Gymnastik og sport i Danmark omkring år 1900
Forside ] Op ]

 
Gymnastik og sport i Danmark omkring år 1900

Gymnastik og sport
 
Af J. Carlsen [ca 1900]
  

I århundredets sidste trediedel indtog Danmark en meget fremragende plads blandt Europas stater med hensyn til interessen for gymnastik og dette fags optagelse blandt skolefagene, hvilket væsentligst skyldtes den bekendte gymnastiklærer Franz Nachtegalls virksomhed (1777-1847). I 1839 var faget indført i c. 2500 af landets 2600 offentlige skoler, og allerede 1831 indførtes det i de lærde skoler; 1839 oprettedes en normalskole for kvindegymnastik. I den mellemste tredjedel af århundredet stod interessen for gymnastik i stampe, men efter krigen i 1864 blev gymnastik et led i arbejdet for folkets genoprejsning: Skytteforeninger, der optage gymnastik som sideordnet med skydning stiftes i stort antal, der bygges flere hundrede øvelseshuse rundt om i landet; højskolerne støtte sagen, således at her nu årlig undervises c. 6000 unge mænd og kvinder i gymnastik, medens antallet af gymnasiaster mellem de ca. 35000 medlemmer af skytteforeningerne er i stadig stigen (i 1900 12000). Gymnastikforeninger ere dannede såvel i hovedstaden som på landet, og blandt de fag, i hvilke lærere og lærerinder kunne få 1-årige fortsættelseskursus, findes dien 1898 gymnastik. Ejendommelig for Danmark er den store udbredelse dyrkelsen af gymnastik har blandt den agerdyrkende stand.

Jævnsides med den vågnende interesse for gymnastik i århundredets sidste tredjedel er gået en stigende interesse for al slags idræt. 1893 indførtes kricketspil på hærens gymnastikskole, og i næsten alle provinsgarnisoner er der dannet kricketklubber mellem underofficererne; lignende klubber ere dannede mellem studenterne, latinskoleeleverne og håndværkerne, og der findes nu næppe nogen købstad, hvor der ikke spilles kricket. Også fodbold har i de 2 sidste tiår fået en endnu større udbredelse. 1889 stiftedes Dansk Bold-Union, 1895 Jysk Bold-Union, der i 1899 talte 22 klubber med c. 1000 aktive og 500 passive medlemmer. Fodsporten er i de sidste 10 år kommet i stor anseelse; hvad deltagernes antal og dygtighed angår, står Danmark på højde med Frankrig og langt over det øvrige Skandinavien og Tyskland, men under England, Amerika og Australien. I modsætning til, hvad der finder sted i flere europæiske lande, er det hos os ikke adelen og bourgeoisiet, men den intelligente del af arbejderstanden, som bærer denne sport oppe. Rosporten drives ret udbredt, den første roklub stiftedes i København 1866, der findes c. 30 roklubber i landet; i 1885 stiftedes Dansk Forening for Rosport. 1890 talte denne c 800 aktive roere og en del kvindelige rohold. 1891 stiftedes en københavnsk forening med det formål at skaffe legepladser med tilhørende apparater til børn af almuen og virke for indførelsen af ordnede lege. 1896 opfordrede ministeriet for kirke- og udnervisningsvæsenet indtrængende skolerne til at indføre ordnede lege og boldspil som led i undervisningen; den nævnte forening, der fik en statsunderstøttelse af 5000 kroner årlig til dette formål, har oprettet legekursus for lærere og lærerinder og uddelt en mængde redskaber til skolerne, hvor nu (1899) antallet af børn, som ved foreningens hjælp dyrke ordnede lege, er c. 7000. På statens etårige kursus i gymnastik gives der eleverne ret omfattende undervisning i leg og boldspil. Cyklekørslen er bleven uhyre almindelig i Danmark både i by og på land, den er af de fleste læger optaget som et led i behandlingen af visse sygdomme.

I det hele taget må det fremhæves, at det danske folks store flertal har forståelsen af betydningen af den sunde sport, den der ikke avler råhed; man forstår, at dyrkningen af alskens idræt skaber mænd og karakterer og holder den opvoksende ungdom borte fra mange uheldige forlystelser. Vi stå ganske vist langt bag englænderne på dette område, men den vakte bevægelse er jo af forholdsvis ny datum, og den fart, der er i den, lover godt for fremtiden.

Note: Væsentligst efter oplysninger givne af K.A. Knudsen.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk