Brugsforeninger på Tåsinge
Forside ] Op ]

 
Brugsforeninger på Tåsinge

Tåsinge Brugsforening
Der blev i midten af 1870èrne oprettet en brugsforening på Tåsinge, der fik navnet Tåsinge Brugsforening, med et hovedudsalgssted og flere filialer, blandt andet i Bregninge og Vornæs. Udsalgsstedet i Vornæs var i begyndelsen hos Hans Smed, men blev senere flyttet til Peder Skov i Strammelse. Omsætningen steg år for år, og tanken om udvidelser lå for, men blev udskudt i nogle år, indtil indtil Interessentskabet Tåsinge købte Landet skolejord. Nu kunne man få et stykke jord at bygge på. I Landet sognet opstod da den tanke, at man ville have egen brugsforening, og efter mange forhandlinger opstod i 1905 "Landet Brugsforening" med 80 medlemmer. Bygningen til udsalgsstedet blev opført på den før omtalte grund. Det var kun et lille hus, men foreningen voksede og tæller nu over 200 medlemmer, og man begyndte ret snart at udvide. Den første uddeler var Lomholt, fra 1905-11, den næste var P. Hansen fra 1911-14 og derefter Søren Kristensen fra 1914-19, og derefter den nuværende uddeler Peter Kristian Hansen, der er født den 30. december 1892 i Brylle, søn af gårdejer Hans Pedersen og hustru Stine født Jensen. Kasserer i Tåsinge Ungdomsforening fra 1922-26.
Strammelse Brugsforening blev oprettet, da Tåsinge Brugsforenings udsalgssteder i Vornæs, Bjerreby og Bregninge blev ophævet. Den blev oprettet på lærer Madsens initiativ og fik til huse i Peder Jacobsen Skovs ejendom, og denne blev foreningens første uddeler. I 1907 overtog hans søn denne stilling. Lærer Madsen var foreningens formand til 1888, derefter fulgte 1892 gårdfæster P. Nørreballe, 1895 skomager Hans Andersen og 1922 den nuværende formand skovfoged Gerhard Marius Rasmussen, født 12. maj 1884 i Vindinge sogn, søn af uldspinder Niels Rasmussen og hustru Maren født Nielsen, gift 1913 med Vilhelmine Frederikke Jensen. Ansat som skovfoged i Vornæs skov 1914. Formand for Strammelse Brugsforening siden 1922 - Snedker Husmann har været regnskabsfører siden 1922.

Bjerreby Brugsforening er stiftet i året 1905; som stifter af foreningen nævnes Chr. Lund, der var foreningens formand til 1909. Da foreningen stiftedes, blev der opført en bygning til udsalgssted, denne bygning er senere udvidet, og foreningen tæller nu over 400 medlemmer. Af formænd nævnes V. Jørgensen 1909-10, urmager Jørgensen 1910-18, Chr. Pelle 1918-31, siden 1931 formand gårdejer Christian Lund, født 14. februar 1871 i Troense, søn af husfæster Hans L. og hustru Ane Marie født Rasmussen, gift 1899 med Johanne Andersen.  Formand for Tåsinge elektricitetsforening 1920-25, for Tåsinge Hesteavlsforening 1911-14 for foredragsforeningen 1912-15, for Dansk Frugtavl, Afdelingen for Svendborg Amt siden 1925, for plejetilsynet 1909-13, for Nævningegrundlisteudvalget siden 1920, medlem af bestyrelsen for husflidsforeningen, revisor i landøkonmisk forening siden 1913. Overtog gården Skarøesminde i fæste 1906, siden 1911 selvejer.

Strammelse Brugsforening
Ifølge FDB`s historiske arkiv er Strammelse Brugsforening sammen med Ollerup og Gislev de tre ældste brugsforeninger på Fyn,
Brugsforeningen i Strammelse blev indrettet i den ene ende af privatejendommen Strammelse Møllevej 11 i Strammelse.
Det hedder sig også at brugsforeningen begyndte så småt i ejendommen Vornæsvej 35 i Vornæs for så at blev endeligt indrettet i Strammelse.
 
Per Jacobsen Skov  var første uddeler fra 1874 til 1906.
Herefter trådte sønnen, Rasmus Skov til. 1906-1943.
Peter Skov  1943-1966
Rasmus Skov 1966-
Den første bestyrelse i 1874 bestod af bødker Madsen, Bregninge, gmd. A. Svop, Strammelse, H. Lund, Gjesinge udflytter og skolelærer Smidt, Bjerreby (formand) samt A.C. Bønløkke.
Siden 1874 har følgende været formænd. 1892-1895: gårdfæster P. Nørballe, Strammelse, 1895-1922 urmager, Hans Andersen, Knudsbølle, 1922-1932, skovfoged G. Rasmussen, Vornæs.
 

Landet Brugsforening i de fyrretyve Aar der er gaaet. [Jubilæumsskrift]

Selv om Landet brugsforenings stiftelse hører vort århundrede, det tyvende til, vil der være god grund til at mindes ved dette 40 års jubilæum, at det i fjor var hundrede år siden, den første levedygtige brugsforening i verden blev stiftet af nogle fattige vævere og andre håndværkere i den nordengelske by Rochdale nær Manchester i året 1844. Disse første brugsforenings-pionerers kamp og erfaringer er siden blevet et forbillede for alle andre, og de enkle regler for foreningsstyre og varefordeling, som Rochdale-brugsforeningen gennemførte, blev siden efterlevet af brugsforeninger verden  over, også i Danmark, hvor pastor H.C. Sonne i den lille Limfjordskøbstad Thisted stiftede vor første brugsforening efter engelsk mønster i 1866.
Men længe før var der dog i København gjort forsøg på at danne brugsforeninger til indkøb af de almindeligste fødemilder. En ung medicinsk student Frederik Dreyer, der var meget socialt interesseret, stiftede i 1853 "Foreningen for billige Livsfornødenheder". Bestyrelsen bestod af 5 mand, hvoraf de tre var skræddere, og formanden var en kandidat Gerhard Christian Ploug. Foreningen uddelte brød, smør, kaffe, sukker, petroleum og lys - hvorimod et forsøg på brændselsforsyning ikke lykkedes. Brød har været den vigtigste vare i butikken, thi man ser af regnskabet, at der i et kvartal uddeltes 8840 rugbrød med en samlet fortjeneste på kun 1 rigsdaler og 3 mark. Medlemstallet i foreningen nåede helt op på 1100, men enten det nu har været på grund af for ringe avance og kapital eller af andre ukendte grunde, sygnede foreningen dog ret hurtigt hen og opløstes inden udgangen af året 1854. - Et andet forsøg blev gjort ved stiftelsen af "Nørrebros Forening for billige Livsfornødenheder", hvortil der udsendtes indbydelse i 1855. Men det lykkedes slet ikke, og så vidt vides nåede foreningen ikke at træde i virksomhed. Lovene var undertegnet af to kaptajner, en kongelig fuldmægtig og en kammerråd, så foreningen har værmest været tænkt for mere velstillede, borgerlige kredse.
Først da pastor Sonne havde stiftet vor ældste bestående brugsforening: "Arbejderforeningen" i Thisted i 1866, og året efter havde udsendt en lille bog:"Om Arbejderforeninger", der fortalte om Rochdale og de engelske brugsforeninger og de  allerede indhøstede erfaringer fra Thisted, kommer der fart i bevægelsen. I tiden ned til århundredskiftet stiftes der næsten 800 brugsforeninger, hvoraf den overvejende del lå i vore landsbyer, og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger blev stiftet i 1896 ved en lykkelig sammenslutning af de to tidligere: Den sjællandske og den jyske Fællesforening.
Tiden lige efter århundredskiftet var på så mange folkelige og kulturelle områder en nybrudstid, hvor man i skæret af det politiske systemskifte, der bragte bondestanden ledelsen af vort politiske liv, var vidne til dannelsen af mange foreninger og sammenslutninger af økonomisk og åndelig art. Der er næppe tvivl om, at visheden om, at jævne mænd nu sad i kongens råd og førte ordet i rigsdagen, vakte troen på, at folket også på det økonomiske område kunne vinde frem til langt større selvstændighed og selvhjulpethed. Vi ser således indenfor brugsforeningsbevægelsen, at der ikke i nogen tidligere periode var blevet så mange brugsforeninger som i femåret 1900-1905, da der gennemsnitlig stiftedes 48 foreninger om året. Blandt disse var også Landet Brugsforening.

Forhistorien til Landet Brugsforening
Der havde imidlertid været en brugsforening på Tåsinge længe før den tid. Allerede omkring 1870, fortæller en af Landet brugsforenings pionerer, gådmand Niels Svop, Strammelse, stiftedes en forening ved navn af Thorsengs Brugsforening, der var tænkt at skulle omfatte hele Tåsinge, med et hovedudsalg og flere filialer. Adskillige familier sluttede sig til foreningen, der således synes at have været den første brugsforening i den fynske øgruppe, idet den på den fynske hovedø, i Sødinge ved Ringe, først blev stiftet i året 1871. Thorsengs Brugsforenings første udsalgssted var hos Hans Smed i Bornæs til 1876, da det flyttedes til P. Skov i Strammelse - og fra dette år regner Strammelse brugsforening sin virksomhed. Den havde dog i de første år kun ringe omsætning og få medlemmer. De fleste varer blev købt hos egnens høkere, butikken og udhuset hos P. Skov var trange lokaler, og da omsætningen gennem årene nu steg, uden at der blev fundet udvej for mere plads, kunne det før højtiderne ske, at medlemmerne fyldte butikken og måtte stå i kø på gaden.
Der opstod da i slutningen af århundredet tanker om at rejse brugsforeningen sin egen bygning. I et bestyrelsesmøde, foreslog Niels Svop (strammelse, og P. Bødker, Vornæs, dette, og Søren Andersen (Skindballe) var villig til at afstå et stykke jord lige overfor brugsforeningen i Strammelse; det kunne lejes af baronen på Valdemarslot på et vist åremål.- Der var dog nogen betænkelighed på et møde om sagen, og den "døltes" foreløbig hen. Da så Landet skolejord nogen tid efter købtes af Interessentskabet Thorseng, øjnede man atter en mulighed for at få et stykke jord til fri ejendom at bygge brugsforening på. Mand og mand imellem taltes om sagen, og mænd fra Lundby mente, at tiden var inde til at rejse Landet Brugsforening.

Foreningens stiftelse og første år
Først på året 1905 samledes da en halv snes mænd hos Niels Svop og vedtog at gå ud og agitere for foreningen rundt i sognet og at søge at få en taler fra Fællesforeningen til et nyt møde i Landet forsamlingshus. Gårdmændene Hans Lolk og  Niels Svop fra Strammelse valgtes sammen med to mænd fra Landet til at besøge hver hjem på egnen for at tale for sagen, men på grund af den aftalte dag sagde de to mænd fra landet fra "på grund af travlhed". Imidlertid gik de to mænd fra Strammelse trøstig turen rundt gennem Landet, Lundby og Melby, og en del mødte da også til mødet næste søndag, hvor uddeler Markvardsen, Kværndrup var tilstede og fortalte om fordelene ved en brugsforening og om forholdene i sin egen forening. Fra Fællesforeningen havde det ikke været muligt at få nogen taler. Der tegnede sig derefter en del medlemmer, og man vedtog at stifte Landet Brugsforening. Den egentlige generalforsamling afholdtes senere, og love blev vedtaget. Den første bestyrelse kom til at bestå af
Gårdmand Hans Lolk, Strammelse
Snedker Rasmus Svop, Strammelse
Snedker Peder Bødker, Vornæs
Gårdmand Hans Hansen, Landet
Bolsmand A. Skindballe, Lundby
Gårdmand Kresten Simonsen, Lundby og
Bådebygger H.P. Jensen, Lundby.

Som regnskabsfører og kasserer valgtes lærer H. Nielsen, Vornæs, der tog et kursus i brugsforenings-bogføring , som Fællesforeningen lod afholde. Lærer Nielsen bestred med ydgtighed begge poster i 15 år. Til revisorer valgtes gårdmand Niels Svop og snedker N.P. Koll, der havde tillidsposterne i en årrække, og snedker Koll afløste i 1920 lærer Nielsen som regnskabsfører, hvilken stilling han beklædte lige til 1943.
Man købte nu den grund, hvor brugsforeningen ligger; den blev afvandet, og forslag til bygning blev fremsat. De ældre i foreningen ville ikke bygge større end højst nødvendigt for ikke at få for stor gæld. Man vidste endnu ikke, hvordan det ville gå med foreningen. Bestyrelsen blev nedsat til 5. mand, og A. Skindballe valgtes til formandsposten, som han beklædte til udbruddet af den første verdenskrig i 1914.
Til rejsning af brugsforeningens bygning lånte man 10.000 kr i Landbosparekasse, og man opslog uddelerpladsen ledig. Butikken blev færdig, så den kunne åbnes 1. november 1905
Blandt ansøgerne meldte sig også et par mænd fra øen, men de havde intetsomhelst kendskab til handelen og kom heller ikke i betragtning. Man valgte uddeler Jens Lomholt, der tidligere havde ledet en brugsforening og var en initiativrig mand, der begyndte med at køre varetur til medlemmerne - hvad der dengang var et særsyn. Lomholt var en dygtig uddeler, men kom ret snart på kant med nogle af medlemmerne, så de flyttede til Strammelse brugsforening. I 1910 afløstes han af uddeler Peter Hansen og denne afløstes ved krigsudbruddet i 1914 af uddeler Søren Kristensen. Efter den første verdenskrigs slutning blev nværende uddeler Peder Kristian Hansen i 1919 ansat i Landet Brugsforening. Han har gennem de forløbne 26 år varetaget foreningens daglige ledelse med omhu og dygtighed og har en stor del af æren for Landet Brugsforenings nuværende gode stilling.
Det er værd at lægge mærke til, at Landet Brugsforenings rejsning i 1905 gav stødet til endnu en brugsforening på Tåsinge. Da et par mænd fra Gesinge ved det stiftende møde havde tegnet sig som medlemmer, spurgtes det hurtigt i Bjerreby sogn, fortalte Niels Svop ved Landet brugsforenings 25 års  jubilæum. De gode Bjerreby mænd sagde da som så: Der er ingen mening i, at vi fra Bjerreby skal bære vore penge til Landet sogn, vi kan nok klare vore sager selv! Og kort tid efter stiftedes Bjerreby Brugsforening. De få medlemmer fra Gesinge udtrådte da af Landet Brugsforening og meldte sig ind i Bjerreby - og således kom der to brugsforeninger ud af den historier - til gavn for hele øens befolkning..

Stadigt byggeri og udvikling
Den første beskedne brugsforeningsbygning i Landet kostede med inventar godt 7300 kr. Der var ved butikkens åbning indmeldt 100 medlemmer, og første års omsætning var på 26.000 kr.Foreningen havde således, når de lave priser på varerne tages i betragtning, fået en god start, og den voksede hurtigt både i medlemstal og omsætning. I 1924 var omsætningen steget til 150.000 kr, og man gik da i gang med en hårdt tiltrængt udvidelse af butik og lagerrum.- Beboelsen trængte også hårdt til udvidelse, men den måtte komme senere. Imidlertid voksede omsætningen i varer stærkt i det følgende tiår, mens omsætningen i 1934 i penge lå omtrent på det samme tal, da prisniveauet var langt lavere end 10 år tidligere. Man måtte da igen skride til en større udvidelse og ombygning. Landet brugsforening, selv om en del medlemmer ikke forstod nødvendigheden af en modernisering. En arkitekt fra Fællesforeningens arkitektkontor kom til landet og forklarede i et lysbilledforedrag, hvorledes brugsforeningen efter det af kontoret udarbejdede udkast ville komme til at se ud efter ombygningen. Ved den følgende generalforsamling blev byggeforslaget vedtaget og det fuldførtes i sommerens løb. Den ombyggede og nymonterede butik åbnedes under medlemmernes begejstring den 1. november 1934. Og med tilfredshed kunne man næste år trods de større afskrivninger til byggeriet udbetale den samme dividende. Dette skyldtes, at manufaktur og isenkram i de nye, rummelige og smukke omgivelser præsenterede sig langt bedre end i den gamle butik og derfor fandt større og hurtigere afsætning. "Den tavse sælger" vakte også stor opmærksomhed blandt de i manufaktur interesserede, og man mødte gang på gang for at tage de ugentlige nyheder i "Den tavse" i øjesyn. Det blev også skik i Landet Brugsforening at holde årlige udsalg af varer, der efterhånden var blevet mindre moderne. -Men desværre satte krigen en stopper for disse udsalg, og de bortsolgte udsalgsvarer ville have været kærkomne i den tomme butik i 1944-45 - forhåbentlig kommer der snart varer i diske og på hylder igen.
For isenkramvarernes vedkommende blev ombygningen også et stort fremskridt i retning af større salg til medlemmerne, og ikke mindst til gavebrug er medlemmerne flittige til at forsyne sig med varer fra deres egen forretning.

Landet Brugsforening og F.D.B.
Det er dog indenfor kolonialvare-forsyningen, at den største forøgelse af omsætningen i brugsforeningen er foregået i disse 40 år. Og der er ingen tvivl om, at det er Fællesforeningens evne til at skaffe de gode kvaliteter frem til en rimelig pris, både af egentlige kolonialvarer og varer fra egne fabrikker, der har gjort brugsforeningen yderligere konkurrencedygtig i denne retning. Fællesforeningens udvikling har været brugsforeningernes udvikling og ikke mindst har  Fællesforeningens arbejde for at hindre monopolisering af produktionen af visse vigtige varer været af betydning for forbrugerne i disse 40 år.
Andelsbevægelsen er sluppet nogenlunde uskadt ud af besættelsen og krigen, og det er at håbe, at den stadig vil have god fremgang og forståelse blandt brugsforeningens medlemmer. Der er sikkert store opgaver i brugsforeningerne og særlig Fællesforeningen at løse i den kommende tid. Det er i denne forbindelse naturligt at nævne Nordisk Andelsforbund, der blev stiftet i 1918 i den meget varefattige tid efter forrige verdenskrig, og hvis virksomhed siden stiftelsen har gået ud på at forsyne fællesforeningerne i alle de nordiske lande med oversøiske varer, der ved det store fællesindkøb kan købes på de bedst mulige betingelser. Dette gælder ikke mindst varer til de nordiske fællesforeningers fabrikker. I det sidste normale år, 1939, var Nordisk Andelsforbunds indkøb oppe på et beløb af ca. 75 mill. kr., og man må håbe, at dets virksomhed igen snart må kommen i fuld gang - til gavn for alle brugsforeninger i Norden.

Tillidsmænd og godt samarbejde
Der er ved dette jubilæum god grund til at mindes de mænd, der som tillidsmænd har gjort en god indsats i foreningens udvikling gennem de 40 år. Dette gælder foruden de allerede nævnte særlig snedker Hans J. Lolk, der har været formand i 20 år. Snedker N.P. Koll, der har været leder af foreningens regnskab i 23 år og først er fratrådt nu under krigen, og snedker N. Stenner Rasmussen kan fejre 25 års jubilæum som revisor samtidig med foreningens 40 år. Rækken af tillidsmænd, som er opført på en følgende side, har udført et trofast og samvittighedsfuldt arbejde til foreningens gavn gennem de svundne år. Og sidst, men ikke mindst, må nævnes medlemmernes interesse for foreningen og deres sammenhold, uden hvilket ingen ledelse kan få glæde af sit arbejde. At der er et godt forhold mellem medlemmer, bestyrelse og uddeler, viste sig tydeligt ved uddeler Hansens 25 års jubilæum i fjor. Man fejrede sammen med uddeleren også den gode fremgang, Landet Brugsforening har vist ved det lykkelige samarbejde mellem alle tre parter. Alle ønsker at det må vare og udvikles til fælles gavn og til ære for det danske andelsvirke, der her på Tåsinge har vist så gode resultater.

Tillidsmænd gennem de 40 år,
Første bestyrelse 1905

Gmd. H.A. Lolk, Strammelse
Snedker R.A. Svop, Strammelse
Snedker P. Bødker, Vornæs
Gmd. Hans Hansen, Landet
Bmd. A. SKindballe, Lundby
Hmd. H.P. Jensen, Lundby
Gmd. Kresten Simonsen, Lundby

Formænd
Bmd. A Skindballe                 1905-1914
Lærer A. Mathorne                 1914-1916
Smedemester A. Jensen     1916-1919
Gmd. Jens NIelsen               1919-1923
Snedker Hans J. Lolk           1923-1942
Gmd. M. Isaksen                   1942-1944
Hmd. Martin Henningsen     1944-??

Regnskabsførere
Lærer H. Nielsen, Vornæs    1905-1920
Snedker N.P. Koll, Lundby    1920-1943

Uddelere
Jens Lomholt                          1905-1910
Peter Hansen                          1910-1914
Søren Kristensen                   1914-1919
Peder Hansen                         1919- ??

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk