Skikke og Sæder paa Ærø - Om Begravelse
Forside ] Op ]

 
Skikke og Sæder paa Ærø - om Begravelser.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834


Om Begravelser.

Naar et Menneske er dødt, lægges en Stilling paa hvert Øie, en Psalme under Hagen og stundom giver man det endnu en Citron i Haanden. Dernæst tages Liget ud af Sengen vaskes og klædes. Denne Forretning iler man saa meget med, at det Hele ofte er forbi en Times Tid efter Døden. Jeg har kjendt en Mand i Nærheden af Staden, der en Dag følte sig upasselig og sendte sin Dreng til Byen efter noget paa Apotheket. Drengen stræber det bedste han kan; men da han kommer tilbage finder han tjenstfærdige Nabokoner ifærd med at klæde Husbondens afsjelede Legeme.
Det er Gjordemoderens Forretning at klæde Lig og at udpynte dem i Kisten. Den Mode, der i min Tid har raadet for Ligpynten i Ærøskjøbing er udentvivl meget gammel, men yderst pæn og smagfuld.
Liget stilles saaledes udpyntet paa en lille Forhøining midt i Værelset med 3 a 4 Lys paa hver Side, hvilke brænde hver Nat lige til Begravelsen.
En Levning af de Gamles Vigilier lever endnu i de saakaldte Vaagestuer. Enhver, som formeligt er bleven underrettet om Dødsfaldet, eller enhver som vil, gaaer hen i Sørgehuset om Aftenen, hvilket kaldes at gaae i Vaagestue. Man viser Familien en Opmærksomhed derved. Fruentimmerne tage Plads rundtom Liget og beværtes med Vin og Kage; Mændene samle sig i et andet Værelse, ryge Tobak og bydes Øl og Snaps; den sidste Aften før Begravelsen ere Besøgene almindeligst talrigst.
Naar Ligfølget er samlet og Begravelsen skal gaae for sig, da stille sig saa mange som kunne faae Plads i Stuen rundt om Kisten og synge en Psalme over Liget i Huset.
Ligene begraves ikke længere i Staden men paa en Assistence-Kirkegaard duen for Byen.
Da Staden ingen Ligvogn eier, saa bæres alle Lig til Graven. Ligbærerne ere de anseeligste Borgere, man kan formaa til at paatage sig denne Forretning, dog retter dette sig naturligviis efter den Afdødes havte Stilling i Livet.
Naar Liget er jordet, da begiver hele Skaren sig atter hen til Sørgehuset, hvor de nærmeste 5,6 Personer af den Afdødes Familie stille sig i en Række udenfor Huset; man nærmer sig nu en efter en anden for at give hver af dem Haanden, hvorpaa man gaaer hjem til Sit.
I Staden er det naturligvis frivilligt om man vil modtage Indbydelsen til at følge Lig eller Ei; men paa Landet er det en Pligt for enhver Mand i den vedkommende By at møde selv eller at sende en for sig under Mulct af 4 Skilling; En Indretning, der minder om de gamle Gilde-Vedtægter.
At Qvinder følge Lig til Graven er blevet saa sjeldent i Staden, at jeg kun har seet det to Gange; paa Landet er det derimod hyppigere.
Begravelse-Gilder forekomme endnu af og til i Staden, paa Landet oftere. Det hører til god Tone blandt Bønderne at beværte med gule Ærter og Flesk ved den Leilighed.
Nogle Stæder paa Landet findes Tallerkener og lignende Ting opsatte i en Række under Loftet i stuen. Alle disse Ting tages ned, naar der er Sorg i et Hus.
Paa et andet Sted er disse Øboeres fuldkomne Mangel paa Frygt for Døden bleven omtalt. Et Bevis mere herpaa er det, at mange velhavende Familier finde en Fornøielse i at have deres Ligkister staaende færdige. Da Magistraten i Anledning af FOrordningen af 20 Juni 1766, der forbyder Brugen af Ege-Ligkister, anstillede en Undersøgelse hos Borgerskabet befandtes det, at 22 Familier i Ærøskjøbing havde 28 Ege-Ligkister staaende.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

    
   
    
Mindre fejl kan forekomme - den 15. april 2001 / Niels Haunsø  
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk