Marstal
Forside ] Op ]

 
J. R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kjøbenhavn 1834. - Marstal

J. R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kjøbenhavn 1834


Marstal

Flækken Marstal ligger paa den østlige Ende af Øen, sønden for Landsbyen af samme Navn, med hvilken den for øvrigt er sammenhængende.
Dens Polhøide er 54o 51' 10" efter Videnskab Selskabs Kort. Længden Vest for Kjøbenhavn 20 3' 12". Længden Øst for Ferro omtrent 280 12'.

Om Navnet, som nogle ville, skal udledes af Mord, eller som andre ville af Mar, Mær, en Hest, fordi en fyrstelig Hestestald skal have staaet der, skal jeg ikke kunne sige.
Flækken Marstal, hvorom her blot skal være Talen, er ikke ansat i Plovtallet. Dens hele Dkatte-Aareal er 77 Kodparter indeholdende 124 Tønder Land taxerede for 17,360 Rbd.
Denne Jord er 1831 udskiftet.

Som Handelsplads, og som By i det Hele er Marstal høist interesant med Hensyn paa de raske Fremskridt, den har gjort siden sin Opkomst, hvilken først kan regnes fra Begyndelsen af det forrige Aarhundrede. Den har fra den Tid af udvidet sig i et Forhold, der er aldeles usædvanligt i disse Egne, og den udvider sig endnu bestandigt hvert Aar, medens Ærøskjøbing snarere synes at gaae tilbage end fremad.

Efter danske Atlas havde Marstal (ved 1780) 761 Mennesker. 1803 var dette Antal næsten fordoblet, i det der fandtes 312 Familier med 1449 Mennesker. 1827 var Indbyggernes Antal 2070, og 1831 2080 Personer. Der gives dem, som udentvivl nærmere Sandheden anslaae FOlkemængden i 1831 til 2200 Personer.
Da Byen 1803 kun havde 312 Familier, saa har den naturligvis ogsaa kun da havt i det høieste 312 Huse, men allerede 1827 var dette Antal steget til 358 og 1831 til 370 beboede Huse.

Samtlige Vaaninger i Flækken Marstal vare 1831 taxerede for 98,810 Rbd.
12 Aar før Beretningen til Danske Atlas blev skreven syntes Marstal kun at have eiet 39 Fartøjer, men da Danske Atlas udkom, altsaa ved 1780 eiede Flækken 66 Fartøier fra 2 til 14 Læster; i Sommeren 1803 havde den 123 Fartøier af 1300 Commercelæsters Drægtighed. Dette Antal steg paa faa Aar til 150, men dels ved forskjellige Uheld og dels ved Salg gik endel bort, saa at den i Aaret kun eiede 126 Fartøier fra 1 til 30½ Læster, nemlig 6 Fiskerqvaser, 7 Baade, 6 Jagtbaade, 6 Slupper, 1 Skonert, 100 Jagter, tilsammen 1394 Commercelæster drægtige, og førende en Besætning af 380 Mand. Af disse Fartøier vare 50 bygte paa Ærø, nemlig 3 i Ærøskjøbing og 47 i Marstal, dog af danske Mestere fra Thorseng eller Fyen, og af dansk Tømmer.

Der er ansat en Lods, som kan holde en eller to Reserve-Lodser, og som er pligtig at lodse til Rudkjøbing, Nyborg og de sydlige Kjøbstæder paa Fyen.
Hans Taxt og tildels hans Pligter ere bestemte ved et Interims Reglement af Admiralitets og Commisariats Collegiet d.d. 27 Juli 1811.
Marstal har ingen særegen Civil-Øvrighed, men sorterer under den almindelige Lands Jurisdiction i Ærøskjøbing.

Det var først i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, da Flækken begyndte at hæve sig, at man følte det Trykkende i at søge til Rise Kirke. 1736 gik altsaa Indvaanerne i Marstal ind til Kongen med en Ansøgning, hvori de forestillede, at de havde over en Mil til deres SOgnekirke, og der paa Grund deraf var mange Gamle og Skrøbelige, som i flere Aar ikke havde kunnet søge Herrens Hus. De bade nu derfor om Tilladelse til at bygge sig en Kirke og om Hjelp dertil, hvorimod de tilbøde sig at hente alle Materialierne frit, og at forrette alt Haandarbeidet, ligesaa vilde de tilstaae Præsten i Rise en egen Offerdag for hans forøgede Uleilighed.
Ved en Ansøgning af 27 Juli 1737 bade de om mere Byggehjelp, da Collecten fra de Danske og Holstenske Kirker kun havde indbragt 1700 Rbd. Kirken var færdig til Murremmen, men der manglede endnu 600 Rd. til dens Fuldendelse. 1738 blev endelig Kirken færdig og indviet af Biskop Ramus. Det er allerede fortalt, hvorledes Kirken først som Annex forblev i Forbindelse med Rise, men 1766 blev den skilt derfra.
Kirken er lys og rummelig, udpyntet med en stor Mængde Lysekroner og Skibe under Loftet og forsynet med Taarn og Spir.
Kirkens Formue er 3899 Rbd.
Byen er brolagt i Aaret 1806.

Marstal har en Havn, til hvis Historie følgende. Allerede i et af Aarene mellem 1779 og 1782 gjortes Begyndelsen med at opføre store Hobe af meget svære Sten paa Isen, som ved Foraarets Komme sank ned paa Grundene og siden nogenlunde beskjærmede Skibene for den Is, som forhen Øster fra kunde drive ind paa dem. Da dette Anlæg imidlertid ikke gav Sikkerhed nok saa søgte Indvaanerne i Marstal i Aaret 1784 om Tilladelse at anlægge en Havn ved Byen. Dette blev afslaaet af Gen. Land- Oecon og Comm. Collegiet, hvorimod det blev dem tilladt til Søfartens Sikkerhed, paa fælles Bekostning af anskaffe og udlægge Søtønder, hvilken Tilladelse Marstallerne dog ikke gjorde Brug af.
Imidlertid voxte Antallet af Byens Skibe og Trangen til en Havn blev mere følelig. I det sidste Aarti har derfor Skipperforeningen i Marstal paa egen Haand bygget sig en Havn, hvilket Arbeide med megen Bekostning blev nogenlunde færdigt, jeg troer i 1829. Efter at Arbeidet var fuldført tillode de sig at underrette vedkommende Collegium om, hvad de havde foretaget sig, ansøgende tillige om Approbation og om en Havne-Anordning, hvilket ogsaa efter nogle vanskeligheder udvirkedes. Hafenordnung für de Flecken Marstal auf der Insel Arrøe. Copenhagen den 29sten April 1831.
Havnen er af anseeligt Omfang og sikkret ved store Stendæmninger. Man kan i Sandhed ikke betragte dette store og dygtige Arbeide, som her er bleven fuldført ved en aldeles privat Overeenskomst, uden at yde Marstallerne sin Agtelse og Beundring for den ALmenaand, de ogsaa derved have lagt for Dagen. Ogsaa har Hs. Maj. Kongen nyligt tilkjendegivet sin allerhøieste Tilfredshed dermed ved at benaade de to Mænd, der have gjort sig mest fortjente af dette Værk, Skipperne Rasmus Jepsen og Rasmus Madsen Rasmussen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Efter en Versügung d.d. Gottorf den 5. Novbr. 1828 kan Enhver, der bosætter sig i Marstal, enten han eier Huus eller boer til Leie, vente Concession til at drive et Haandværk eller Kræmeri i Sognet Marstal mod en aarlig Recognition, naar han mundtligen andrager sit Ønske for Landfogeden, der uden Betaling skal føre dette Andragende til Protocols, og sende en Extract af Protocollen til Amtshuset i Norborg (Sønderborg) hvorfra den videre befordres til Cancelliet. En saaledes concessioneret Haandværker kan lade sig optage i et Laug i Ærøskjøbing, dersom han ønsker at holde Svende og Drenge, eller om der intet Laug er for hans Profession, da i en nærliggende By.
I 1830 var der 76 concessionerede Handelsmænd og Haandværkere.
En stor Del af Byen afbrændte i Aaaret 1815. Siden 1831 har Marstal to Sprøiter en større og en mindre, for hvilke et grundmuret Sprøitehus er opført paa en fri Plads i Byen.

J. R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kjøbenhavn 1834    
   
    
   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk