Skikke og Sæder paa Ærø - Om Barselsgilder
Forside ] Op ]

 
Skikke og Sæder paa Ærø - Om Barselsgilder.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834


Om Barselgilder.

Det var tit for meget faa Aar siden en Skik i Ærøskjøbing, som vel maatte iagttages, at i det Øieblik Barnet var født, gik der Bud om til de nærmeste af Familien, for at udnerrette dem om denne Tildragelse, og at indbyde dem til Caffe; Naturligvis var det kun Konerne, hvem Indbydelsen gjaldt. Disse havde nu øieblikkeligen at indfinde sig hos Barselqvinden, enten det var Nat eller Dag, for at frembære deres Lykønskning og lade sig beværte med Caffe, The, Smørrebrød, Vin o.s.v. Dette Gilde kaldte man Barselgilde, og det var det egentlige Barns-Øl.
Denne Skik er nu aflagt, man nøies med at underrette Familie og Bekjendtere om den overstandne Nedkomst, og Vedtægt fordrer, at saamange Koner, som have modtaget en saadan Meddelelse ere forpligtede til at gjøre en formelig Barsel-Visit.
Naar Barnet en 8 Dages Tid derefter kom i Kirke, det holdes endnu sjeldent længere fra Daaben, saa "fik man," Faddergilde. Dette var et Middagsmaaltid, hvortil ikke blot Fadderne, deres Ægtefæller og Børn, men ogsaa Andre indbødes.
Det ovenanførte Mandat af 1677 forbyder ved den Leilighed at anvende mere end en Kande Øl, og at indbyde flere Gjæster, end saamange, som kunne fortære den. Disse Faddergilder ere nu oftest indskrænkede til de qvindelige Faddere og nogle faa udvalgte Matroner; Mandfolk komme almindeligt ikke mere med.
Den gamle Skik, at Mænd holde Børn over Daaben sees ikke saa sjeldent her, som denne Skik vel øves endel mere i Hertugdømmerne, end i Danmark.
Ved alle Leiligheder, hvor Frememde komme i Barselstuen, præsenterer Gjordemoderen Barnet og giver det i Hænderne paa hver af de Tilstedeværende, som for denne Ære er pligtig til, ligesom hemmeligt, at putte en Douceur til hende. Ved alle Barselstuer og Barselsgilder maa den arme Unge gjøre denne Tour; thi Douceuren er noget af det, Gjordemoderen har gjort Regning paa som Honorar.
Der lever endnu mange Koner, som efter en Barselseng have, for at følge Skikken maattet holde sig inde i fulde 6 Uger, og i den Tid modtage alle Besøg i Sengen. Var hun oppe, maatte hun gaa hen at lægge sig, naar der kom Gratulantere. Manden maatte ogsaa være tilstede og Moden havde fastsat en bestemt Paaklædning for ham: en Calemankes Casseking, hvid Papahue paa Hovedet, røde Tøfler paa Benene og en lang Kridtpibe i Mudnen.
Dette stive Ceremoniel gik alligevel til Ende med det forrige Aarhundrede, men Barselstuerne ved en af sine Veninder lader dem, hun venter Visit af underhaanden forstaae, at hun paa den og den Dag ønsker deres Besøg. De komme altsaa alle paa engang og angive en Barselstue endnu noget i Holbergs Maner.
Naar en Barselkone i Marstal vil have Barselstue, saa sender hun Bud til hver enkelt og lader dem hilse, om de vilde komme i Eftermiddag Kl. 2 eller naar hun vil, for at besøge hendes lille Søn eller Datter.
Naar Barselkonen dernæst holdt sin Kirkegang da var det, ogsaa til for faa Aar siden Skik, at hun lod alle Konerne af sin Familie anmode om at give sig Geleide til Kirken. Disse mødte da Søndag Morgen i hendes Hus, hvor de bleve herligt tracterede og fik hver 6 Kommneskringler i Lommen.
Hertug CHristian har ogsaa efterladt sig et Mandat mod denne Skik af 1697, hvori det hedder, at han har erfaret, at de Koner, der følge Barselqvinder til Kirken i Forveien bleve tracterede med Mjød, Brændevin og andre Ting, hvorover det ofte pleier at skee " dass die ihren Kirchgang haltende Frauen mit ihrem Gefolge entweder sehr spät oder zum Theil nicht al zu nüchtern in die Kirche kommen" o.s.v. desaarsag befaler han alle Borgerne og Indvaanere i Staden Ærøskjøbing, at de for Fremtiden skulle holde deres Koner til at begive sig til Kirken med de Qvinder, der ere tilstede, naar der ringes sammen, og aldeles ikke i Forveien tractere dem med det Ene og det Andet. Alligevel holdt denne Skik sig til for omtrent 30 Aar siden.
Nu gaaer Konen i Ærøskjøbing alene hen i Vaabenhuset og lader sig indlede, eller hun gaaer i Kirken og lader Præsten fra Prækestolen introducere hende; men paa Landet ere de store Følger endnu i fuld Kraft med Tractemente og alt. Jeg har for nylig seet en Kone paa Landet holde sin Kirkegang med et Følge af 27 Koner. Disse samles før Tjenesten hos Barselkonen og beværtes med en god Froksot, der, naar det skal være rigtig net, maa bestaae af Risengrød og Stokfisk o.s.v.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

    
   
    
   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk