferritslev startede med spåntag. De fleste byggede dog med grundmur og skifertag.
Helt særpræget var det nordligste forsamlingshus på Fyn, det, der 1889 byggedes i Stubberup af kampesten og med paptag. Husets noget dystre udseende øgedes yderligere ved, at der var anvendt jernvinduer, så det så ud som en staldbygning.

Udseendet var ikke noget, de første forsamlingshusbyggere gjorde stort ud af. I Flødstrup sogn kaldte man spottende forsamlingshuset ved Langtved Friskole for ko-laden.
Inden døre var det også i al beskedenhed. Forsamlingshusenes tarvelighed var ligefrem et begreb. Da kirkeminister Carl Hermansen 1952 var på vej til præsidentbegravelse på Island , fik han et ufrivilligt ophold i Croydon lufthavn. Ventesalen her var meget tarvelig "mest af alt lignede den en rigtig gammeldags dansk forsamlingshussal", skriver han.

I slutningen af forrige århundrede foranledigede friskolelærer Skovrup, at der kom gardinkapper for vinduerne i Ryslinge øvelseshus. Det blev noteret som et glædeligt fremskridt.
Det med at få bygget et forsamlingshus i sognet var i firserne og halvfemserne noget, som optog alle - unge som gamle.
Der var næsten gået mode i det. "Har V sogn fået forsamlingshus, så skal vi også have det her i Y", sagde man.
Hvad der gik forud for byggeriet i Kirkeby 1883, fortæller noget om, hvordan stemningen i befolkningen var.
En ung pige, Margrethe Hansen, datter af sognefoged Hans Nielsen, Egebjerg, bad på sit dødsleje faderen hjælpe ungdommen  til et øvelseshus. Han efterkom ønsket ved at iværksætte byggeplanerne samt skænke 500 kr til formålet.
Adskillige af de første forsamlingshuse blev bygget af skytteforeningerne og friskolekredsene i fællesskab (Søllinge, Flødstrup, Ullerslev, Rudme , Trunderup) eller af friskolekredsen alene (Dalby, Revninge, Nørre Lyndelse, Glamsbjerg, Nørre Aaby, Holev, Ringe, Palleshave, Hillerslev, Gislev, Simmerbølle). I andre tilfælde af skytterne alene (Tved, Aarslev, Vejstrup).
Sine steder var forsamlingshuset blot en sal i et andet fællesforetagende: Brugsforeningen (Roerslev og Tanderup på Vestfyn) eller mejeriet (Avernakø). Sandholt-Lyndelse klarede sig i 20 år (1887-1907) med en sal på mejeriet Sinai.
I tidens løb er mange forsamlingshuse kommet under kommunernes forvaltning (Revninge, Norup, Skydebjerg, Vantinge og Svanninge). En udvikling , der stadig foregår, så det er svært at følge med - men det er heller ikke forsøgt.

Forsamlingshusenes byggetid
Hvor der er anført to navne, er det i klamme kirkebyens. Romertal betyder, at der har været flere huse i samme sogn. Navne skrevet med kursiv betyder, at huset ikke længere bruges til sit oprindelige formål. Eks: Stubberup. (Stubberup I) d.v.s. Stubberup er det første forsamlingshus i Stubberup sogn.

1871. Ryslinge
1872. Ferritslev (Rolfsted.I) - Palleshave. (Gestelev. I) - Boltinge..(Ringe. I)
1873. Gislev I. - Tved.
1874. Sødinge, (Ringe.II) - Haastrup. I.
1875. Vester Skerninge. I. - Gravvænge. (Brudager. I) - Egebjerg. (Kirkeby. I)- Kværndrup. I. - Trunderup (Kværndrup. II).
1876.
1877. Sønder Højrup. - Rudme.(Herringe. I)- Byllerup (Nørre Aaby. I).
1878. Højby.
1879. Aasum.- Vejstrup.I.
1880. Drigstrup. - Søllinge.I. - Kassebølle.(Simmerbølle).
1881. Revninge. - Ringe.II.- Nørre Lyndelse.I. - Særslev.I.
1882.
1883. Kappendrup. (Hjadstrup).- Særslev.II- Koldinghuse.(Nørre Aaby.II) - Thurø.-Kirkeby.II.
1884. Fjeldsted. I. - Stenstrup.I.- Skamby- Oure.I.- Humble.
1885. Rudme.(Herringe.II) - Nørre Broby.I.- Øster Skerninge- Ollerup. - Ringe.III.
1886. Kauslunde.- Vester Aaby.I.- Vindinge.I. - Tullebølle.
1887. Fraugde.I.- Munkebo.I.- Birkum. (Fraugde.II) - Marslev.I. Holev.(Marslev.II) - Haarby.I.- Gislev.II.-Langtved. (Flødstrup.I) -Langtved ved friskolen. (Flødstrup.II) - Ullerslev.I. - Ullerslev ved friskolen (Ullerslev.II)- Egense - Landet - Dalby I.- Hillerslev.I - Tylle. (Søby).
1888. Tommerup.I- Munkebo.II. - Birkende - Tofte (Skovby)-  Søllested. - Helnæs. - Vester Hæsinge.I - Faaborg .-             Herrested.I. - Havndrup. (Hellerup.I) - Aarslev. -               Baaring. (Asperup). - Flemløse. - Refsvindinge. - Skellerup.
1889. Rynkeby. I. - Stubberup.I. - Søndersø.I. - Balslev. -  Krarup. - Avnslev. - Frørup.I. - Heden.- Espe.
1890. Ubberud. - Sønder Næraa. - Rynkeby.II - Mesinge - Harndrup. - Ulbølle.I- Nybølle. (Hillerslev.II)- Gislev. II. - Maare. (Herrested. II.) - Taarup. (Frørup.II) - Ørsted. - Snave. (Dreslette) - Bregninge. - Særslev.II.
1891. Smidstrup. (Nørre Sandager.I) - Køng.I - Højrup (Køng.II) - Gudme.I. - Allesø. - Søndersø.II. - Gudbjerg. - Haarby.II
1892. Lumby.I. - Vigerslev - Gelsted. - Gamborg. - Allested. - Vejle. - Kirkeby.II. - Kværndrup.III. - Hellerup.II. - Nørre Lyndelse. I.
1893. Davinde. - Nørre Søby. - Baardesø. (Krogsbølle) - Nørreby. (Klinte.I) - Skaastrup. (Ore) - Veflinge. - Aastrup - Svindinge.
1894. Haarslev. - Brenderup. - Ejby.- Ørslev. - Ejby (Vor Frue Landsogn.).- Turup. - Hundstrup.
1895. Anderup. (Lumby.II) -Fjellerup (Fjeldsted.II) - Strandby. (Haarby.III)
1896. Kølstrup. - Røjle. (Vejlby) - Jordløse.I. - Brudager. II. - Drejø.I. - Sørup..-Torø Huse. (Kærum.II) - Frøbjerg. (Orte).
1897. Constantia. (Vissenbjerg.I) - Egense. (Norup). - Ejlby. - Tanderup - Ellinge. - Aabyskov (Skaarup) - Vormark. (Hesselager).
1898. Verninge.I - Roerslev (Nørre Næraa.I) - Dalby.II. -  Otterup.-Melby. - Køgsbølle. (Vinding.II) - Bøstrup - Roerslev.
1899. Rønninge. - Ærøskøbing. - Dalum.I
1900. Næsbyhoved Broby. - Nøjsomhed.(Vissenbjerg.II) - Søby
1901. Brendekilde. - Brylle. - Rolfsted.II.- Gestelev.II. -  Langaa.
1902. Højme. (Sanderum.I) - Stenløse- Tved.II.- Magleby.- Skrøbelev.
1903. Trunderup.(Jordløse.II)- Ørbæk - Vester Skerninge.II - Korshavn. (Avernakø.I) - Miklenborg. (Øksendrup)
1904  Sanderum.II.- Dømmestrup. (Nørre Lyndelse.II) - Lunde - Husby - Vøjstrup. (Nørre Broby.II)- Oure.II - Vellinge. (Bederslev) -Svanninge. - Vindeballe. (Tranderup.I) -            Ornum.(Tranderup.II) - Ny Stenderup.(Vester Hæsinge.II) - Hou- Saltofte.(Kærum.II).
1905 Ravnebjerg.(Sanderum.III) - Birkum -(Fraugde.III) - Agedrup - Viby - Katterød. (Diernæs.I) - Håstrup.II - Sønder Broby.
1906 Hjallese. (Dalum.II)- Fangel - Tommerup.II - Allerup - Martofte (Stubberup.II) - Diernæs.II -Østrup. -Ellested. Uggerslev.- Vindeby. (Lindelse). - Rolund. (Udby.) - Kerte  - Barløse -Søllinge.II.
1907 Bellinge. - Sandager. - Øster Hæsinge. - Sandholt Lyndelse  - Helnæs.
1908 Nørre Nærå.II - Høje.(Lunde) - Føns - Fønsskov.(Føns.II) - Højrup.(Hillerslev.III)
1909 Nørre Esterbølle. (Nørre Sandager.II) - Kullerup - Rise. - Østerskov. (Truggelev)
1910 Pårup. - Seden.- Freltofte. (Nørre Lyndelse.III)- Voldbro.(Gamtofte.) -Avernakø.II
1911 Dalby.III. Vejstrup.II
1912 Bjerreby. - Birkholm. (Drejø.II) - Roerslev
1914 Hågerup. (Brahetrolleborg.) -Heden.II
 1915 Grindløse. - Hjortø. (Drejø.III)
1916 Stenstrup.II
1919 Ulbølle.II
1921 Horne
1922 Gudme.II - Bogø
1923 Indslev Torp. (Indslev)
1924 Pejrup. (Vester Åby.II)
1930 Bovense. - Skeby.I - Hessum. (Skeby II)
1934 Longelse
1935 Jersore. (Klinte.II)
1949 Nårup. (Verninge.II)

Våbenøvelseshusene
Da den ny forsamlingsbygning i Drigstrup ved Kerteminde blev brandforsikret i oktober måned 1880, skrev branddirektøren i protokollen:"Et Våbenøvelseshus ejet af en Forening ved Hans Nielsen og Anders Nielsen. Grundmur med Stråtag, Forsikringssum 2448 Kr."
Andetsteds på Fyn var der forud bygget 19 lignende huse. De blev nok kaldt øvelseshuse, men i intet tilfælde våben-øvelseshuse. Og dog var det deres egentlige og vigtigste formål: at give husly for våbenøvelser. Bajonetfægtningens kommandoråb og floretternes klirren hørtes derinde fra, når skytterne prøvede hverandres færdighed i den ædle fægtekunst.
Disse huse var skabt af skyttebevægelsen. Efter nederlaget i 1864 var der i alle befolkningslag en stærk vilje til at kæmpe for Danmarks fortsatte beståen, og, omend ikke altid sagt, så dog tænkt og håbet, at der kom en revanchedag, der gav os Sønderjylland tilbage.
Folkets ønsker og håb i så henseende var at se på de af kvinderne til skyttekredsene givne faner:

"Med Gud til sejr" (10.kreds, Hesselager)
"Gud give os Sønderjylland tilbage" (14.kreds, Vejstrup)
"Fra oven kommer Sejren" (23. kreds, Vesterhæsinge)
 "Gud holde sin Haand over Danmark" (26. kreds, Vejle)
"Gud signe vort Flag paa Kampens Dag" (48. kreds, Ollerup)
"Guds Hjælp kommer, naar Nøden er svarest" (25. kreds, Palleshave)
"For Slesvig" (27. kreds, Nørrebroby)
"Gud holde sin velsignede Haand over Hæren" (46. kreds, Kirkeby)

Da skytteforeningerne blussede op i 1865 - de daterer sig fra 1861 - var befolkningen således i allerhøjeste grad lydhøre for, hvad bevægelsen stod for.
"Svendborg Amts Skytteforening" var Danmarks første og mange måder den førende. Dens oprettelse skyldtes helt og fuldt en enkelt mand: kaptajn Edvard Nielsen ved garnisonen i Nyborg. Han havde været med både i treårskrigen og 1864, og efter nedderlaget søgte han energisk at styrke landets forsvarsvilje.
Her fandt man, at skyttebevægelsen var en enestående mulighed. I vinteren 1865-66 gik han fra sogn til sogn i Svendborg amt for at få oprettet skytteforeninger.
Den kendte lokalhistoriker , dyrlæge Peder Jensen, Kværndrup, har fortalt om, hvordan det gik til, da kaptajnen besøgte Kværndrup:
"En Aftenstund i Begyndelsen af Vinteren 1865 kom Kaptajnen gaaende ad Landevejen fra  Gislev efter Kværndrup. I Nærheden af Trunderup traf han en ældre Husmand, med hvem han straks gav sig i Samtale. Han spurgte ham, om der i Trunderup fandtes Mænd, som han troede ville være behjælpelige med at oprette en Forening, der vilde tage sig af de unge Karles Uddannelse i Skydning. Husmanden kunde kun tænke sig to Mænd der i Byen, som interesserede sig for Skydning, nemlig to Gaardmænd, som var ivrige Jægere. Den ene af dem var en gammel Mand og Husmanden raadede derfor Kaptajnen til at henvende sig til den anden.
Hos denne Mand (Gaardejer Jens Hansen) fandtes den Gang Byens Friskole, og da det var en Lørdag Aften, var en stor Del af Byens Ungdom samlet i Friskolen til Møde. Da Kaptajnen have forebragt sit Ærinde for Jens Hansen, fulgte denne ham ind i SKolestuen, og der holdt han paa staaende Fod et Foredrag om Skyttesagen. Han omtalte Riffelskydning, han udviklede tillige, at nogen Eksercits kunde være nødvendig for Ordens og Anstands Skyld, tilsidst gav han sig til at tale om Gymnastik, og det var da, som om der kom mere Varme i hans Stemme, om det saa ikke andet end at springe Buk, kunde det have sin Betydning i Retning af at sætte Liv og Humør i Ungdommen, sagde han.
Efter Foredraget gav han sig i Snak med de tilstedeværende Karle og spurgte dem, om de ikke kunde have Lyst til at træde ind i en Skyttekreds som den, han tænkte at oprette.
I de to følgende Dage maatte Jens Hansen følge Kaptajnen fra Hus til Hus, fra Gaard til Gaard hele Kværndrup Sogn rundt, og Udbyttet af dette Arbejde blev, at 17. Skyttekreds i Foraaret 1866 stod dannet med et Antal af 81 Medlemmer."

Som det gik i Kværndrup sogn, gik det over det meste af Svendborg amt. Det var en sag, som folk var lydhør for. Nederlaget 1864 føltes stadig smerteligt. Hvis der her var noget, der kunne hjælpe gamle gamle Danmark, ville alle gerne være med.
April 1866 var der 34 skyttekredse i amtet med 3223 skytter. 1867 var dette antal steget til 3326. Svendborg amt var i skyttesagen førende for hele landet. Odense og Assens amter havde på samme tid 3820 skytter. For sammenligningens skyld kan anføres, at den næstfølgende amtsforening, Aarhus , kun havde 1145 medlemmer.
Det var ikke blot de aktive skytter, der sluttede op om sagen. De årlige skyttefester samlede store folkemængder. Ved amtsfesten i Kværndrup 24. sept. 1866 ansloges der at være 8000 deltagere. Datidens befordringer taget i betragtning, må det siges at være et imponerende tal.
I begyndelsen arbejdede skytterne under meget primitive vilkår, men der blev taget fat med frisk mod. Marchøvelser, exercits, bajonetfægtning og gymnastik øvedes på bygaden, en tilfældig græsmark eller i laden hos en velvillig gårdmand. Kaptajn Edvard Nielsen fortæller, at han på Langeland endog har set skytterne slå saltomortaler på en soltørret sommermødding.
De første våbenøvelseshuse blev bygget på "det grundtvigske Sydfyn", ofte i forbindelse med en friskole. Eksempelvis kan nævnes: 1875 opførtes øvelseshus i tilknytning til Trunderup friskole (Kværndrup). Det kostede 578 kr., hvoraf 400  kr. var lån fra amtsskytteforeningen. I SØllinge byggede friskolekredsen 1881 sammen med skytteforeningen et øvelseshus. I dets østende indrettedes friskole. Tilsvarende skete det mange steder.
Endelig kunne der vel også være grund til at bemærke, at formanden for Svendborg amts Skytteforening fra 1885 til 1911 var friskolelærer Jørgen Pedersen [Egebjerg]. Og for Odens amts Skytteforening fra 1884 til 1926 friskolelærer Klaus Berntsen.
Det første våbenøvelseshus på Fyn - og det andet i Danmark - byggedes 1871 i Ryslinge, hvorved 13. skyttekreds under Svendborg amt (Ryslinge, Gislev og Ellested) fik eget hus, "der skulde afgive et passeligt Locale til Legems- og Vaabenøvelse, for at disse Øvelser kunde drives hele Vinteren igennem - navnlig Søndag Eftermiddag og om Aftenen. Den mandlige Ungdom ville der paa den Maade tilbydes den højst fornødne Uddannelse i nævnte Retninger for at kunne udvikles i Tide og fra Grunden af til kampdygtige Fædrelandsforsvarere".
Bygningen var 25 alen lang, 13 bred, muret af røde sten og tækket med spån, som dog allerede 1880 måtte udskiftes med strå. Hele huset kostede - arbejdsløn og materialer - 1318 rigsdaler, og man lånte 860 rigsdaler. Ved frivillige gaver indkom 456 rigsdaler. Valgmenighedspræsten Vilhelm Birkedal var største bidragyder med 10 rdl. årligt i 10 år. Gårdmændene gav et par rigsdaler, husmændene nøjedes med en mark. Iøvrigt var huset spartansk og primitivt. Kakkelovn fandtes ikke, og der manglede et nødtørftshus. Småt og stort  forrettedes ugenert ved husets gavl.
Indvielsen skete 9. juli 1871 med c. 500 festdeltagere. Der taltes af Birkedal, friskolelærer Klaus Berntsen og kaptajnerne Høyer og Staggemeier samt løjtnant Speier, der var provisor på Ringe apotek. Han havde gjort sig fortjent af amtskytteforeningen ved at redigere skyttesangbogen (56000 ekspl.), som foreningen udgav.
Året efter kom det første hus i Odense amt, Ferritslev, 5. kreds (Rønninge, Rolfsted og Birkende); det var en tro kopi af det i Ryslinge. Det indviedes 9. juli 1872 med et helt usædvanligt antal festdeltagere, c. 99 fra det ganske Fyn. Helt ude fra Dalby kom en trup marcherende under friskolelærer Anders Klinkbys ledelse. Der er vel c. 30 km mellem de to byer, så det var en meget bemærkelsesværdig præstation. Den store tilslutning skyldtes nok ikke mindst en stor annonce i Fyens Stiftstidende, hvor alle venligst indbødes: Entre 16 skilling for voksne, 8 for børn.
Disse øvelseshusindvielser var noget, der i høj grad interesserede folk. Da Rudmehuset indviedes 10. septb. 1877, var der mødt c. 600 deltagere. Der var 6 talere, og de talte i 4 stive timer. Det var ikke blot i skydefærdighed, skytterne skulle oplæres, også i tålmodighed skulle de prøves.
De huse, som skytter og friskolefolk i fællig opførte, var meget beskedne af omfang, men også rørende billige: Gravvænge, Brudager sogn 194 kvadratalen, 300 kr, Palleshave, Gestelev sogn, 194 kvadratalen, 300 kr.
Om det sidste skriver friskolelærer Jørgen Nielsen,  Nørre Lyndelse:" Her har det vist sig, at en udholdende Friskolelærer (Hans Jacobsen) ved nogle Gaardmænds og Husmænds Understøttelse og nogen Hjælp af Amtsskytteforeningen har kunnet skaffe et Hus til Veje, som kan give Aandsvækkelsen Tag over Hovedet til aandelig og legemlig Idræt"
I skytteforeningernes førrste tid blev der lagt meget vægt på at indøve nærkampen med bajonet og sabel. Underofficerer fra Nyborg kom lejlighedsvis i skytteforeningerne og gav skytterne en kontra, så de kunne have en mening om, hvad militæret krævede i den henseende.
Kaptajn Edvard Nielsen, Nyborg, der gennem mange år var en myndig og enerådende leder af Svendborg amts Skytteforening, fremholdt gang på gang i cirkulæreskrivelser, at skytteforeningernes mål var at skabe Danmark en krigerisk ungdom. Det var for at nå dette mål, at våbenøvelseshusene var bygget.
Hans gode ven, friskolelærer Kristian Appel i Ryslinge søgte med flid at efterleve denne målsætning. Højskoleforstander Poul Hansen, Vallekilde, fortæller i "Mine Minders Bog", at det var almindeligt, at karlene gik fra bajonetfægtning hos Appel med blodige skrammer. Også hans skoledrenge blev påvirket i samme ånd. Ved friskolernes sommerstævne i Gultvedholms skov var det almindeligt kendt, at ryslingedrengene var nogle værre slagsbrødre, som det var bedst at holde på afstand.
Der er ingen tvivl om, at de første friskole- og skyttepionerer havde høje idealer. Da Palleshave og Boltinge i eftervinteren 1873  opførte dilettantkomedie, vakte det misfornøjelse hos adskillige. En indsender "En Friskolelærer" - Folkebladet Fylla frygtede, "at Alvoren ved disse Huse ville forflygtiges ved disse Forestillinger", og han fandt, "at det var som at spytte de Mænd i Ansigtet, der under Afsavn fik disse Huse rejst." Hans synspunkt fik dog ikke lov at stå uimodsagt. Både Fyns Tidende og Folkebladet Fylla bragte protesterende artikler. Pastor Johannes Clausen, Ryslinge, og politikeren Anders Tange fandt begge, at der ikke var noget anstødeligt i det, der var sket. Også Morten Eskesen, Fyllas redaktør, tog omsider afstand fra "En Friskolelærer". Han ophævede ikke dennes anonymitet, men oplyste til beroligelse for fynske friskolelærere, at det ikke var nogen fynbo, men en jyde, der skjulte sig under mærket.
Selv Ryslinge var på dette punkt ikke ufejlbarlig. Det skete også der, at man lod alvor være alvor og tog sig en god dag og en glad aften. Så blev der hængt rapssejl for den ene ende af salen, så det blev et lille aflukke. Her serverede Hans Nielsen Kristian Appels højre hånd og mangeårige delingsfører for Ryslinge skyttekreds - kold punch for hvem, der måtte ønske det.
Herved fik han en beskeden erstatning for mange vederlagsfri timer i skytteforeningens tjeneste. I det lille aflukke sang man sig gennem den halve skyttesangbog, og foran tæppet i husets største rum gik dansen lystig til Hans Jørgen Vantinges og hans elevers fine musik.
Våbenøvelseshusene havde deres tid, og den var ikke så forfærdelig lang. Det skal  ikke forstås sådan, at de derefter blev nedbrudt. Det var måden, de brugtes på, der forandredes.

Her spillede landspolitiske begivenheder i allerhøjeste grad ind. Højre ønskede København befæstet. Venstre fablede om folkevæbning. Fæstningen opførtes efter provisoriske love under Venstres harmfulde protest. Det gav voldsomme reaktioner i befolkningen.
Omkring 1885 var spændingen på det højeste- og ikke mindst i Ryslinge. Påskedag stod Birkedal efter prædikenen frem i kordøren og oplæste et opråb  fra "Foreningen til frivillig Selvbeskatning" om bidrag til forsvaret. Han sluttede med at sige:"Her er en sag, der står højt over frihed og grundlov!"
Det blev dog menigheden for hedt. Estrup havde lige udstedt en provisorisk finanslov, og alle sind var i stærk bevægelse. Folk ville ikke høre på Birkedals anbefaling af forsvarssagen, og under harmfulde protester vandrede størsteparten af menigheden ud af kirken.
Dagen efter holdt den unge forstander på Ryslinge højskole, Alfred Poulsen, et møde i Boltinge forsamlingshus for at få oprettet en riffelforening. En sag, han varmt anbefalede.
Den følgende søndag meddelte Birkedal - uden forud at have talt med menigheden - at han tog sin afsked.
6. juni 1885 holdt han afskedsprædiken.
Der skete mere dette år.
På en generalforsamling i Ringe den 19. juli sprængtes Svendborg amts Skytteforening i en Højre - og en Venstre forening. Venstreforeningskredsene lavede selvfølgelig  Venstregymnastik d.v.s. den svenske gymnastik, som højskolelærer N. Tang, Vejstrup i 1885 havde indført på Sydfyn. Højregymnastikken -- den militære garnisonsgymnastik - var afgjort i aftagen. Den var ikke efter Venstres synspunkter. Våbenøvelserne blev ganske forsømt. Sådan noget smagte for meget af det militære - af Højre - det var ikke passende for Grundtvigianere og Venstremænd.
Eksersergeværene, floretterne, hjælme og brystplader fik lov at samle støv i en krog på loftet.
Våbenøvelseshusenes tid var forbi.

Et "Venstrehus" - Åsum Forsamlingshus.

Åsum skytteforening, der udelukkende var rekrutteret af vaskeægte venstrefolk, var årsag til bygningen af det første Åsum Forsamlingshus. Skytterne, der om sommeren havde skudt på skydebanen med de fra staten udlånte rifler - som sammen havde marcheret, exerceret og lavet gymnastik, savnede et sted, hvor de kunne samles om vinteren for at pleje det om sommeren udviklede kammeratskab. Derfor stiftede skytteforeningens bestyrelse i efteråret 1871 en forening, "Åsum Sangforening", hvis formål var "at nære sansen for åndeligt liv ved modersmålets brug i sang og tale."
Den viste, at den opfyldte et savn. En lille trofast kreds mødtes gennem mange år hver lørdag aften til fællessang og oplæsning. De første 8 år holdt foreningen til i skolestuen. Der var et nogenlunde stort lokale, der var kakkelovn, men lys var der ikke. Det sørgede pigerne  for. Hver pige havde et tællelys med, som blev stukket i skolebordets blækhus. De mange lys gav en egen stemning i skolestuen - en glans, som mødedeltagerne mange år efter mindedes med en varmende glæde lig den, hvormed Napoleon på St. Helena mindedes solen på Austerlitz.

Forfatteren Anton Nielsen, Vester Skerninge kom ofte - talte og læste op. Hans lille aftensang: "Ved solbjergslag" blev kredsens kæreste sang. Havde det været nu om dage, ville man have sagt, at det var dens kendingsmelodi. To studiekammerater - senere kendt som provst Vilhelm Hansen, Mors, og provst Alfred Hey, ALmind . havde her deres debut som folkelige talere. Også Holger Begtrup, der på den tid var huslærer på Højstrupgård, trådte talermæssigt sine børnesko her. Han holdt en række foredrag om angelsakserne på grundlag af Bedas kirkehistorie. Mange år dvælede de gamle med et smil ved den kendsgerning, at den senere mestertaler i starten var så højst ubehjælpsom.

Men havde den lille kreds det hyggeligt inden døre, så var der andre udenfor, der skumlede og søgte at fortrædige foreningen. Der var på dette tidspunkt opstået stor spænding i sognet mellem Højre og Venstre.Det var udelukkende de sidste, der samledes i sangforeningen. Det kunne aldrig falde en højremand ind at sætte sine ben inden for de døre, hvor sangforeningen havde til huse.
Og med rette eller ej, så var det den almindelige mening blandt Venstremænd, at Højre gjorde, hvad de kunne, for at drille sangforeningen. En af  de første vintre i skolen var der en urostifter på spil. En lammehale hang i en snor neden på hans jakke. Med en snor over skulderen kunne den efter behag hæves og sænkes til forlystelse for dem, der sad bagved. Der var ingen, der lo.
Da tilhørerne kom ud efter foredraget, sagde Niels Larsen - en helt igennem reel og fredsommelig karl - til urostifteren:" Hvis du begynder på de kunster tiere, Rasmus, så får du tærsk!" Han kom ikke mere.

Men uroen var ikke ovre med den episode. En aften, da den senere provst Hey stod og talte om Heimskringla, blev der med et slået en nævestor flintesten gennem en rude. Den ramte ikke foredragsholderen, hvad vist var tilsigtet, men endte i væggen bag ham. Alle var målløse. Først alt for sent blev der gjort anstalt til at forfølge overfaldsmanden. Han var sporløst forsvundet. Var det en af Højres folk? Eller en, de havde lejet? Spørgsmålet er aldrig blevet besvaret, og måske er det ganske uberettiget at stille det?
Men at der var en gruppe uden for kredsen i skolestuen, der så med alt andet end blide øjne på den sfærd, blev med al ønskelig tydelighed dokumenteret af en klage til Odense amtsråd 3. novb. 1872, underskrevet af 18 i sognet bosiddende mænd. De ankede over, at der ved disse møder "taltes for friskoler og frimenigheder", og der hævdedes, "at skoleloven af 1814 havde været folket til mere skade end gavn." Endvidere, "at skolebordene tilsvinedes af de medbragte lys",  samt "at inventaret led overlast, f.eks. var brændekasselåget trådt i  stykker."

Der blev afgivet adskillige erklæringer i sagen. Pastor Lintrup skrev 19. novb. 1872, at han havde overværet et af møderne, hvor forfatteren Anton Nielsen læste op. Der var absolut intet revolutionerende i den lille historie:"En Familie" fra hans egen almanak. Skolekommissionen , sogneråd og provst var ganske på linje med præsten - ingen kunne se noget urigtigt i forholdet. Amtsrådets kendelse i sagen kom først 6. marts 1873, og den overlod ganske afgørelsen til sognerådet, men henstillede dog, at der ikke toges beslutninger, der kunne vække splid i sognet. Sangforeningen fik lov at fortsætte.
Nu var forholdene sådan, at forsamlingshustanken begyndte at spøge. I Ryslinge havde de bygget øvelseshus 1871, i Ferritslev 1872. Kunne ikke også Åsum?

Modstanderne fik hurtig fært af, at der var noget i gære. "Nu skal der nok bygges en mormonkirke omme i skægsnedkerens have", sagde den gamle hjulmandskone til en flok skolebørn. Mormonkirke -det var hån og spot, og skægsnedker, det var heller ikke rosende ment. Alle Venstre- og højskolefolk havde anlagt fuldskæg for at dokumentere, at de var i modsætning til de glatragede og bakkenbartprydede Højremænd. I Fraugde talte man om "Skægmændene" i Åsum" d.v.s. Venstremændene.
Det gik nu i særligt hurtigt med "Mormonkirken", men i slutningen af halvfjerdserne blev det dog alvor. Murer Hans Hansen gav tilladelse til, at der måtte bygges til hans husgavl. En indsamling i kredsen gav 436 kr - samt langhalm til taget. Hele  byggeriet stod i 736 kr. De 300 skaffedes ved lån.

18. oktb. 1879 indviedes det ny forsamlingshus med pastor Strøm, Marslev, som taler. Starten fik en noget dyster baggrund. Den gårdmand som stærkest havde ivret imod forsamlingshusbyggeriet, gik i harme hen og hængte sig. Der er nok noget stedsegyldigt i Dagfin Bondes replik i Henrik Ibsens "Kongsemnerne": "Vil Haakon Haakonsen i Norge frem, da går det over Skule Baardsøns lig!" Sådan er vilkårene evigt for nyt og gammelt.

Selv med det ny forsamlingshus var muligheden for gymnastik meget ringe. Forsamlingshuset var med sit 10 gange 15 alen gulvareal ikke engang så stor som "Salen" i de omkring 1850 byggede stuehuse, der var 12 gange 15 alen. Skytterne måtte vedblive med friluftsgymnastikken,
Fra 1888 og 12 frem i tiden blev der i Raagelund skov hver sommer udlagt en stor bræddebresje [estrade], hvor karle og piger, hver på deres aftener, lavede gymnastik sommeren igennem.

I Dansk Skytte Tidende no. 243 Torsdag den 20. august 1891, kan vi læse om, hvordan en københavner oplevede en sådan begivenhed:

"....Denne Løvsal og Højsal var det, jeg kom ind i forleden Aften efter Solnedgang. Og De kan ikke tænke Dem, hvor det var morsomst her at se over 20 hvidklædte unge Bønderkarle udføre ordnede gymnastiske Idrætter med Kraft og Ynde i den grønne SKov, hvor Aftenens Fred raadede rundt omkring" ........ Over 20 Karle skrev jeg. Men det var nu da Høsten  var begyndt og Travlheden paa Landet derfor er ved at naa sit Højdepunkt. Inden Høst, fortalte man, havde der kunnet være over 30, hvilket er troligt, eftersom Åsum Skyttekreds ved Jubilæumsfest - i Odens forrige Lørdag mødte med 33 Gymnaster.
Over for det lille Stykke friske Ungdosmliv, som jeg nu har fortalt fra Åsum, håber jeg, at vi er enige om at sige: "Respekt"!

1900 byggedes der en større sal ved det gamle Åsum forsamlingshus, og samtidig med denne sal fik forsamlingshuset en bredere basis. Den lille kreds af venstrefolk, der i 20 år havde administreret det gamle hus, afstod sine interesser til et nydannet aktieselskab: Åsum Forsamlingshus, der praktisk talt omfattede alle beboere i sognet.
Venstrehuset i Åsum havde afviklet og var afløst af et almindeligt folkeligt forsamlingshus.
Men også dette havde sin tid.
1962 byggedes der et ny forsamlingshus i byens østlige udkant. Det var meget større end det gamle, men også meget dyrere - 450.000 kr. for bygninger og inventar. Kredsen, der stod bag byggeriet - aktionærerne - var stadig de samme. Formålsparagraffen var uændret.
Og så var alt dog ganske anderledes.
Landbrugets rationalisering havde givet sognets folkelige liv en alvorlig rystelse, ja vel egentlig et dødeligt knæk.
1860 var der i Åsum sogn 101 tjenestekarle og 70 tjenestepiger [tyende]. 1970: 6 mandlige medhjælpere og 4 kvindelige.

Det er forståeligt, at foredragssalens bænke stod  tomme - at der manglede mandskab i gymnastiksalen - at der blev langt mellem skuddene på skydebanen. Udviklingen i Åsum blev sådan, at der i mismodig stund kunne siges: "Alt bliver skår i dette hus". 1943 forsvandt foredragsforeningen, 1956 mejeriet, 1959 hovedskolen, 1961 sygekassen, 1962 det gamle forsamlingshus, 1966 Seden--Åsum sogneråd, 1968 forskolen, 1969 sangforeningen, 1970 sognebogssamlingen, 1971 andelsfryseriet og skytte- og gymnastikforeningen.
Sognesamlende er der snart kun kirken tilbage. Sognet er vel ikke mere afkristnet end andre købstadnære sogne, men der er unægtelig adskillige, der kun kommer bårne til kirken - til dåb og til grav.
Under disse vilkår har det ny forsamlingshus tilrettelagt sin økonomi. Det er ikke længere foredrag, gymnastik og mangfoldig mødevirksomhed, der regnes med. Med et veludbygget køkken og en dygtig vært forventes god økonomi ved at huse forenings- og familiefester.
Forsamlingshuset - og det gælder ikke alene Åsum, men mange andre, ikke mindst de i byernes nærhed- er hovedsageligt blevet en sognerestaurant.
Før lød det taktfast, når gymnasterne marcherede ind i salen til opvisning: "Modig ungdom - ingen vege sjæle!"
Nu istemmer de velfornøjede festdeltagere: Skål! skål!  Petersens skål!"
Andre tider - andre toner.

Et "Højrehus" - "Clubben" i Fraugde

Da spændingen mellem Højre og Venstre var på sit højeste - i provisoreitiden - var det utænkeligt, at folk fra de to lejre kunne være i stue sammen - så byggedes der Højre- og Venstrehuse. Dog langt fra i alle sogne, men i følgende var der ihvertfald: Dalby, Munkebo, Marslev, Rynkeby, Fraugde, Søndersø, SÆrslev, Hellerup, Gislev og Haarby.
Måske var der også andre, som jeg ikke har fundet frem til? Af  erfaring ved jeg, hvor svært det er, at opdage forsamlingshuse, der er nedlagt omkring århundredskiftet eller før. Eksempelvis det tredje forsamlingshus i Fraugde.
Biskop Harald Stein skriver i sin visitatsbog 27. okt. 1891, at der er to forsamlingshuse i Fraugde. Da huset i Birkum først bygges 1905, må der have været et tredje. Berstrand omtaler ikke et sådant i sin "Fraugde Sogn". Og mand efter mand af den ældre generation i Fraugde bedyrede mig, at de aldrig havde hørt et sådant omtale. Og så havde det alligevel været der:"Den demokratiske Forening for Fraugde Sogn" d.v.s. Venstrevælgerforeningen, købte 8. april 1887 matr. nr. 3g af Birkum og havde forsamlingshus her til 10. marts 1893.
De fleste Højrehuse forsvandt umiddelbart efter århundredskiftet. Mange endda så bogstaveligt, at de omboende helt har glemt dem. Arkivalier har jeg forgæves efterspurgt i syd og nord. En henvendelse til det Konservative Folkepartis hovedkontor var også forgæves, trods det, at man var så behjælpelig at gennemse, hvad partiet for denne periode havde afleveret til Rigsarkivet.
Et enkelt Højrehus havde dog sit arkiv bevaret:"Clubben " i Fraugde. Bestyrelsen har beredvilligt stillet det til min rådighed, tre tykke forhandlingsprotokoller og en  regnskabsprotokol.
Jeg har heraf gjort nogle notater:
Der var ingen tvivl om formålet med "Clubben". Det står i selskabets love paragraf 1.:"Selskabets Navn er de konservatives Forsamlingshus i Fraugde, og dets formaal og Virksomhedsomraade er et erhverve og fremtidig bibeholde, eje og administrere en fast Ejendom med Bygninger i Landsbyen Fraugde som Forsamlingshus for den konservative Club i Fraugde Sogn og andre Foreninger og Selskaber af konservativ Retning eller af upolitisk Natur".
Den økonomiske basis var en aktietegning, der indbragte 3080 kr. flere tegnede sig for 300 kr. Der byggedes et solidt grundmuret hus med skifertag. Det kostede 4412 kr. og blev indviet i efteråret 1887.
Den vigtigste årlige begivenhed var Kongens fødselsdag. Fra 1892 til og med 1905 arrangeredes denne dag et festmåltid: Flæskesteg, fedekalvesteg, ½ bajer, 3/4 flaske rødvin samt kransekage - alt for 1 kr. 15 øre pr. kuvert. 1906 fandt værten , at denne betaling var utilstrækkelig, hvorfor prisen sattes op til 1 kr. 20 øre pr. kuvert. 1907 blev det til 1 kr. 25 øre, 1908 1 kr. 35 øre. Således stiger det frem til 1921, hvor prisen bliver 4½ kr. Retterne er uforandret de samme.
Med 1930 ophører disse fødselsdagsfester, "da ingen ønsker at feste i tider som disse". De genoptages under anden verdenskrig og årene derefter.
Festens kulmination var kongens skål - det nifoldige hurra og kongesangen. Ingen måtte være tvivl om, at for alle gode Højremænd var det højeste , de vidste i verden:  Gud, Konge og Fædreland.

Da Højrehuset i Haarby, "Amlinghøj", blev bygget 1891 satte man over indgangen bogstaverne: G-K-F - Gud, Konge, Fædreland.

De spydige Venstremænd læste det hurtigt:"Gamle kæltringer foretrækkes!" Det var en tid med mange gensidige "Venligheder". En kendt proprietær på Odenseegnen talte nedladende om "de blødtbrødædende bønder" henne i Venstrehuset. Han havde meget rigtigt bidt mærke i Venstremændenes ritulle "kaffe med brød" efter foredraget.
Ikke mindst i Fraugde-clubbens første år blev det konservative taget meget alvorligt. I 1890 ville venstremanden, folketingsmand Kristian Lohmann, Åsum leje salen til et politisk møde. Det afsloges uden motivering.
Samme år blev det konstateret, at to medlemmer af den konservative club, husmand Rasmus Chr. Eliasen og boelsmand Anders Pedersen, Fraugde mark, havde stemt på Venstre, hvorfor de omgående ekskluderedes. I 1896 ønskede Agrarforeningen at leje huset. Det fik den lov til, men på den betingelse, at der ikke blev talt venstrepolitik. Forstanderen på Dalum Landbrugsskole, Jørgen Petersen var ikke alene agrarmand, men også højskole- og venstremand, så det var ikke ubetimeligt, at man forud tog sig i agt og stillede betingelser.
1905 er de stramme udlejningsregler mildnet. 2. maj får Demokratisk Forening for Kertemindekredsen, d.v.s. venstrevælgerforeningen, lov at leje salen for 5 kr.
Men endnu i 1924 og 29 vedtager generalforsamlingen, at Socialdemokratisk Forening  for Fraugde Sogn ikke kan leje lokaler, "da det er i Strid med Selskabets Love". Der er trods alt grænser. 31. januar 1921 blev det på et bestyrelsesmøde vedtaget, at gdr. Hans Marius Hansen, Fraugdekærby Damgaard, ikke ofte må komme i huset, "da han offentlig har agiteret mod konservative interesser."
Allerede 1899 ønskede pastor Mygind, Fraugde at leje lokaler i clubhuset til en påtænkt foredragsforening, men det fremgår iøvrigt ikke af protokollerne, hvordan og hvor længe den har virket, men at den har fået husly på lempelige vilkår fremgår af et notat fra et bestyrelsesmøde 1901, hvor lejen for hver foredragsaften fastsættes til 1 kr.

"Clubben" arrangerede adskillige politiske møder med konservative talere, men foredrag som i de grundtvigske forsamlingshuse var der aldrig. Derimod var der jævnlig koncerter. Sangforeningen fra Vor Frue Landsogn kom af og til. Iøvrigt var forårsrytmen: Kongens fødselsdag, grundlovsfest, høstfest, andespil, julegilde og hen mod vinterens slutning dilettantkomedie.

Gymnastikken holdt også sit indtog i huset, men det skete ikke uden modstand. På generalforsamlingen 6. novb. 1903 nedstemtes et forslag om at lade afholde gymnastik i huset med 41 mod 38 stemmer. Allerede et halvt år efter, 5. maj 1904 var stillingen omvendt. Med 59 stemmer for 51 imod blev der givet tilladelse til gymnastik.
Betingelserne må ikke have været helt klart affattet, for 12. decb. 1904 skriver clubbestyrelsen til skytteforeningen, at der ikke  er givet tilladelse til damegymnastik - man mærker sig ordvalget - damer i stedet for piger. Der er ligesom lidt vrængende i det. De gode Højremænd har nok ikke ønsket at se sognets kvindelige ungdom, halvnøgne hoppe rundt i clubhuset. Danmarks mål - og sikkert også bestyrelsens - var "fromme stærke Kvinder, ingen Døgnets Flaner, rendt fra Bog og Naal."
Der var imidlertid en faktor, som de gode bestyrelsesmedlemmer ikke havde regnet med i første omgang: koner og døtre. Pigegymnastikken begyndte samme år uden yderligere kommentar i bestyrelsesprotokollen.
Clubhuset i Fraugde er ikke længere noget politisk forsamlingshus, men mødested for hele sognet.
Af samtlige, konservative "Clubber" er kun den i Gislev tilbage, fungerende efter sin oprindelige bestemmelse.[Er ophørt nu].

Missionshuse

Der byggedes 44 misssionshuse i Fyns Stifts landsogne, d.v.s. c. 15% af samtlige 297 forsamlingshuse. Desforuden blev der bygget 13 i byerne.

Det ville have været interessant, om det kunne påvises, at de var en naturlig videreførelse af de gudelige forsamlinger - at missionshusene lå der, hvor forsamlingerne havde været mest levende. Der er steder - som ved Tommerup og Dreslette - Flemløse, samt ikke mindst Vejlby og Horne, der med hver tre huse er noget særligt - hvor forbindelsen bagud ligger lige for. Andre steder er den vanskeligere at se.
Det hus, der byggedes i Tørring, Sønder Broby sogn i 1898, var resultat af rivninger mellem sognepræsten og missionsfolkene. Men normalt byggedes missionshusene i al fredsommelighed af folk, der ønskede at samles på den måde, der var naturligst for dem.
Her på Fyn har der tilsyneladende ikke været den spænding mellem missionsfolk og grundtvigianere, som der mange steder var i Jylland. Der er tit fortalt, hvad Pastor Vilhelm Bech sagde ved indvielsen af missionshuset i Grindsted 1891. Han understregede forskellen mellem grundtvigianernes og missionsfolkenes huse og sagde:"Dette hus skal ike være et badutspringerhus som grundtvigianernes forsamlingshuse, men det skal være et hus, hvor Guds ord forkyndes til de fortabte sjæles frelse".

De fynske missionsfolk holdt sig stedse dette mål for øje. Der var ikke noget med at gå på akkord med verdsligheden, når økonomien vaklede, og forsøge med andespil og andet af samme art. Kunne huset ikke administreres, som det skulle og burde, så var der kun en udvej: at lukke. I perioden 1883-1975 er det sket for 17 huse - eller næsten en tredjedel.

Romertallene efter angiver, at der eller har været mere end et missionshus i samme by eller sogn. Hvor intet romertal er vedføjet, er der kun et hus. Navn i klamme er sognets navn. Huset ligger ikke i kirkebyen. Er navnet skrevet med kursiv, betyder det, at huset er nedlagt.
 

1883 Odense.I.- Nørre Åby - Vejlby.I
1884 Holse (Brenderup)
1885 Ærøskøbing.
1888 Horne.I. - Bøjden.(Horne.II)
1889 Marstal. - Svendborg.I - Dreslette - Gelsted - Tommerup.         I. - Maderup. (Særslev) - Ommel.
1890.Odense.II - Stenstrup.
1892 Kauslunde
1893 Assens
1895 Svendborg.II.
1896 Middelfart. - Frørup. Grindløse. Verninge.
1897 Kerteminde. - Vissenbjerg. - Dyreborg. (Horne.III)
1898 Årup. (Skydebjerg)- Tørring. (Sønder Broby.I.)
1899 Bogense
1900 Snøde. - Krogsbølle.
1903 Ravndrup. (Gislev)- Flemløse. - Fåborg.
1905 Rise.
1906 Hou. - Ørbæk. -Munkebo. - Hjallese. (Dalum)
1907 Røjleskov. (Vejlby.II)
1908 Hårslev. - Otterup
1909 Rudkøbing. - Ringe - Glamsbjerg. (Køng) - Melby - Årslev.
1912 Langeskov. (Birkende)
1913 Hårby.
1914 Ebberup. (Kærum)
1917 Sønder Broby. II.
1918 Aborre. (Gamtofte)
1920 Strib. (Vejlby.III)
1921.Kværndrup.
1925 Klintebjerg. (Skeby)
1926 Tommerup.II.
1933 Odense.III

Det folkelige forsamlingshus

Da Holev (Marslev sogn) forsamlingshus den 27. juli 1887 blev brandforsikret, skrev branddirektøren: "et folkeligt forsamlingshus". Han kunne måske med lige så fuld ret have skrevet et venstreforsamlingshus, for samme år byggedes et konservativt clubhus i Marslev by. Men folkeligt forsamlingshus var nok den mest rigtige betegnelse. Her havde foredragsforeningen til huse- her øvede sangforeningen - her havde gymnasterne deres ugentlige træningsaftener - her kom alle sognets beboere, når der var noget, de skulle samles om.
Som dreng hørte jeg en gammel Holevmand sige, at huset blev bygget, for at husmændene kunne komme med til oldermandsgilde. Forhen var der ikke plads til dem. Bemærkningen var nok spøgefuld og ment som en vittighed, men der var en vis sandhed i udtalelsen. Der var også andre end husmændene, der ikke var plads til, når sognets folk samledes. Konerne var heller ikke med.

"Kat, kone og klemme (d.v.s. ildklemme/de skal kønt blive hjemme" sagde et gammelt ordspil, men efter at forsamlingshuset blev bygget, blev der også plads til dem ved grundlovs- og høstfest - ved jule- og fastelavnsgilde - ved alt, hvad der foregik i sognet.

Et forsamlingshuse , når et forsamlingshus var bedst - hvordan det skabtes - hvordan det virkede - det fortæller  en gammel Kølstrupbonde, Kristian Andersen, Kertinge, fornøjeligt om i "Fynsk Landsbyliv i gamle Dage":
Sidst i firserne var det nået dertil, at Kølstrup for alvor savnede et forsamlingshus. Ungdomsforeningen måtte holde sine foredragsaftner rundt om i gårdenes storstuer. ALfred Poulsen fra Ryslinge talte hos Niels Hansen, Hundslev. Lærer Andersen, Vejstrup, hos P.Chr. Walther, Kølstrup. Gårdejer Kristian Lohmann, Åsum, hos Anders Peter Rasmussen, Kertinge o.s.v.
Sådan gik det kun halvt godt et par vintre, men det gik slet ikke den vinter, ungdosmforeningen havde indøvet en dilettantkomdedie og skulle have den frem for publikum. Da måtte de for to aftner leje forsamlingshuset i Revninge, og Kølstrupfolkene måtte tage derover for at se de hjemlige aktører. Det lå lige for, at overskudet ved forestillingerne blev henlagt som hjælp ved bygning af det kommende og savnede Kølstrup forsamlingshus.
Der blev stadig lirket med opgaven, men gang efter gang måtte sagen henlægges. Højre og Venstre kunne ikke enes. Sådan var det over det ganske land. Skete det en sjælden gang, at de to partier kunne være i stue sammen, var det en begivenhed, der kommenteredes i avisen (11. november 1887)

"I Tirsdags, den 8. Novbr., fandt en for vor Tid ejendommelig Festlighed Sted, idet et af Højre og Venstre i Fællesskab opført Forsamlingshus i Langtved blev indviet. Man havde fra Bestyrelsens Side endog budt saa højt paa Tillid til Fordragelighed, at man foruden to Gejstlige, Provst Hjort fra Nyborg og Pastor  Møller fra Rønninge, havde indbudt de to Kontraparter ved de politiske Kampe i Valgkredsen, Folketingsmand N. Jensen-Toustrup og Forpagter R. Christiansen, Eskelund, som Talere, dog med den Bemærkning, at der ikke maatte tales Politik".

I Kølstrup nåede man omsider også til forståelse. I foråret 1895 lysnede det.Der blev enighed om, at hvert parti skulle have sin halvdel af bestyrelsens medlemmer. På de betingelser tog man fat på at forberede byggeriet.
I første omgang blev der kun tegnet 1300 kr. til formålet. Mange mente, at det godt kunne at starte med den kapital; hvad der manglede kunne lånes og forrentes. Det modsatter gårdejer Niels Hansen, Hundslev sig på det bestemteste. Han havde et stort ord at sige i Kølstrup sogn, så alle lyttede til, hvad han sagde:

"Det gaar aldrig med den lille kapital. Vi skal nogenlunde kunne betale det - ellers bliver huset ikke brugt til det, det skal bruges til. Vi skulle nødig have et hus, hvori dans, svir og lystighed tager overhaand. I stedet skal vi have et hus, hvor vi kan høre et godt ord."

Der måtte endnu et par indsamlinger til, inden der nåedes en byggesum (2700 kr.), så udvalget turde begynde. Forsamlingshuset kostede ialt 4000 kr. Det blev indviet 4. sept. 1896.
Kristian Andersen var formand for Kølstrup forsamlingshus i mange år. Et sted i sine erindringer skriver han noget, der ligesom er hans programerklæring som forsamlingshusformand:

 "Et forsamlingshus skal være en støtte for kirke og skole. De, som har været elever på en højskole, skal kunne gå i disse huse for at styrke og vedligeholde den gode påvirkning, de har modtaget på skolen."

Det gik godt i Kristian Andersens tid.
Der mødte fra 100 til 200 tilhørere til de månedlige foredragaftener i vinterhalvåret. Der var flere gymnastikhold: Karle - Piger - Ældre - Drenge. Når der holdtes grundlovsfest, høst- jule og fastelavsngilder, måtte der hver bruges to aftener til gilde - en forældre og en for unge - for at alle kunne få plads.

På en anden kant af Fyn fortalte den 89-årige fhv. gdr. Klaus Kristensen, Diernæs, ved forsamlingshusets 50-års jubilæum i 1956:

"... Vi støbte i fællesskab cementstenene på byggepladsen, så byggesummen blev ret beskeden. Fra første færd blev det bestemt, at der kun ved særlige lejligheder måtte udskænkes spiritus. Det har vi aldrig fortrudt. I de første år varetog bestyrelsen selv værtskabet. Det hele var så hyggeligt og familiært. Og billigt var det. Til at begynde med kostede en snaps 4 øre, en bajer 5 og en kaffepunch 15 øre. Hvor har vi dog haft mange gode timer i det forsamlingshus."

Her tales ikke - som friskolelærer Jørgen Nielsen i hans omtale af våbenøvelseshuset i Palleshave - om at give åndsvækkelsen tag over hovedet. Sognefællerne havde det rart med hverandre, og det var i sig selv mål og mening nok.
 Dog - ikke alt ved forsamlingshusene var idel harmoni.
En vestfynbo, med hvem jeg snakkede forsamlingshus, gav sit fødesogns følgende karakteristik: Det ene var et godt folkeligt hus (Hjallese, Dalum sogn, 1906), det andet en dansebule (Dalum 1899, nedlagt 1943).

Biskop Harald Stein, der foretog sine fynske visitatsrejser netop, som det var mest aktuelt med forsamlingshusene, har adskillige forbeholdende bemærkninger om dem:

Munkebo. 20 Oktb. 1891.:"....Politikken har voldt store Ulykker, idet der findes i Pastoratet 2 Forsamlingshuse - et højre og et venstre - I disse Huse samles Ungdommen ikke mindst Lørdag Aften til Svir og Sværm. De gamle, med hvem Præsten har talt om Demoralisationen, indrømmer det, men Husene skulle forrentes, og Ungdommen skaffer Pengene."
Gudbjerg. 27. Novbr. 1891.:"... Forsamlingshuset ophjælper Drikfældigheden".
Allested-Vejle. 8. Juli 1894.:" ....Forsamlingshuset medfører en Del Svir og Sværm"
Avnslev-Bovense. 3.Juni 1894.:"..et Øvelseshus har ingen god Indflydelse.".

Men også ret venlige:

Humble. 20. Okt. 1895.:"..Politik volder ikke Ufred. Forsamlingshuset er ikke skadeligt i Retning af Svir og Sværm. En Afholdsbevægelse bidrager til at fremme Ædrueligheden, men bliver for mange Surrogat for Kristendom."
Frørup. 8. Novb. 1896.: "..Her er to Forsamlingshuse i Pastoratet - der holdes mange Foredrag, Gymnastik,  Gilder..."
Rønninge-Ellested. 14. Juni 1896.: "... Politik uskadelig. Forsamlingshuset i Rolfsted benyttes med Omsigt.
Espe-Vantinge. 31. Maj. 1896.: "...Forsamlingshuset gør ikke Skade, saa længe det - som nu - bestyres samvittighedsfuldt."
Mesinge. 21. Juni 1896.: ".. Forsamlingshuset skader ikke.."

Forsamlingshusene var nok, som befolkningen var. Det var ikke husene i sig selv, der bragte godt eller ondt.
Det grundtvigske - højskoleprægede, der var over mange af de første huse, er nok med tiden falmet lidt. Forsamlingshusets høje mål, som Kristian Andersen og mange med ham havde set det, er nu kun de færreste steder i sigte.
Nu ligger forsamlingshuset der bare, uden ambitioner af nogen art - et naturligt led i sognets hverdag - her er danseskole for ungdommen, andespil for de ældre - sportsklubberne holder bal - her er vælgermøder, generalforsamlinger og kursus af forskellig slags - her holdes sølvbryllupsfest og konfirmationsgilder - og til allersidst drikkes også gravkaffen her.

I kampen for at afstive den vaklende økonomi griber bestyrelsen efter ethvert halmstrå: byfest, andespil, præmieligeud o.l.
Der er i forsamlingshusenes nuværende forhold noget, der uvilkårligt bringer nogle linjer fra en vise af Edvard Søderberg i erindring:

Du var en sød lille pige,
og nu er du slagtermadamme.

Også folkelige forsamlingshuse har haft  deres tid. Bagved tårner de centrale sportshaller sig op.
........................
Findesteder:
161 af byggeårene er uændret taget fra "Trap". Andre 136 er rettet og suppleret med støtte i samme værk.
I første omgang har jeg mundtligt og skriftligt kontaktet forsamlingshusolk over det ganske Fyn. Jeg har mødt megen medinteresseret velvilje, men forbavsende småt med kontante oplysninger. Der er gået et hundrede år siden forsamlingshusbyggetiden, og hvor er de gamle protokoller? Situationen er forståelig.
Samtlige trykte fynske sognebeskrivelser er gennemgået. I fire ret udførlige fra Odenseegnen omtales to forsamlingshuse, men der er - eller har været elleve i det pågældende område. Tilsvarende er der i de øvrige kun levnet lidt plads til forsamlingshusene. En glædelig undtagelse er H.M. Henriksen: Ryslinge Sogn.
Redaktør Edvard Andersen, Fåborg har overladt mig meget fyldige oplysninger om en lang række sydfynske huse.
En uvurderlig hjælp har jeg haft af H.R. Egebjerg:"Svendborg Amts Skytteforeninger, Jubilæumsskrift, 1915"
Endvidere er gennemgået: Kaptajn L.F.C. Krogh: Skyttesagen i Danmark. O.J. Hansen: Ryslinge Øvelseshus. Klaus Berntsen: Odense Amtsskytteforening gennem 25 år. Ejler Møller: Odense Amts Skytteforening 1866-1966. Lars Frederiksen: Friskolebevægelsen i 1852 og de følgende Aar. A. Ankerstrøm: Friskolen gennem 100 Aar I-III. Poul Hansen, Vallekilde: Mine Minders Bog. Martin Pedersen: Det grundtvigske Sydfyn. Jørgen Nielsen: En friskolelærer Erindringer. Kristian Andersen: Fynsk Landboliv i gamle Dage.

Brandassurancprotokollerne på Landsarkivet er et vigtigt kildemateriale, hvorved der dog er et slemt minus, da der mangler så mange protokoller. Det kan ikke opvejes af, at arkivet er velordnet og godt registreret.
Som en sidste nødhjælp: Registrene til skøde- og panteprotokollerne. Men når der hverken kendes ejerlav eller matrikelsnummer på det, der eftersøges, er det i høj grad en tålmodighedsprøve. 

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk