Festerne i en lokal skytteforening
Forside ] Op ]

 
Festerne i en Lokal skytteforening

Skyttesagen
[Om livet i Brudager skyttekreds, optegnet 1897]
Af Vilhelm Christensen
 

Hver gang jeg som lille dreng fik lov til en søndag eftermiddag at følge med hen at se på skytternes øvelser, som dengang holdtes i min morfaders tærskelade, var der altid en flok søndagsklædte unge piger med deres håndarbejde til stede som tilskuere. Disse tilskuere langs væggen hører lige så nøje med til mindet om mine første indtryk af gymnastik som forestillingen om det vældige liv og humør og den dristighed, der vel nu nærmest ville kaldes forvovenhed, hvormed øvelserne dreves; og altid, når øvelserne var forbi, samledes alle og sang nogle sange, som jeg syntes svært godt om.

Hvert efterår afholdt kredsen egen årsfest, "den lille skyttefest". Efter endt præmieskydning marcherede skytterne med geværer og med fanen i spidsen ud til deres lade, som pigerne ved hjælp af tæpper, dannebrogsflag, grønt og blomster havde forvandlet til den smukkeste festsal. Så holdtes der en større turnering mellem skytterne i gymnastik, bajonetfægtning og hugning. Derpå en times leg i det fri, enke, tre mand høj eller langbold, hvori også pigerne deltog. Derefter fællesspisning af medbragt mad og øl; og endelig kom det højtidelig øjeblik, da belønningen for årets flid såvel i skydning som i gymnastik skulle uddeles i form af smukke præmier, alle sammen skænkede af pigerne og ofte udarbejdede af dem selv. Siden tog dansen sin begyndelse. Den bestod udelukkende af sanglege; Musik var der ingen af, og det behøvedes ikke. Der var liv og uforvænnet ungdom nok til, at fødderne kunne løftes hen over det tunge lergulv i takt til sangens toner.

Ud på aftenen serveredes kaffe; en forfriskning kunne der vel nok trænges til, men kaffen som i øvrigt hele festen var fuldstændig gratis, den gaves på omgang fra 6-7 gårde (skønt de fleste af dem kun havde et godt hjerte at give af).
Det følger af sig selv, at der fulgte taler og sang med ved en sådan lejlighed; og der var ingen særlige "talere"; så var der desto flere sangere. Der var en klang i sangen, Mads Hansens naturligvis, som greb mit unge drengehjerte; de fyldte og højnede brystet på de voksne, syntes jeg, og gav dem røde kinder og strålende øjne. - ja, jeg tror, at klangen af disse sange steg op under loftet og dryssede ned over os alle, store og små, og rensede luften for "støvet" i den simple lade på samme måde, som man nu i moderne gymnastiksale renser luften for støv ved at sprøjte med en yderst fin douche ovenfra. Og jeg tror, at kun ved, at der arbejdedes i en således renset luft også til dagligt brug, kan det forstås, at brystet hvælvedes og ryggen rettedes i en sådan grad, som det skete, under så tarvelige ydre kår og ved øvelser, der fra et rationelt standpunkt var såre mangelfulde.
Endnu en begivenhed må jeg have med, da den snart sagt var årets vigtigste, nemlig styrkeprøven med de andre kredse ved amts- eller hovedkredsfester. Ved denne vankede der ingen enkeltmandspræmier i gymnastik, men det mindskede ikke iveren, tværtimod, alle anstrengte sig som een mand for at hævde kredsens ære; ingen fik lov at blive hjemme, selv den yngste rekrut måtte med.
Således er mine første erindringer om arbejdet i skyttekredsen, og på dette grundlag har der været fortsat, så grundtrækkene trods udviklingen endnu i hovedsagen er de samme. Laden er forlængst ombyttet med en gymnastiksal. Pigerne er nu ikke blot tilskuere, men har fra 1886 selv haft gymnastik og kappes med karlene såvel i dygtighed som i antal. Men endnu følger de skytternes øvelser med interesse og pynter salen og giver alle præmierne til den årlige skyttefest, der har bevaret sit gamle præg på nær 40-50 øre til kaffe og musik; de gamle danselege er ikke helt, men dog for størstedelen fortrængt af musikken, hvorfor der betales 2 kr. til en dygtig skytte og spillemand fra nabokredsen.
Og endnu holdes der aldrig gymnastik uden sang enten under eller efter gymnastikken. Mads Hansens gamle sange har måttet give plads for ny. Men klangen af de gamle toner klinger endnu gennem luften. Oppe under loftet ud fra krogene lyder det stille, dæmpet: "Kom med, du gamle gubbe grå! Kom med, I unge piger små! Kom alle med! Vi bygge på det andet Dannevirke!" -- "Og Gud vil give os sejr igen, når alle sigter til målet hen. Og målet er Danmarks frelse".
[ Senere tilføjet af Vilhelm Christensen]
Til foranstående, der var skrevet i en bestemt anledning, særlig med gymnastik for øje, skal jeg tilføje følgende om skydningen:
Hver skydedag øvedes foruden skydning tillige geværgreb, march og sang. Skytterne marcherede samlet ud og hjem med gevær i hvil, med fanen i spidsen og skydekasse, klisterpotte og en flok stærkt interesserede drenge i bagtroppen.
Og så lød det:

Til våben, brødre! Tag bøssen fat!
vor bane ved vi, vort mål er sat
- og målet er Danmarks frelse!

Hjem, skole og skyttekreds virkede hånd i hånd. Jeg blev en begejstret dansk dreng, gennemglødet af nationalfølelse. Mine drømmes mål var i spidsen for en hær at vinde Sønderjylland tilbage. Men målet var så stort og jeg så lille og for bly til at nævne det for nogen. Jeg talte aldrig derom.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk