Forsamlingshusenes brug
Forside ] Op ]

 
Forsamlingshusenes brug

 Af skoleelev og senere gårdejer Rasmus P. Rasmussens dagbog 1893. Født 23.11 1877, død 19.11. 1946.

 

Rasmus Peter Rasmussen

 
Januar

1.

 I Dag har jeg været i Kirke
2. ...Fader, Stine og mig har været i Lunde på Julevisit.
3. ...Fader har været til Skovauktion.
4. ...Fader har været på Mejeriet hele Dagen...
20. Fader har været i Kirke, og Stine og mig har været
 i Dongshøjrup.
29. ... H.? og mig har været til (Bal, overstreget) Koncert.

Februar
10.  Fader har været til Sognerådsmøde.
22. Fader har været til marked
26. Fader, Stine og mig har været i Kirke.

Marts
2.  Fader har været i ? og til Møde
  
4. ... været i Aftenskole
8. Fader og mig har været til Marked.
10. Fader har været til Sognerådsmøde.
12. Fader og Stine har været til Aftenunderholdning i Kirkeby Forsamlingshus
17. Stine og mig har været til Begravelse.
22. Har været til Marked i Svendborg med en Plag og en Kvie.
26. ...været til Skyttefest
30.  ... jeg har været i Kirke

april
6.

- Fader har været til Sognerådsmøde.

9. Stine og Kristine har været i Ollerup i Kirke
16. Har været i Egebjerg at skyde og været i Dongshøjrup.
23.  ... jeg har været i Kirke.
28.  Fader har været i Svendborg til Begravelse.

Maj.
6.

Fader, Stine, Rasmus og mig har været til Bryllup hos Niels  Fogeds i Rårud.

8. Fader har været til Sognerådsmøde
11. ... Har været ... op Skovtur.
14. Fader og mig har gået til Alters..
21. Jeg har været i Kirke.
22. Fader har været i Kirke.

Juni
5.

Har været til Grundlovsfest i Karoline Amalielund.

8. Fader har været til Sognerådsmøde.
17. Fader og mig har været i Fåborg til Marked.
25. ..R. og mig har været til Basar.
28.  ..jeg har fået en ny Bicykle.
31. ...jeg har kørt Lysttur til Øster Skerninge
 

Egebjerg Øvelseshus
22.9. l982 - 100 år.

 
ved Hans Nørgaard.  

 

 Egebjerg Øvelseshus , fra l948 kaldet Egebjerg friskoles gymnastiksal, kan 22. september l982 fejre sit l00 års jubilæum. Øvelseshuset blev opført i l882 for, som det hedder i formålsparagraffen "at afgive lokale til sammenkomster om foredrag til fremme af befolkningens åndelige og materielle velvære, samt til fremme af frivillige legems- og våbenøvelser, særligt for Kirkeby sogn".
Den egentlige baggrund for husets opførelse skal søges en snes år tidligere - til årene mellem de slesvigske krige, hvor der voksede en stærk nationalfølelse frem i store kredse af befolkningen.Der dannedes skytteforeninger, hvis formål det var at styrke landets forsvar.-I Kirkeby sogn sluttede man sig i l862 til Baroniet Lehns Skytteforening, der dækkede alle sogne i Hvidkildes gamle godsområde.- Efter nederlaget i l864 dannedes nye skyttekredse organiseret under Svendborg Amts Skytteforening. En tid hørte Kirkeby til skyttekredsen i Ollerup, men først i l871 kom der en selvstændig kreds i sognet med eget nummer og egen fane skænket af sognets kvinder.
Ledende i skyttesagen i Kirkeby sogn var læreren ved Egebjerg friskole, Jørgen Pedersen. - Egebjerg blev derfor det naturlige centrum for skyttekredsen, her anlagdes skydebanen, og gymnastikken øvedes i Egebjerggårds tærskelade.
Det "frodige liv" i friskole og skyttekreds  krævede efterhånden mere plads til at udfolde sig, og her var tidens løsning - øvelseshuset!  Danmarks første øvelseshus opførtes i Ryslinge l871.Stødet til opførelsen af et øvelseshus i Egebjerg kom, da friskolens første lev, sognefoged Hans Nielsens yngste datter Johanne Margrethe i en alder af kun 28 år blev uhelbredeligt syg og på sit dødsleje bad faderen hjælpe de unge til et øvelseshus. Han skænkede 500 kr. Ved tegning af frivillige bidrag indkom der yderligere 804 kr. Bidragyderne var fortrinsvis gårdmænd eller dermed ligestillede samt 41 unge karle og piger. Hos amtsskytteforeningen fik man desuden et lån på 500 kr., ligesom skyttekredsen fik eftergivet kontingentet til amtsforeningen for l882 på 81 kr.
Ialt rådede man nu over l885 kr., og byggeriet kunne påbegyndes i sommeren l882. - Hos gdr. Jens Knudsen fik man byggegrunden - en nedlagt grusgrav lige overfor friskolen. De unge skytter planerede grunden, gårdmændene hentede byggematerialerne, mens de husmænd der ikke havde kunnet afse rede penge til byggeriets gennemførelse, ydede nogle dages arbejde på byggepladsen. Håndværkerarbejdet udførtes af høker og murer Jens Jensen, Egebjerg og tømrer Carl Johansen, Rødskebølle - de hørte selvfølgelig til kredsen.
Midt i september l882 indrykkedes en annonce i Svendborg Avis:Fredag d. 22. septbr., kl.2½ eftermiddag indvies Egebjerg Øvelseshus- og Forsamlingshus. Pastor Brandt, Ollerup og højskoleforstander Lund m.fl. have lovet af tale. Adgang 25 øre".
I oktober var der 2 dilettantforestillinger, hvor overskudet på 51 kr. tilfaldt øvelseshuset. På plakaten var 2 stykker "Kloge Ellen" og "Cousine Lotte". I pausen var der oplæsning ved højskolelærer Andersen, Vejstrup. I hvert fald "Kloge Ellen" var skrevet af en af kredsens egne, senere redaktør Hans Rasmussen Egebjerg.
De samlede byggeudgifter blev opgjort til ca. 1700 kr,. mens udgifterne til inventar i første omgang beløb sig til 89 kr.

 

Desværre har vi ingen samtidig tegning eller fotografi af øvelseshuset, men på baggrund af husets nuværende udseende kan vi konstatere, at det i byggestil lignede de øvrige fynske øvelseshuse.En grundmuret bygning beklædt med tagpap og med hvidkalkede vægge inde og ude. I sandhed et enkelt byggeri, men der var dog gardiner for vinduerne. Kakkelovnen derimod fik man først opsat året efter. Det er ikke de store bygningsmæssige forandringer, der er sket i tidens løb, i 1910 opførtes en tilbygning og i 1930 undergik hele bygningen en større restaurering, ved hvilken lejlighed bilgaragen op til den sydlige gavl opførtes.
Inventaret bar præg af husets formål, der var en talerstol til foredragsholderen og redskaber til skytternes våben- og legemsøvelser.Det nationale blev understreget gennem det ophængte våbenskjold, [fremstillet af stifteren af Svendborg Maskinfabrik, Chr. Andersen] og dannebrogsflag, mens den nordiske enhedstanke var symboliseret ved det norske og svenske flag.
Øvelseshuset blev tilskødet den lokale skyttekreds, men i 1885 stiftede bidragyderne Forningen for Egebjerg Øvelseshus, der herefter bestyrede huset frem til 1948, da en enstemmig generalforsamling besluttede at overdrage det til friskolekredsen.
Med det nye Øvelseshus skete der en mærkbar opblomstring af foreningslivet.De faste årlige højdepunkter var gymnastikopvisningen i marts og  skyttefesten i oktober. Dertil kom så foredragene. De første år arrangeredes fra 11 til 14 foredrag på en sæson. Fast taler var pastor Brandt, OLlerup, ellers blev foredragsholderne især hentet fra omegnens højskoler og valgmenigheder, men på talerstolen optrådte også mere prominente personer som forstanderen på Vallekilde Højskole Ernst Trier eller Poul la Cour fra Askov Højskole.
Foredragene blev arrangeret af øvelseshusets bestyrelse, først fra 1908 fik foredragsforeningens medlemmer adgang til ud af deres midte at vælge 2 repræsentanter, der herefter sammen med husets bestyrelse udgjorde foredragsforeningens bestyrelse.

Gymnastikken spillede selvsagt en stor rolle i kredsen, fra efteråret 1881 trådte Hans Rasmussen Egebjerg til som delingsfører, og han indførte som et af de første steder på Fyn den "svenske" gymnastik i Egebjerg, det allerede i foråret l886. Pigegymnastikken kom ligeledes meget tidliget til Egebjerg, den første opvisning i øvelseshuset med pigerne fandt sted 25. februar 1891.
Egebjerg Øvelseshus blev aldrig samlingssted for hele Kirkeby sogn, brugerne var næsten udelukkende friskolen, skyttekredsen ,foredragsforeningen og senere ungdoms foreningen.
Da Kirkeby Andelsmejeri opførtes i 1889, fejredes rejsegildet ganske vist i øvelseshuset, men mejerigeneralforsamlingen afholdtes i et privat udlejningslokale i Kirkeby. Og fra 1892 blev alle mejeriets møder og fester henlagt til det nye forsamlingshus i Kirkeby.
På lignende måde gik det med Egebjerg Afholdsforening, stiftet i 1888. Først i 1890'erne  afholdtes en række afholdsmøder i øvelseshuset, men siden flyttedes møderne til Kirkeby.
Karakteristisk for Egebjerg Øvelseshus var det, at der aldrig har været beværtning i tilknytning hertil, den kaffe der blev drukket i salen, blev fremstillet i friskolens køkken. Ikke destomindre så generalforsamlingen i 1909 sig dog nødsaget til at få indføjet i lovene,"at udskænkning af spiritus og kortspil" er forbudt i huset". For bestyrelsen gjaldt det om, udtrykt med Jørgen Pedersens ord,"at Egebjerg øvelseshus måtte være samlingsstedet for en trofast kreds af ældre og for en vågen ungdomsskare, der her kunne få øjet opladt, hånden øvet, tanken på flugt over støvet, så den kunne synge:"Danmark, uden læ og bjerge, dig vil vi styrke og værge". Øvelseshuset måtte hverken blive forvandlet til en kirke eller en kro. I længden kunne det dog nok knibe med at fastholde alle de oprindelige principper for husets rette brug.
Iblandt skyttekredsens medlemmer opstod der således efterhånden ønske om at få lov til at danse moderne ved gymnastikfesterne. Efter nogen tids usikkerhed besluttede bestyrelsen sig endelig for atforelægge spørgsmålet for en af kredsens "høvdinge", gdr. Rasmus Nielsen,Slæbækgård, der straks gav sit samtykke. Ved skyttefesten 24. oktober 1925 blev der således danset moderne for første gang  i Egebjerg Øvelseshus, men dog kun fra kl. 12 til 1.
I årene frem til skyttekredsens 75 års jubilæum i 1946 var der en betydelig aktivitet i foreningslivet, men herefter sygnede det hen, og øvelseshuset blev overdraget som gymnastiksal for friskolen.

 
Forsamlingshuset under Estrups provisorier
Egebjerg øvelseshus
Kilde: forhandlingsprotokol l882-l949, Lokalhistorisk Arkiv, Vester Skerninge.

Om og fra møderne i Egebjerg Øvelseshus l883-86.
17.9. 83  Petersen 2.9. 84 la Cour 1.9. 85 E.Trier
22.9. 83  Trier  21.9. 84 Bajer 19.9. 85 høstfest
29.10.84  Lund  22.9. 84 Brandt   24.10.85 Grønvald
29.12.83  Grønvald 30.10.84 Andersen 17.11.85 Kr.Rander
l3.l. 84  Hansen 3.11. 84 K.Povlsen l6.12.85 A.Povlsen
4.2.  84  A.Nielsen 24.11.84 Tomsen,Rys 31.1.86 N.Johansen
12.2. 84  Brandt 1.1. 85 P.Hansen,V. 25.3.86 J.P.
8.3.  84  J.P.,oplæsn.  29.l.85 Kr.Randers 11.4.86 Grønvald
16.3. 84  Meyer,oplæs 23.2.85 Lebæk  24.4.86 J.Lund
5.4.  84  Maltesen 1.3. 85 H.Rasmussen  1.6. 86 O.Vik
9.6.  84  Kragballe  2.4. 85 J.Lund   27.6.86 Kragballe
8.4. 85 Maltesen  21.7.86 Ped.,Vejs.
20.4.85 Bruun
5.7. 85 Kragballe

l883-84
For 112 faste adgangskort indkom 88 kr. 75 øre. For ophold, mad m.v. til talerne er betalt 25 kr. 5 øre. Det overskydende beløb 95 kr. føres øvelseshuset til indtægt. De faste adgangskort er fordelt således:
10 på gårdmænd
4 på enkegårdmænd
23 på unge karle over l6 år
3 på karle under l6 år
15 husmænd
3 enker
27 piger over l6 år
2 piger under l6 år

l884-85
For 107 faste adgangskort indkom 80 kr. 55 øre. For talernes ophold, mad m.m. er betalt 25 kr. 5 øre. Det overskydende beløb 20 kr. føres øvelseshuset til indtægt. De faste adgangskort er fordelt således:
8 på gårdmænd
4 på enkegårdmænd
16 unge karle over 16 år
3 unge karle under 16 år
17 husmænd
1 enke
27 piger over 16 år
6 under 16 år

1885-86
For 111 faste adgangstegn indkom 89 kr.25 øre. For talernes ophold m.m. er udgivet 25 kr. 6 øre. Det overskydende beløb 33 kr. føres øvelseshuset til indtægt. De faste adgangskort er fordelt således:
8 på gårdmænd
4 på enkegårdmænd
28 unge karle over l6 år
3 ungekarle under l6 år
15 husmænd
29 unge piger over l6 år
3 piger under l6 år
1 enke
1 husenkemand

forsamlingshuset under Estrups provisorier.

Egebjerg øvelseshus
regnskab l.9.l885 til 3l. august l886.
kilde. protokol l882-l949, Lokalhistorisk arkiv, Vester Skerninge''

indtægt
overskud fra forrige år ..................................... 51 kr. 20øre
fra gymnastikfesten i Ollerup 2.3. 85............ 12 kr. 64  -
fra den private skyttefest................................. 8 kr. 06  -
fra dilettantforestillingen januar l886............ 52 kr. 82  -
fremstilling (opvisning) i marts l886 ............ 12 kr. 64  -
til gymnastikredskab (2.8.85)......................... 11 kr. 11  -
fra foredragene (l.9.85-3l.8.86)...................... 33 kr.  0  -
ialt........................................................................

181 kr. 47 øre

udgift
Hans Nielsen, bilag l....................................... 2 kr.  0 øre
renter 11.1. 85 .................................................. 8 kr.  0  -
Martin Hansen, bilag 2 ................................... 4 kr.  8  -
Karl Johansen (træhest)  .............................. 4 kr.  0  -
Niels Pedersen (springbræt og støtter) ..... 4 kr.  0  -
renter 11.6. 86 ................................................. 8 kr.  0..-
tilbagebetaling af husets lån......................... 50 kr.  0  -
olie, glas, ruder m.m.......................................  4 kr. 36  -
kul .....................................................................  5 kr.  0  -
kundgørelser................................................... 8 kr. l0  -
skat til amtsstuen okt.85 og april 86...........  2 kr.  6  -
medlemskort 86-87....................................... 2 kr. 50  -
Ludolfsen......................................................... 10 kr. 50  -
ialt udgift       .................................................... 113 kr. 00 øre
overskud ved året udgang............................. 68 kr. 47  -
 
Kirkeby Forsamlingshus

     
                En ny vise

                     om
             maskeraden i kirkeby
[I privat eje]

Melodi: To drosler sad på Bøgekvist.
1.      Den tolvte Februar man skal
        i Kirkeby have Maskebal
        i den stolte ny forsamlingssal
        ja sikken vi os more skal

2.      Således talte mange da,
        det blev sat i avisen ja,
        men ingen tænkte dog vist på
        at det til Slagsmål skulde gå
 
3.      Saa dagen endelig oprandt
        hvad her jeg skriver det er sandt
        at mange af dem aldrig så
        et menneske med en maske på'

4.      Blandt de uheldige var vist
        bestyrelsen for denne fest
        for de stod rolig og så til
        hvor grusomt nogle drev sit spil.
 
5.      En gammel kone med sin rok
        hun øjeblikkelig fik nok,
        ti hun kom næppe indenfor
        før sønderknust at rokken var.

6.      Af hende så de masken rev,
        jeg synes dog den spøg de drev.
        forvidt ved dette maskebal,
        men måske straffen komme skal.

 7.      En anden kone som der kom
        fik ikke tid at se sig om
        før Klæde kurv med andet mer
        blev spredt i salen hist og her

8.      Et rokkehjul i Panden fik
        den gamle sådan at hun gik
        med knude på den nat så lang
        af hendes næse blodet randt.

9.      En Slagter måtte gå sin vej
        alt med sit kød han kunde ej
        udholde det at være da
        man slog ham stadig kødet fra,
 
l0.     Der ser i en bestyrelse
        vi haver til at holde fred
        gid at den snart fra styret går
        så vi en ny og bedre får.

11.     Ti denne her er kun til skade
        når de vil holde maskerade
        så må de se at holde fred
        for ellers kommer ingen med.

12.     Til slutning vil jeg sige jer
        her kommer vistnok ingen mer
        med deres Arbejdstøj når de
        kan ej beholde det i fred.

13.     Om nogen spørger hvem der har
        den vise digtet, da til svar,
        jeg siger det er en bekjendt
        som der tillige har den sendt.

 

Kirkeby Ungdomsforening var jeg ikke med til at stifte, men jeg har været med i bestyrelsen, så jeg kender da noget til det. Initiativtager var vistnok Christen Ploug. Han var en af starterne. Den er stiftet i 1914, samme år som jeg blev konfirmeret. Sammenkomster holdtes i Kirkeby Forsamlingshus. Christen Ploug var såvidt jeg husker den første formand. De gode tanker hos Christen Ploug det samlede for lidt. For at trække folk indførtes dans klokken 11 til 2, det gjorde det også, men de kom først til den tid. Holger Foged føjer. Det var den samme erfaring overalt, det gjorde de i Egebjerg Gymnastikforening også. Stenstrupperne kom først ud på aftenen.



Egebjerg Afholdsforening vandt aldrig indpas i min tid i Kirkeby. I min ungdomskreds og de på min alder, vi grinte nærmest af det, at de ikke skulle have lov at tage et glas, hvis de havde lyst til det. Jeg er næsten ved at tro, at det fik den modsatte virkning af det tiltænkte. At der var flere, når de skulle være så strenge, at de skulle gå med stjernen for at være afholdsmand, så skulle de ikke  nyde noget. Jeg vil ikke nævne navne på afholdsfolkene, for de var rare mennesker. Holger føjer til: De sagde at på det ene teglværk, kunne de ikke være uden de drak, og på et andet skulle de lade være at drikke. Det ene sted holdt de altså på det ædruelige i arbejdstiden, og på det andet teglværk, kunne de ikke være uden de skulle. Jeg ved ikke hvilke teglværker.
Fortalt af gårdejer Johannes Foged, Lunde

Stenstrup Forsamlingshus

Stenstrup Forsamlingshus var oprindelig i logebygningen på Stationsvej ved sogneskellet mod Lunde ved den gamle mejeri. Det nuværende forsamlingshus er fra 1916. Det blev bygget på en plads, der oprindelig var grusgrav.
Den drivende kraft for at få et nyt forsamlingshus var dyrlæge Laub-Nielsen, der med glødende ildhu gik ind for enhver sag, der havde hans interesse.
[Forsamlingshuset er tegnet af arkitekt Daniel Rasmussen, Ollerup, hvis tegning findes på Egebjerg lokalhistoriske Arkiv]


Slagsmål i Stenstrup Forsamlingshus

Kilde: politidokumenter. Sunds Gudme Herreder. LAO.

Politiassistent Røssel
Svendborg den 21. Juli l897
Til Sunds-Gudme Herreders Kontor.
Rapport

Den 7 ds. indfandt Mejerist Jacob Brink af Høje sig hos mig og anmeldte i sin Egenskab af Formand for Stenstrup-Lunde Skytteforening, at Søndagen den 4 ds., da Skytteforeningen havde Bal i Stenstrup Forsamlingshus, vare nogle Teglværksarbejdere trængte ind og forstyrret Ballet hvorhos Teglværksarbejderne tillige havde gjort Støj paa Gaden udenfor Forsamlingshuset samt arrangeret Slagsmaal og forulempet fredelige Vejfarende der.Anmelderen forklarede paa Anledning at den 4 ds havde Skytteforenigen lejet Stenstrup Forsamlingshus og holdt Bal der for Foreningens Medlemmer. Ud paa Aftenen, Kl. var vel 11½ eller maaske 12 indfandt nogle Teglværksarbejdere, af hvilke Kpt. kun kendte to som begge ere Sønner af Brændemester Christensen paa Laursens Teglværk sig i Forsamlingshuset og vilde detage i Dansen og da dette blev dem nægtet indlode de dem i Slagsmaal med nogle af Foreningens Medlemmer. Det lykkedes at faa Urostifterne drevet ud,men de trængte saa ind igen og i et Par Timer vedblev de at løbe ud og ind i Forsamlingshuset og naar de vare inde forstyrrede de de dansende saa at Ballet til sidst af den Grund maatte ophøre. Naar Urostifterne ikke vare inde i Forsamlingshuset raabte og støjede de paa Vejen udenfor, spillede paa Harmonika og sloges og tvende af Skytteforeningens medlemmer, nemlig Skomagersvend Rasmus Peter Rasmussen af Løgeskov og Smedesvend  Christian Nielsen af Hundtofte blev overfaldet ude paa Vejen. Det var fornævnte Brændemester Christensens Sønner, der var de værste  Fredsforstyrrere; de andre vare formentlig Svenskere og Ærøboere.
Ved Undersøgelsen i Anledning af Foranstaaende er oplyst Følgende.
Ungkarl Hans Peter Rasmussen til Huse hos sin Fader Skomager Rasmussen i Løgeskov. Han forklarede paa Anledning at han var, som Medlem af Skytteforeningen med til Ballet. Ud paa Aftenen vare en Del Teglværksarbejdere, som ikke vare Medlemmer af Skytteforeningen komne ind i Forsamlingshuset og vilde deltage i Dansen. Dette syntes Kpt. ikke om og han sagde derfor til nogle af disse, nemlig Brændemester Christensens Sønner Mathias og Jørgen, samt en Svensker, at de skulde forlade Forsamlingshuset, men dette vilde de ikke og der blev da Slagsmaal, hvorunder nævnte Mathias slog Kpt. i Hovedet med en Flaske, uden at Kpt. dog deraf tog nogen Skade. Omsider blev dog Fredsforstyrrerne trængte ud af Forsamlingshuset, men de kom snart efter ind igen og i Løbet af et Par Timer vedbleve de - navnlig Mathias og Jørgen - at løbe ud og ind i Forsamlingshuset, hvorved Ballet blev forstyrret. Kpt. saa ikke hvad der passerede ude paa Vejen. Paa Anledning forklarede KPt. endvidere, at Foreningen havde antaget Høker Hans Hansen, Stenstrup til at udsælge Øl til Foreningens Medlemmer i Forsamlingshuset og han solgte Øl /:bajersk Øl:/ ogsaa til de Fremmede, uagtet Kpt. foreholdt ham, at han ikke maatte sælge Øl til disse.
Skomagersvend Rasmus Peter  Rasmussen af Løgeskov, Broder til forrige Kpt. og Medlem af Skytteforeningen forklarede paa Anledning, med Hensyn til hvad der passerede inde i Forsamlingshuset som forrige Kpt og endvidere, at da han omtrent ved Midnatstid gik ud paa den offentlige Vej udenfor Forsamlingshuset, var der Slagsmaal forbunden med Raaben og Skrigen imellem Brændemester Christensens Sønner og tvende andre Personer nemlig Bagersvend Hans Hansen af Stenstrup og en Fragtmand fra Lille Leutved. Kpt. blandede sig ikke i Slagsmaalet, men desuagtet fik han, medens dette stod paa, et Slag i Ansigtet af Brændemesterens Søn Mathias.
Smedesvend Chritian Nielsen, hos Smed Hans Johansen i Hundtofte, Medlem af Skytteforeningen,, forklarede paa Anledning at da han c. Kl. 2 Nat forlod Forsamlingshuset blev han udenfor dette på den offentlige Vej forulempet af en Svensker, som var sammen med Mathias Christensen. Denne Svensker skubbede Kpt. omkuld paa Vejen uden at Kpt. havde givet ham nogensomhelst Anledning dertil. Kpt. kendte ikke Svenskeren.
Bagersvend Hans Hansen boende i Lille Leutved forklarede paa Anledning at ved den ommeldte Lejlighed kom han ud paa Aftenen tilstede ved Stenstrup Forsamlingshus og opholdt sig i nogen Tid paa Vejen udenfor, uden at gøre noget Forsøg paa at komme ind i Forsamlingshuset. Der var nogen Støj paa Vejen, hvor et temmelig stort Antal Folk opholdt sig, men Kpt. mener ikke, at han bidrog til Støjen og han forulempede ingen. Han var dog tilligemed Fragtmand Niels Hansen Nielsen af Lille Leutved i Slagsmaal med to af Brændemester Christensens Sønner, men det var disse der vare de angribende  og Kpt. kan ikke angive hvorover Slagsmaalet opkom. Kpt. saa ikke, at Brændemesterens Sønner eller nogen af de tilstedeværende Svenskere forulempede andre Folk paa Vejen og han ved ikke hvad der passerede inde i Forsamlingshuset. Han fik noget bajersk Øl at drikke, men købte det ikke selv.
Teglværksarbejder Mathias Christensen , Søn af Brændemester Christensen paa Laursens Teglværk i Stenstrup, og til Huse hos Faderen forklarede paa Anledning, at da Skytteforeningen havde Bal i Forsamlingshuset gik han og hans Broder Jørgen ud paa Aftenen derhen i Forventning om at faa Lov til at deltage i Ballet. De henvendte dem til et Medlem af Skytteforeningens Bestyrelse, Malersvend Peter Ludolfsen og denne sagde, at de maatte gerne opholde dem i Forsamlingshuset, men ingen andre Fremmede maatte opholde ddem der. Kpt. og hans Broder forbleve derefter i Forsamlingshuset, men efter nogen Tids Forløb opfordrede en af Skytterne dem til at gaa ud og da de paaberaabte dem, at de havde faaet Lov til at være der, kom det til Slagsmaal, som førte til, at Kpt. og hans Broder samt en Svensker som ogsaa var kommen ind i Huset, bleve kastede ud. Det er rigtigt, at Kpt. under Slagsmaalet slog en af Skytterne i Hovedet med en Flaske, men en anden af Skytterne slog ogsaa Komparentens Broder i Hovedet med en Ølflaske, uden at dette gjorde videre Skade. Efter at Kpt. og hans Broder saaledes var viste ud, vare de flere Gange inde i Forsamlingshuset, trods det, at det blev dem forbudt at komme ind, men Kpt. formener ikke, at dette voldte nogen videre Forstyrrelse. Ude paa Vejen var Kpt.  og hans Broder i Slagsmaal med Bagersvend Hans Hansen og Fragtmand Niels hansen Nielsen, men det var Bagersvenden, der begyndte paa Slagsmaalet og mindes Kpt. ikke hvad Anledningen var til dette. Kpt. nægter, at han under Slagsmaalet med Hansen og Nielsen slog Skomagersvend Rasmus Peter Rasmussen, som af denne forklaret og vil han,         det omtalte Slagsmaal overhovedet ikke have forulempet nogen ude paa Vejen. Han erkender dog, at Slagsmaalet kunde være generende for Vejfarende og at der blev raabt og paa anden Maade støjet saaledes, at det nok kunde forstyrre de omboende Beboeres Nattero. Der var en Svensker tilstede ved Navn Carl Johan Nielsson, som spillede paa Harmonika og Kpt. formener, at det er ham der sigtes for at have forulempet Smedesvend Christian Nielsen ved at puffe ham omkuld, men Kpt. saa ikke at Svenskeren forulempede Nogen. Ogsaa var der nogle Ærøboere tilstede, men disse forholdt dem rolige. Medens Kpt. og hans Broder opholdt dem inde i Forsamlingshuset nød de der adskillige Bajere, som de selv købte hos Værten, Høker Hans Hansen og ude paa Vejen drak de ogsaa adskillige Bajere, som de købte hos Værten. De andre paa Vejen tilstedeværende Personer drak ogsaa meget bajersk Øl, som de gik ind og købte hos Værten i Forsamlingshuset.
Snedkersvend Jørgen Chritian Christensen, Broder til forrige Kpt. og til Huse hos sin Fader Brændemester Christensen forklarede ganske som forrige Kpt., med Hensyn til hvad der angik ham. Navnlig forklaree han, at han havde af Malersvend Peter Ludolfsen faaet Lov til at opholde sig i Forsamlingshuset og at han derfor nægtede at forlade  dette, at han flere Gange var inde i Forsamlingshuset efter at han var vist ud deraf g at han ude paa Vejen deltog i Slagsmaal med Bagersvend Hans Hansen og Fragtmand Niels Hansen Nielsen samt at han købte adskillige Bajere af Skytteforeningens Vært og drak disse dels inde i Forsamlingshuset og dels ude paa Vejen. Kpt. saa ikke at hans Broder slog Skomagersvend Rasmus P. Rasmussen under Slagsmaalet med Hans Hansen og Niels Hansen Nielsen og heller ikke om Kpt. at Smedesvend Chr. Nielsen blev forulempet.
Svensk Teglværksarbejder Carl Johan Nielsson paa Claus Andersens Teglværk i Stenstrup forklarer, at ved den omhandlede Lejlighed var han tilstede og han spillede af og til paa Harmonika, men nægter at have udvist anden støjende Adfærd og navnlig nægter han at have forulempet nogen Vejfarende, ved denne Lejlighed. Han var nogle Gange inde i Forsamlingshuset og købte Øl /:bajersk Øl:/ af Værten der og Øllet drak han ude paa Vejen, men han voldte ingen Forstyrrelse der. Han var inde i Forsamlingshuset sammen med Brændemester Christensens Sønner da det blev disse forbudt at opholde sig derinde, men han gik ud saasnart han hørte Forbudet. Kpt. nægtede meget bestemt at have skubbet Smedesvend Christian Nielsen omkuld paa Vejen og han havde ikke set at nogen anden havde gjort dette.
Mejerist Jacob Brink forklarede paa Anledning, at Skytteforeningen havde antaget Høker Hans Hansen af Stenstrup til, som Vært for Foreningen, at sælge bajersk Øl til Foreningens Medlemmer i Forsamlingshuset ved den ommeldte Lejlighed og det var bleven forbudt ham at sælge Øl til andre end Foreningens  Medlemmer. Disse havde ikke været kendelige ved noget særligt Tegn eller Mærke og der var ikke bleven givet Hans Hansen nogen Fortegnelse over dem. Kpt. forklarede endvidere, at han vidste ikke om Brændemester Christensens Sønners Forklaring om, at de af Malersvend P.Ludolfsen, havde faaet Lov til at opholde dem i Forsamlingshuset var rigtig, men Ludolfsen havde, skønt han er Medlem af Foreningens Bestyrelse, ikke haft nogen Bemyndigelse til at tilstede Uvedkommende Adgang til Forsamlingshuset.
Høker Hans Hansen i Stenstrup forklarede paa Anledning at ved den omhandlede Lejlighed var han af Skytteforeningen antagen til at udsælge bajersk Øl i Forsamlingshuset og det var bleven ham forbudt at sælge til andre end Foreningens Medlemmer, men han kendte ikke Foreningens Medlemmer og solgte derfor til alle som vilde købe. Han kendte godt Brændemesterens Sønner, men antog, at disse var Medlemmer af  Foreningen.
Malersvend Peter Ludolfsen, i Arbejde hos sin Fader Malermester Ludolfsen i Stenstrup forklarede paa Anledning, at Brændemester Christensens Sønner anmodede ham om Tilladelse til at deltage i Ballet. Der var da tillige nogle Svenskere inde i Forsamlingshuset og Kpt. svarede Brændemesterens Søner, at naar de vilde sørge for, at Svenskerne bleve ude, saa maatte de gerne selv deltage i Ballet. De forbleve derefter i Forsamlingshuset, men gjorde intet for at holde Svenskerne ude. Kpt. var ikke af Skytteforenignens øvrige Bestyrelse bemyndiget til at give Uvedkommende Tilladelse til at deltage i Ballet.
Dette indberettes herved tjenstligt
             P.C.Røssel.

Vester Skerninge Forsamlingshus
Den Skovske slægtsbog. Kopi på Egebjerg lokalhistoriske arkiv.
Uddrag
I sin ungdomstid var hun meget sammen med Mads Hansen, Peder R, Møller og dennes søstre og flere andre unge der sluttede sig til disse, og hun fik tidlig sin interesse vakt for den virksomhed som Mads Hansen udfoldede iblandt de unge, han såvel som de andre ungdomsvenner samledes ofte i hendes hjem (gmd. Anders Pedersen Kusk, hvis datter Maren Andersen blev gift med dyrlæge Skov), hvor de morede sig i den kønne have med de store gamle træer om sommeren. Moder har fortalt at en del af Mads Hansens sange er blevet til i den have. Særlig skulde et hjørne med en bænk under nogle buske, i den del af haven,som lå mellem gården og det sted, hvor senere Mads Hansens mindestøtte rejstes, have været et sted han satte meget pris på, og hvor han søgte hen ret ofte, når de unge om sommeren samledes i hendes hjem. Blandt de sange, som han har skrevet er en del af versene i:"Jeg har sagt det så tidt og du ved det så godt", bleven til i det omtalte hjørne.
Min Mor var meget afholdt af sine ungdomsvenner og kom tit sammen med dem. Hun var efter fleres udsagn en smuk pige, der var trofast i sit venskab og uforfærdet til at sige sin mening og påtale, hvad hun mente fortjente dadel. Hun var stærkt optaget af skyttesagen, da Mads Hansen fik dannet en Skytteforening i Vester Skerninge. -De unge piger samlede bidrag ind til en fane, og min mor, Hans Nielsens datter i Ulbølle, (Anne) og Peder R. Møllers søster Maren Møller gik omkring og samlede bidrag dertil, hos dem de mente der interesserede sig for sagen.
Ved en skyttefest som afholdtes i Lindekildegårds skov nær stranden på Vester Skerninge Mark blev fanen overrakt skytterne.
Også sangforeningen var hun meget interesseret for, men da koret i denne var et mandskor, stod kvinderne i foreningen som passive medlemmer.
Hun var i det hele taget stærkt i det arbejde som ved Mads Hansens påvirkning begyndte iblandt sine jævnaldrende når det gjaldt en god sag. -
(Hun blev gift med dyrlæge Rasmus Skov).
I v.Sk. Kirkebog har præsten skrevet: Den 18.oktober l867 viedes i Vester Skerninge Kirke Dyrlæge Rasmus Rasmussen Skov af Ulbølle og Pige Maren Andersen, Datter af Gmd. Anders Pedersen Kusk og Hustru Mette Rasmusdatter af Vester Skerninge. Vielsen foretoges af Pastor J.S.Brandt, Ollerup, til hvem de havde løst sognebånd. Forloverne var gmd. Rasmus Pedersen af Vester Åby og gmd. Anders Pedersen af Vester Skerninge.
Som nævnt viste vore forældre stor interesse for skytte- og gymnastikforeningen. Mit første minde om skytteforeningen stammer fra engang i min tidlige barndom. Jeg havde fået lov til at køre med far ned ved stranden i Vester Skerninge en søndag eftermiddag, da han skulle ned og hjælpe til at føre skydelister ved en kapskydning. Jeg mindes Mads Hansen som han gik der iblandt de unge karle, med sit store, lysblonde skæg og klædt i en grå, noget stramtsiddende jakke og en flad kasket med blankt læderskygge og kokarde på hovedet. Jeg husker hvordan det kippede i mig hver gang der faldt et skud og jeg  ønskede mig bare hjem igen, men både far og Mads Hansen sagde, at det skulle jeg, som en rask dreng, vænne mig til at høre.
Da forsamlingshuset blev bygget i nærheden af vort hjem og de unge karles gymnastik blev henlagt hertil, var vi drenge ofte tit mødt op også for at overvære øvelserne og var meget optaget deraf, men var jo endnu for små til at deltage deri. Vi fik da far til sammen med Hannibal Petersen at lave en træhest lignende den de voksne karle benyttede. Den blev udstoppet med hø og betrukken med gamle opsprættede sække og nu gik det løs med øvelserne på den både i frikvartererne i skolen og i vort hjem.



voltigering

På den lille eng, der lå ved gården, som oprindeligt blev benyttet til blegeplads for det lærred min bedstemor spandt til, øvede vi os i al slags voltigering og smidighedsøvelser. Vi fik senere lært at spille kroket, som også foregik der, men det var ikke så sjældent at dette spil endte med uenighed og skænderi mellem os, når vi mente en modstander havde drevet uærligt spil elle en makker havde slået et dårligt slag.
Senere da vi blev konfirmeret og var blevet så meget større, at vi kunne gå med iblandt de voksne gymnastiker, drev vi øvelserne sammen med disse i forsamlingshuset.

Det var som om far igen fik forøget interesse for landbrug. Han satte nu fuld besætning ind både af heste og kreaturer, og søgte ved rationel fodring at få så stor en mælkeproduktion som mulig, og da Morten Markusssen i Ulbølle drev et fællesmejeri foruden sin gård, solgte far sin mælk til ham.
Der var i de tider stærkt  røre iblandt landboerne for oprettelse af andelsmejerier. Et sådant var bleven bygget og kommet igang l887 og en del af Vester Skerninge sogns beboere var bleven andelshavere der. Den øvrige del af sognets beboere arbejdede nu stærkt på at få bygget et lignende mejeri i sognet. Dette kunne far indse var galt, da et sådant mejeri ville blive for lille og for dyrt i drift, hvorfor han på sine ture omkring imellem befolkningen søgte at slå tillyd for et stort mejeri, der skulle omfatte den tilbageværende del af beboerne i Vester Skerninge samt Ollerup og Øster Skerninge sognes landbrug. Det lykkedes for ham at få interessen for et sådant mejeri vakt og i fællesskab mellem de tre sognes beboere blev det bestemt, at mejeriet, skulle ligge, hvor alle tre sognes grænser tildels nåede sammen. Sommeren l888 hejstes kransen på mejeriet åkilde, det begyndte sin virksomhed samme efterår.
I nøje sammenhæng med mejerierne meldte interessen sig for at forøge kvægbesætningernes ydeevne ved en større mælkemængde. Her var fat også medvirkende til at få oprettet en kvægavlsforening med indkøb af tyre fra stærkt ydende besætninger. Senere arbejdede han for oprettelse af en kontrolforening, hvor der skulle antages en dertil uddannet mand, som rejste omkring til en kreds af landmænd, hvor han foretog prøvemalkning og fedtbestemmelse af de enkelte køers mælk og førte regnskab med fodringen  og hele ydelsen.
Sammen med forpagter Hempel Syberg på Gelskov, der ligeledes arbejdede på at oplyse befolkningen til bedre forståelse af en rationel drift i landbruget, var far med til at oprette foredragskredse,  hvor landboerne kom sammen bestemte dage i ugen om eftermiddagen og aftenen, hvor der blev holdt foredrag af en dertil antagen landbrugskandidat og hvor forskellige landbrugsfaglige emner drøftedes.

 

Øster Skerninge Forsamlingshus

Øster Skerninge Forsamlingshus
100 år jubilæumsskrift. l983.
Forord:

Det er med stor glæde, at beboerforeningen med dette jubilæumsskrift kan ønske forsamlingshuset i Ø.Skerninge tillykke med dets 100 års jubilæum.
Foreningen ønsker hermed i tekst og billeder at markere dette jubilæum på en så festlig måde, at alle med interesse for huset får mulighed for at stifte nærmere kendskab til den historie, som dette samlingssteds udvikling og betydning har haft for Ø,Skerninge sogn.
Det er sjældent at se en 100 års jubilar i så fin form, som tilfældet er her. Men takket være stor forståelse ogopbakning fra befolkningens side fremstår huset i dag som et forynget og tidssvarende samlingssted.
Forsamlingshuset er i dag en selvejende institution dannet af sognets forskellige foreninger.Vi håber, at skriftet  vil blive vel modtaget og hermed være medvirkende  til fortsat interesse for huset.
Det er vort ønske, at dette fællesskab omkring forsamlingshuset må vedblive til glæde og gavn for nuværende som kommende generationer.
  Beboerforeningen
 

"Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod.
  (Johs.V.Jensen)
l883
-Og hvem er så "de"? Det er vore forfædre, de gode bønder i Øster Skerninge, og i vor rodløse tid er det godt at se tilbage og prøve at forstå.
For ca, 100 år siden var situationen i Europa fuld af brydninger, en kamp mellem Højre og Venstre som idag, men med modsat fortegn.
I England sejren Liberalismen med Gladstone, mens Bismarck på fastlandet søgte "med sin pansrede næve at skaffe Preussen en plads i solen".
Her hjemme i vor lille andedam kæmpede Estrup og Berg -Højre og Venstre - om magten. Man oplevede provisorietiden med de forhadte lyseblå gendarmer. (Det fortaltes på egnen, at en skomager fra Øster Skerninge kom i kachotten for at have generet den lyseblå farve.)
I København begyndte Socialisterne at røre på sig. -I Jylland oprettedes det første andelsmejeri, ligesom brugsforeningerne begyndte at dukke op rundt i landet. Her i Grundtvigåret må vi nok give den gamle højskolemand og hans tilhængere en del af æren for andelsbevægelsen.
På Sydfyn var der "Opwåvni" ved Mads Hansen, som startede sangforening og højskole i Vester Skerninge. I l883 fik Peder R.Møller sit skuespil "Under Hammeren" udgivet. Året før havde Anton Nielsen flyttet Vester Skerninge højskole til Himmerigsgården i Ollerup. Der var dannet en sangforening i Øster Skerninge, og der foregik mange aktiviteter rundt i "Storstuerne" og i lade og lo på gårdene, men ønsket om et samlingssted for alle i sognet blev stærkere og stærkere.

Initiativet tages

25.juni l883 mødtes 22 mænd og dannede "Selskabet for Opførelsen af en Forsamlingsbygning i Øster Skerninge". Love blev vedtaget, en bestyrelse valgt, og man "enedes om at bygge et Forsamlingshus af 24 Alens længde og 12 Alens Dybde". Pengene skulle skaffes ved aktietegning, og de 22 mænd blev de første aktionærer.
Mads Pedersen, Sellegård, blev valgt til formand. Man købte en protokol, hvor formanden skulle referere møder og føre regnskabet. Disse protokoller fra l883 til l953 er bevaret og venligst stillet til rådighed af det lokalhistoriske arkiv i Egebjerg, og de har været grundlaget for denne beretning. I den første protokol blev vedtægter for foreningen opskrevet, og i paragraf 8 står blandt andet:"Selskabets Formål er at være til Nytte og Fornøjelse for Sognets Beboere ved at stillet Huset til Afbenyttelse.
Saaledes vedtaget til Bekræftelse under vore Hænders Underskrift" og så fulgte de 22 underskrifter.

(Dines Chr. Larsen, Anders Arentsen,P.Hansen,Frands Jespersen,R.J.Juul,A.Mikaelsen ? Rasmussen,Søren Madsen,Johan Jensen, Anders Ploug,C.Andersen,P.Andersen,L  Lars Andersen, M.Jespersen, R.Arentsen,J.Larsen, H.Hansen,A. Henriksen,Morten Rasmussen, Jens Jespersen, Hans Nielsen, M.Pedersen).

Indvielsen
(Uddrag af referat i
Svendborg Avis 27.okt.l883)

"Øster Skerninge Forsamlingshus indviedes i går. Arbejdet påbegyndtes sidst i August.---Det gør indtryk af at være solidt og godt bygget , er grundmuret og tækket med Straa, dets Længde er 25 Alen og dets Brede 12 Alen 18 Tommer og der er 7 Alen til Loftet."Foruden Salen findes Køkken, en Garderobe og et mindre Værelse. I den ene Ende af salen findes en plads, der kan indrettes til Scene, over Køkken og Værelse findes en Balkon.
Udgiften 2200 Kr. er blevet saa lille, da forskjellige af Sognets Beboere har ydet Kørsel og Tækkemateriale gratis. Grunden er skænket af Gaardmand Anders Mikaelsen."
Salen var festligt pyntet med Flag, Blomster og Grønt. Man sang "Vort Modersmaal er dejligt" hvorefter Pastor Jensen, Øster Skerninge holdt indvielsestalen.
Præsten begyndte med at takke for indbydelsen og opfordringen til at indvie det nye Forsamlingshus, selvom det ikke var hans Omraade, men "Folk har bedst af at bruge deres Frihed til, hvad de vil"ogsaa uden om Præsten, "thi det passer bedst i disse frie Tider. Det er noget smukt og godt, at dette lille Sogn har kunnet bygge sig et eget Forsamlingshus, det vidner om godt Sammenhold.- Alle der elsker Livet,Lyset og Sandheden maa slutte sig sammen for gjensidig at styrke hinanden. Dette Hus skulle jo være et Samlingssted, hvor Folk kunde samles for at styrke hverandre  til fremme det gode." Han sagde videre at Sangen og Musikken havde en "forædlende indflydelse på Menneskene", men han vilde heller ikke dadle, om Folk her "toge sig en lille Svingom"- det kommer an paa det "Sindelag, hvormed der danses"- Forældre, Husbonde og Madmor vilde kunne vaage over, at alt gik sømmeligt til, saaledes at "Svir og Sværm og Sandselighed maatte være langt herfra"-.
Pastor Jensen sluttede med at udtale:"I det haab, at en god Aand altid vil raade i dette Hus, saa det kan modstaa det raa  og adsplittende, ønsker jeg Guds Velsignelse over dette Hus."
Efter talen gav Formanden Mads Pedersen nogle oplysninger om Bygningen og gjorde opmærksom paa, at der endnu kunde tegnes nogle faa Aktier.
Her slutter refrenten fra Svendborg Avis, så hvad der videre er foregået, må vi tænke os til.Men mon de ikke har taget sig en lille "Svingom" i al ærbarhed.

Det første år

Af regnskabsbogen fremgår det, at sangforeningen var den lejer, der gav mest i kassen, op til 30 kr. ved en aftenunderholdning. Det var ordnet sådan, at det var Huset, der tjente på servering og entre, foreningen gav 30 kr. årlig for at bruge lokalerne.Foredragsforeningen skulle give 3 kr. pr. aften, og det gjaldt for de fleste aflejerne:3 kr. for Huset og 1 kr. for den lille stue.Danselærer Pedersen skulle dog give 25 kr. for en god sæson og underkaste sig bestyrelsens inspektion. Man var meget omhyggelig med, at sikre sig, at det var ordentlige folk man lejede huset til, at de holdt op til tiden og ikke ødelagde noget. Husmand Kristian Hansens kone blev antaget til rengøring for 5 kr. årlig.
Økonomien var stram, mange aktier blev betalt i afdrag og bestyrelsen måtte af og til "lægge ud" eller yde rentefri lån. Tømreren fra Rødskebølle (Carl Johansen) kom med en ekstraregning på arbejdet (udover de 230 kr.der var aftalt) Det førte til flere møder med opmænd fra egnen, det endte dog med forlig, hvorefter tømreren erklærede sig tilfreds med at få 18 kr. og 50 øre ekstra. Året kunne så slutte med en omsætning på 196.32 kr. og 18.27 kr. i kassen.
De næste 17 år

Dilettantforestillinger var noget af det, der tilsyneladende trak flest folk. Ved en forestilling i l885 indkom der 99 kr., så man kunne bygge et teater, det kom til at koste 96.98 kr. og blev flittigt benyttet også af nabosognet Egense. Samme år nægtede bestyrelsen at leje huset til "Pigernes Fastelavnsgilde", som hvert år blev holdt efter fastelavn
sridningen. Men så protesterede vrede aktionærer og tilladelse blev givet.
For hvert år voksede antallet af arrangementer. Der var koncerter, maskerade, oplæsning,socialistmøde, Frelsens Hær-møde ja, sågar en linedanser, men han  måtte også give 10 kr. een gang, mens Ungdomsforeningen, som var startet l889, måtte holde 3 baller årligt for 14 kr. stykket-
Man var meget nøje med, hvem der fik aktier, de måtte ikke sælges, ja, ikke engang gå i arv her i de første år.Proprietær Lange på Ullemose måtte have en opfordring  til at betale de sidste afdrag, læser vi i protokollen. I l894 var gulvet i salen allerede opslidt, så der måtte lægges nyt, derfor strøg man udbetaling af overskud til aktionærer, og vedtog at bruge de 48.97 kr. til et gulv i salen. De gamle brædder blev solgt på auktion, og der kom også "Fjellegulv" i den lille stue.
Det var sognets gårdmænd der begyndte, og de sad i de første bestyrelser, men ved århundredskiftet kom slagter Jørgensen og skomager Jensen med. Der var ikke altid enighed mellem bestyrelse og aktionærer, og der var tit formandsskifte, det var også af og til lidt kostbart at være med, de mest rundhåndede  måtte tit punge ud, når der var lavvande i kassen, noget tyder på, at nogen var ved at blive trætte af det. I l902 søgte den nystiftede skytteforening (l896) om lov til af afholde øvelser i huset. Ved en generalforsamling nægtede to trediedele af aktionærerne at tilladelse blev givet,- "og det kan bestyrelsen ikke gøre noget ved"- skrev en modfalden formand i protokollen. Skytteforeningen ville så leje eller købe hele huset, og det blev besluttet at sælge, hvis "aktierne fuldt udbetales og Anders Mikaelsen får 300 kr. for grunden, hvis han i følge skødet kan tilkomme dem",men...

så sker der noget

12. januar l903:ekstraordinær generalforsamling - ny bestyrelse-ny aktietegning - nye regler for aktier - nye byggeplaner og vedtagelse af låntegning på 800 kr. Lejeprisen kunne derfor stadig holdes på 3 kr. for salen og 1 kr. for stuen, dog skulle folketingsmanden, det årlige juletræ og hjælpeforeningen ikke betale, men præsten og menighedsrådet fik afslag på ansøgning om gratis benyttelsePigerne fik allernådigst lov at " holde gymnastik" men man var ikke enige om det. Derimod enedes man fint om behandlingen af en sag med Egense Totalafholdsforening. Der var klaget over at de brugte af brændet til at koge kaffe og chokolade ved deres møder i stuen (1 kr.), og de havde slet ikke lov til at bruge køkkenet til den pris, altså måtte de op med 50 øre mere pr. gang. Det syntes de var for meget, men bestyrelsen stod fast.
Ungdomsforeningen begyndte nu at figurere mere og mere i protokollen, de anmoder om en talerstol og en lampe mere, og får det. Dennavnkundige lærer Baltsersen fra Ollerup, som de ældste sikkert husker for hans muntre oplæsninger, ser man også nævnt af og til. Byggeplanerne resulterer i nyt tag, bygning af veranda, flytning af indgang - og et nyt bord, og nogen tid senere nyt panel. Alt tyder på flittig benyttelse af huset, og efter 1. verdenskrig var overstået vokser ønsket om udvidelse og fører til handling.

Ny aktietegning
og udvidelse
I l922 vedtog man ny aktietegning  for at skaffe penge til udvidelse af huset, dog med nogen uenighed ved generalforsamlingen (18 stemte for og 12 imod). Der var også uenighed om, hvorvidt der skulle være licitation  eller om Tømrer Mortensen som sædvanligt skulle sætte penge til på det. Men alt ordnede sig, der kom 2200 kr. ind ved aktietegningen, næsten alle i sognet var med og flere udefra. Der var nu 216 aktionærer, og man klarede byggeriet for 8921.88 kr med kun ca. 300 kr. i underskud, og det blev dækket af kassen. I tyverne gik det strygende med maximal belægning og stadige forbedringer, anskaffelse af kaffkopper og sangbøger  og meget andet. Ny brønd gravet og vand indlagt.
Det opridnelige "Theater" var forlængst pillet ned og træværket brugt, men nu fik Dilettanterne lov at stille scene op fra 6. til 26 februar, så det var tider dengang, alligevel trængte ønsket om en fast scene sig på, og i l935 blev tilbygning af scene vedtaget. Der blev nedsat byggeudvalg, udfærdiget tegninger, men enighed var der ikke, og det blev ikke til noget, så kom krigen med alle dens indskrænkninger  af frie folkelige  aktiviteter og mødeforbud, og der var røster fremme om at lade kommunen overtage huset.Derfor...

Ekstraordinær
generalforsamling igen
Det lader til, at hvert tyvende år har været en slags skæbneår i husets historie. Denne gang enes man dog indbyrdes om overdragelse og aktieudbetaling, men planerne gennemførtes ikke på grund af uenighed med kommunen, og man vedtager i stedet at låne 10000kr og køre videre så godt det kan lade sig gøre under det fremmede herredømme. Man læser mest om høstfesterne, som synes at have fået et mere nationalt islæt med kendte folk som talere. Efter krigen kniber det med at få det hele i gang igen. Vel også fordi flere foreninger og selskaber opløses eller slås sammen, i hvert tilfælde kneb det med at få gang i udlejningerne.I l952 vedtog en meget lille generalforsamling at overdrage huset til kommunen, og 14. juni l953 - 60 år efter oprettelsen - afleveredes  regnskabet til sognerådet, dog med en formue på 1035.11 kr.
Ved velvillig indstilling fra Egebjerg kommune fik vi lov at komme op og granske i sognerådets protokoller, men det var meget sjældent at finde noget om forsamlingshuset, og da regnskabet ikke forelå, er det ikke meget, der kan fortælles-
l953 godkendte sognerådet "så godt som enstemmigt" at ombygge huset med gymnastiksal, baderum og skolekøkken, så børneskolen kunne benytte det i skoletiden og de sædvanlige aktiviteter kunne foregå om aftenen, med andre ord "to fluer med et smæk". Den løsning passede dog ikke alle. Sagen blev udskudt gang på gang. I l956 forelå en erklæring fra lærerrådet ved Øster Skerninge skole, at forslaget var uønsket, da "forsamlingshuset" ligger 180 m væk fra skolen og ikke vedkommer skolen det mindste"!
Lærerrådet ville hellere benytte skolekøkken og faglokaler i Ollerup og have egen gymnastiksal ved skolen. Intet skete. En modernisering af huset i l96l foreslået - "forslaget udskudt til efter valget"... Nogle år efter var der forhandlinger med Ollerup om køb af grund til et nyt fælles hus på grænsen mellem de to kommuner over for Maltgøreriet, men også det blev opgivet.
Man kan vist godt sige, at kampen mellem det private initiativ og de nye sociale ideer "rasede" i Øster Skerninge. Sognegård med alle faciliteter støttet af det offentlige - kontra det af beboerne skabte traditionsrige hus. Da det forlød at huset skulle rives  ned, ja, så vågnede Holger Danske igen i Ø.Skerninge. Da det forlød at huset skulle rives ned, ja,  så vågnede Holger Danske igen i Øster Skerninge

Hundstrup og Øster Skerninge Forsamlingshuse
Bispevisitats - Øster Skerninge- Hundstrup 1896 .

 Befolkningen (c. 1250 i begge Sogne, flest i Hundstrup) er velvillig, men Politik svækker dog Tillidsforholdet til Præsten (Embedsmanden). Der er Forsamlingshuse baade i Øster Skerninge (styres ordentligt) og Hundstrup (daarligt, da det drives af Købmanden, som har Udsalg i samme Hus som Forsamlingslokalet). - Kirkegangen er meget ringe i Øster Skerninge, endeel bedre i Hundstrup; derimod florerer Forsamlingsvæsenet stærkt i Ollerup, Nabopastorat, hvor her er en stor Højskole, og Mange fra Øster Skerninge går kun til "Forsamling" og "Foredrag". Sektvæsen findes



J.P. Kristensen-Randers holder foredrag - efterårsmøde vel sagtens

Ollerup Forsamlingshus

Ollerup Forsamlingshus. Domprotokol 1871-92, folio 312ff, Sunds Gudme herredsfoged. LAO.

År 1886 den 28 oktober blev i sagen Hans Madsen m. fl. af Ollerup kontra møllebygger Lars Jensen af Stågerup afsagt sålydende dom!

Under nærværende sag have citanterne H. Madsen, J.P. Kromann, H. Christensen, Rasmus C. Nielsen og husmand Peder Hansen indstævnet møllebygger Lars Jensen af Stågerup og påstået ham tilpligtet at betale dem 10 kr og denne sags omkostninger skadesløst, medens indstævnte har påstået sig frifundet og citanten tilpligtede at betale ham sagens omkostninger samt H. Madsen, J.P. Kromann, H. Christensen og R.C. Nielsen ansete med mulkt for unødig trætte.
I efteråret 1884 (efter indstævntes opgivende den 23. oktober) blev der i Ollerup Friskole afholdt et møde af Ollerup sogns beboere for at drøfte spørgsmålet om opførelsen af et øvelses- og forsamlingshus deri sognet, og tegnede indstævnte sig på dette møde for 5 aktier a 2 kr. Der blev da valgt nogle mænd til at gå rundt i sognet for at erfare, om der var stemning for sagen i sognet, og noget tid efter blev der under mærket "flere beboere " indvarslet til et nyt møde, hvor indstævnte var til stede og hvor det blev overdraget ham tilligemed 6 andre mænd at rejse til Stenstrup for at bese det derværende forsamlingshus, give oplysning om hvad et sådant hus kunne koste og give et rids deraf. Da indstævnte tillige med disse mænd havde beset forsamlingshuset i Stenstrup blev derefter aftalt mellem disse mænd, hvem indstævnte havde forladt for at besørge et ærinde, indvarslet et nyt møde i avisen under mærket "flere beboere", hvor indstævnte ikke gav møde, og hvor der blev udvalgt en bygningskommission, der havde at varetage det fornødne og opføre bygningen, der derefter blev opført på det sted, som allerede var betegnet i det møde, hvor indstævnte havde tegnet aktierne. Indstævnte blev derefter  afkrævet det af ham tegnede aktiebeløb; men vægrede sig ved at indbetale det.
Citanterne have derfor sagsøgt ham og støttet deres påstand på, at indstævnte måtte være pligtig til at indbetale det af ham tegnede aktiebeløb, da det foretagende, hvortil de var tegnede, er fuldført, men indstævnte, der har erkendt at have tegnet aktier til et beløb af 100 kr, har villet gøre gældende, at han ikke kunne være pligtig til at betale 1) fordi citanterne have manglet legitimation til at anlægge sagen 2) fordi den opførte forsamlingsbygning er et andet foretagende end det, hvortil han har tegnet aktier, idet han har påstået at han og de andre mænd, der besigtigede forsamlingshuset i Stenstrup var valgte til bygningskommission, og at han derfor, da han ikke hørte noget fra dem, betragtede sagen som død hen, og husets opførelse, der er indvarslet af en senere valgt bygningskommission, som et aldeles nyt foretagende, hvortil han ikke kunne være pligtig at bidrage og 3) endelig har han ment, at han i hvert fald måtte frifindes under denne sag, fordi det i forligsklagen er opgivet, at han har tegnet de aktier til hvis betaling han søges i november måned, medens de aktier han i sin tid tegnede, blev tegnede i oktober måned.
Det må imidlertid efter de under sagen afgivne vidnesbyrd anses for utvivlsomt, at de mænd, der optræder som citanter i  nærværende sag udgør bestyrelsen for Ollerup Forsamlingshus, og om de end ikke have underskrevet forligsklagen med en udtrykkelig betegnelse af denne deres stilling men alene med deres navne, fremgår det dog aldeles klart af denne klage, at det er som bestyrelse de optræder, idet det i denne udtrykkelig hedder, at de på bestyrelsens vegne, ligesom det også må anses fuldstændig godtgjort, at der aldrig har været tale om et stille det engang begyndte foretagende i bero, og at de senere møder, nemlig det hvori den egentlige bygningskommission valgtes er en fortsættelse af de møder, der tidligere var afholdt med hensyn til opførelsen af et øvelses- og forsamlingshus for Ollerup sogn og hvortil indstævnte havde tegnet aktier, såat han altså ikke har haft nogen hjemmel til at unddrage sig sin forpligtelse fordi han har undladt ved personligt møde at blive bekendt med det i virkeligheden passerede. Forsåvidt indstævnte endelig har påberåbt sig at hans frifindelse i denne sag måtte være en nødvendig følge af at der i forligsklagen afkræves ham betaling for aktier tegnede i november måned, medens han har tegnet aktier i oktober måned, uden at han nærmere begrunder dette, skønnes det ikke at der kan gives ham medhold i denne hans påstand, da det jo ikke kan have været tvivlsomt for indstævnte, der kun en gang har tegnet aktier, hvilke aktier forligsklagen sigtede til og det i og for sig er aldeles uden betydning om tegningen havde fundet sted i den ene eller den anden måned, når det må anses givet at aktietegning har fundet sted.
I henhold til det anførte vil indstævnte være at tilpligte at betale citanterne beløbet af de 5 af ham i sin tid tegnede aktier i øvelses- og forsamlingshuset i Ollerup med 10 kr. og da det må anses for aldeles tilstrækkeligt når en bestyrelse ved forligsmæglingen giver møde ved et særligt dertil bemyndiget medlem vil den af indstævnte fremsatte påstand om af den grund af tilkendes sagens omkostninger hos citanterne og om at H. Madsen, J.P. Kromann, H. Christensen og R.C. Nielsen skulle anses med mulkt for unødig trætte ikke kunne tages til følge, hvorimod sagens omkostninger efter omstændighederne ville være at ophæve.
Under sagen har der ikke været brug for stempelpapir.
  Thi kendes for ret.
Indstævnte møllebygger Lars Jensen af Stågerup bør til citanterne H. Madsen, J.P. Kromann, H. Christensen og R.C. Nielsen og Peder Hansen i deres egenskab af bestyrelse for Ollerup Øvelses- og Forsamlingshus betale 10 kr. Sagens omkostninger ophæves.
At efterkommes inden 15 dag efter denne doms lovlige forkyndelse under adfærd efter loven.
  Buchwald

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk