Forsamlingshus - Skytteforening - Dilettant Optegnelser af Erik Bendixen
Forside ] Op ]

 
Forsamlingshus - Skytteforening - Dilettant af Waldemar Bendixen

 

I firserne i forrige århundrede blev der landet over bygget en del forsamlingshuse. Den vigtigste drivfjeder til denne byggen huse var det, at man ønskede at få lejlighed til i nærhed at høre højskolelærere og grundtvigske præster tale. Her i Humble rejstes forsamlingshuset 1884. Når det skete så tidligt og huset blev indrettet som det blev, så skyldtes det i nogen grad andre bevægelser end den grundtvigske.

I året 1880 var der en lille flok der i Humble skole lavede dilettantforestilling Den ledende var lærer Knudsen, Kædeby. Af andre medvirkende var lærer Stecher, Humble, mejeribestyrer Andersen og gårdejer K. Bendixen samt købmand Volder, også af Humble. Skønt der var ret primitive forhold på scenen, forløb forestillingen særdeles godt. Læge Viberg, som havde fulgt meget med i teaterverdenen, udtalte senere, at spillet i Humble skole var det bedste dilettantspil han havde set. Det var Hostrups to stykker, "Soldaterløjer" og "Intrigerne" man spillede.

Da det forløb så godt, er det forståeligt at de ønskede at spille de næste vintre. Nu var det imidlertid sådan, at man havde mærket at skolemyndighederne ikke syntes om at skolen blev benyttet således. Selv om man ikke ligefrem forbød det, så virkede det alligevel sådan på dilettanterne, at de ikke ønskede at fortsætte i skolen, hvor der jo også var ret primitive forhold.

Man vidste, at der adskillige steder fandtes forsamlingshuse. Om man kunne få bygget et sådant i Humble - der ville blive god plads for dem at spille i….! Men selvfølgelig kunne den lille flok ikke tænke på at bygge hus, men man holdt tanken ved lige og så tiden an.

Der var på den tid en ret stor skyttekreds her i Humble, 38te kreds under Svendborg amt. Den drev gymnastik på formandens mark og i hans lo, men det var selvfølgelig under ret primitive forhold, og det højeste ønske var om man kunne få et hus, så man kunne drive gymnastik også om vinteren.

Så var der en sammenslutning der kaldtes "Det gamle Skyttelaug". Det var lidt af en overklassesammenslutning, nærmest alle sognets spidser var med, og af almindelige arbejdere var der vist ingen.

Laugets virke bestod i, at der en dag om sommeren holdtes en præmieskydning med efterfølgende spisning og bal. Det hed sig, at dette laug havde lidt moralsk forbindelse med skyttekredsen, men den eneste forbindelse jeg kan se, var det, at man benyttede skytternes skydebane og lånte deres rifler samt købte deres ammunition. Dette laug holdt sine fester i magasinet i Ristinge, men man kunne nok ønske lidt mere komfortabelt lokale - et forsamlingshus.

Kristoffer Bendixen var én af dem der mest ønskede sådanne møder, han var formand for skyttekredsen, han var én af de ledende inden for "Det gamle Skyttelaug", og han var en ivrig dilettanter. Man kan vel ikke sige at K.B. fik disse forskellige hoveder under én hat, man han talte med de forskellige om sagen, og man enedes om at der blev bygget et forsamlingshus. Der blev dannet et udvalg, og man henvendte sig til Bendtsen, Vallekilde, der havde bygget en del forsamlingshuse ud over landet. Bendtsen var villig til at bygge et hus, men da der blev krævet, at det skulle være et hus indrettet til teaterforestilling, ville han ikke have med det at gøre.

Der var vist kommet en misforståelse på grund af breve fra - jeg ved ikke hvem. Denne misforståelse blev rettet, og Bendtsen påtog sig at bygge huset.

Fire tømmersvende blev lejet ind herovre. Mestersvenden hed Hans Møller, en svensker hed Wennerberg.

Huset blev ikke opført efter de gængse regler. Der blev over den store sal ikke lagt bjælker og intet loft. Tre mægtige buer fra gulv til husets rykning holdt det sammen. Det blev tækket med skifer, og spærene indvendig belagt med brædder, der beholdt deres naturlige farve. Da der intet loft var, så man lige til husets top. Senere er der trukket lærred og gjort andre ting til salens forskønnelse, men for mig er den aldrig som den var i sin første skikkelse.

Skønt bygmesteren nok ikke havde ønsket at bygge et hus til brug for teater, så blev huset her i Humble indrettet ualmindelig godt til brug for dilettantforestilling. Til daglig var den store sal klar i hele sin længde, og var således udmærket til gymnastikken. Når der skulle laves scene benyttede man de store borde med tilhørende bukke og dannede deraf en udmærket ophøjet scene. Ved hver side af denne fremkom et lille værelse til omklædning, ét for kvinder, ét for mænd. Over scenen var anbragt de tre nordiske flag. Ved indgangen i øst var en lille entre, og ved hver side af denne rum til gymnastikredskaber. I det ene opgang til en balkon over disse rum. Midt i salen var en trapez med ringe og gynge.

Når man husker hvilke midler der stod til rådighed og hvilke krav der stilledes, så synes jeg at opgaven var løst ualmindelig heldigt.

Tiden har gjort, at der er foretaget en del ændringer, men aldrig har dette hus da stået kønnere i mine øjne end i sin første rene klare stil.

Den første bestyrelse bestod af følgende: Kristoffer Bendixen, Mogens Jakobsen, H. M. Klausen, alle af Humble, Niels Jensen, Brandsby, Jørgen Madsen, Hesselbjerg og Niels Johs. Petersen, Helsned, den sidste var formand.

Ved husets indvielse talte Jens Lund, Vejstrup, og Anders Jørgensen, Høng. Om aftenen var der dans med damer for aktionærerne, musik fra Rudkøbing. Fra denne aften har jeg et lille minde, som jeg vil drage frem. Da bedstefar ikke var aktionær, havde han ikke adgang til ballet, men han var gammel spillemand og ville så grumme gerne høre musik. Skønt han var 73 tog han om aftenen mig ved hånden, og vi vandrede op til forsamlingshuset og stod udenfor og lyttede til musikken. Jeg husker at vi blev skubbet lidt af nogle herregårdskarle, men det tog vi med humør.

Skønt jeg kun var en halv snes år, står mindet om denne aften så tydeligt for mig, og jeg har altid ment at det var en skøn aften. Når jeg nu 65 år efter fortæller om det, må jeg undres over, at min bedstefar, den 73-årige gårdejer, kunne finde glæde i at gå ved aftentide op til forsamlingshuset og stå udenfor sammen med herregårdskarle, for at lytte til musikken. Det viser hvor kær musikken var for ham.

Så må jeg også undres over, at ikke hans slægt og venner fik ham ind i salen. Men for at være en lille smule "giftig" vil jeg sige, at undertiden hænder det, at folk er så højt oppe i åndelige tanker og følelser, at de ikke får tid at tænke på byens gamle "spillemand".

- - -

Der oprandt nu en ret god tid for de forskellige sammenslutninger, som havde ønsket huset. Lærer Knudsen, Kædeby, ledede i en årrække dilettanterne Flere af de første var med, og der spilledes godt til glæde for både de spillende og for publikum, og hver vinter blev der en pæn sum penge at uddele til trængende, hvilket i den tid var såre kært, da der ikke var anden offentlig forsorg end fattighjælp. - - -

Gymnastikken blev drevet med liv og lyst, og når man om aftenen sluttede, var det almindeligt at man sang nogle gode sange.

Det gamle skyttelaug havde nu god plads til deres fester. De regnede sig jo lidt i slægt med skytteforeningen, hvilket deres formand benyttede sig af, da huset var opført, og man havde fået gymnastikredskaber, men manglede madrasser. Kristoffer Bendixen holdt en spøgefuld tale og sagde, at det jo ville være en skam, om vore unge mænd slog sig fordærvet, vi måtte give dem en god madras, og de fik den.

For den store kreds der var grebet af de grundtvigske tanker var det en rig og skøn tid. Der holdtes hvert år todages efterårsmøder med fuldt hus, og en gang imellem kom der højskolemænd, lærere og præster som talere. Der blev også arrangeret lidt aftenmøder med stedlige kræfter.

Nogle år efter husets opførelse kom de såkaldte universitetsforedrag. Af disse blev der holdt flere rækker af statsgeolog Viktor Madsen. Hans møder var altid godt besøgte. Han talte jo mest om geologi, men holdt også en interessant række om arvelighed.

Dr. Moltesen talte om klosterkulturen, og Dr. Frederik Poulsen holdt en række om den græske oldtidskunst.

Der står solglans om forsamlingshusets første tid. Men som Grundtvig synger: "Har vi toppet må vi dale, det er loven under sol".

Efterhånden som tiden skred og de gamle som havde rejst huset gik bort, tabte interessen sig for det mest værdifulde ved huset. Der kom stedse færre til møderne. Og den dag kom, da man begyndte at tale om at sælge huset. Nu var der kommet en kro i Humble, her var en stor sal, hvor man kunne ty hen. Der var imidlertid en del som ikke syntes om, at huset skulle kastes ud til hvem som helst. Her var på den tid en livskraftig afholdsforening. Hvis denne ville købe huset, syntes man at det var forsvarligt at sælge det, og efter en del forhandlinger overtog afholdsforeningen forsamlingshuset. Hermed begyndte en ny epoke i husets historie.

Nu blev der bygget beværtning,

---

Her slutter Valdemar Bendixens optegnelser om forsamlinghuset brat med et komma. Her skulle sikkert have fulgt en beretning om Humble Afholds- og Højskolehjem. Men uvist af hvilken grund slutter optegnelserne her. Foranstående har jeg afskrevet efter det hæfte hvori det fandtes.


Humble 7. 11. 1984


Frode Bendixen

Erik Bendixen
Ristingevej 63 5932 Humble
tlf. 62571071
e-mail: erikbendixen@get2net.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk