Gislev Brugsforening
Forside ] Op ]

 
Gislev Brugsforening

 GISLEV OG OMEGNS HUSHOLDNINGSFORENING
 

VEDTÆGTER for
HUSHOLDNINGSFORENINGEN
i GISLEV OG OMEGN 1874
 
      § 1.
Foreningens Formaal er ved Bidrag af Medlemmerne at danne et Fond, for at sætte dem i Stand til et fordelagtigere Indkjøb af Livsfornødenheder.

      § 2.
Dette Formaal søges opnaaet ved:
a) Indskud af Medlemmerne, uden dog at noget bestemt Beløb  fastsættes;
b) at de indkjøbte Livsfornødenheder udsælges til Dagens  gængse Priser og det vundne Overskud opspares og fordeles  mellem Medlemmerne paa nedenfor nærmere bestemte Maade.
Kjøb og Salg skeer udelukkende for kontant Betaling.

      § 3.
Foreningens Kapital dannes af Indskud fra Medlemmerne; af disse Indskud svares 5 Pct. aarlig Rente, hvis det forlanges.
Til Forøgelse af Driftskapitalen kan af Bestyrelsen optages midlertidig Laan, dog ikke større Beløb end de af Medlemmerne indskudte, for hvilke hele Foreningen hefter.

      § 4.
Medlem kan Enhver, Mand eller Kvinde, blive uden Hensyn til Livsstilling eller Opholdssted.
Enhver, der ønsker at være Medlem, har at indmelde sig hos et af Bestyrelsens Medlemmer, som da besørger Vedkommende indskrevet hos Formanden.
Ved Indtrædelsen erlægges 2 Mk., som bliver Foreningens Ejendom; ligeledes maa Enhver kjøbe et Exemplar af Foreningens Vedtægter for 4 Sk.
Ønsker Nogen igjen at udtræde af Foreningen faaer han inden 6 Maaneder hele sit Indskud med paaløben Rente udbetalt, dog med Fradrag af de ovenfor nævnte 2 Mk. 4 Sk.

      § 5.
Foreningens Bestyrelse dannes af en Formand, en Regnskabsfører og 7 andre Medlemmer, der vælges ved Stemmeflerhed paa den første Generalforsamling i hvert Aar, saaledes at de 4 og 5 Medlemmer skiftevis aarlig aftræde.
De kunne gjenvælges.

      § 6.
Bestyrelsen har at paase, at Foreningens Virksomhed fremmes paa bedste Maade, at Bøger føres, at Regnskaber aflægges og revideres ordentlig; den udnævner de Mænd, som skulle besørge Foreningens Forretning, bestemmer disses Løn og Forpligtelser og kontrollerer dem, samt afgjør, hvorledes Foreningens Kapital skal anvendes.
Bestyrelsen handler bestandig i hele Foreningens Navn, den holder ordinært Møde en Gang i hvert Fjerdingaar, og hvad der vedtages enstemmig har samme Gyldighed som om det var vedtaget ved Stemmeflerhed i en Generalforsamling.
Formanden, der tillige er Kasserer, leder Forhandlingerne i alle Møderne; i alle disse føres en Forhandlingsprotokol.
Regnskabsføreren besørger Foreningens Brevvexling, holder dens Bøger i Orden og har disse i sin Forvaring, ligesom han og er Formanden behjælpelig med Regnskabernes Aflæggelse.
Enhver, der har Foreningens Penge eller Ejendom i sin Varetægt, stiller en saadan Sikkerhed, som af Bestyrelsen ansees fornøden.

       § 7.
Fire Gange om Aaret i Januar, April, Juli og Oktober, holdes ordinær Generalforsamling, hvor mindst 1/4 af Medlemmerne maa være tilstede, for at gyldige Bestemmelser kunne tages.
Skulde Sager ikke kunne afgjøres paa den ordinære Generalforsamling paa Grund af at 1/4 af Medlemmerne ikke vare tilstede, saa indvarsles der til en extraordinær Generalforsamling, hvor der da med simpel Stemmeflerhed tages fuldgyldige Beslutninger, uanseet hvormange af Medlemmerne der da give Møde.
Sager, Foreningen angaaende, som et eller flere Medlemmer ønske behandlede ved Generalforsamlingerne, skulle indmeldes til Formanden 14 Dage forud for Generalforsamlingen.
Ved Generalforsamlingen fremlægges Regnskabet for det sidst forløbne Fjerdingaar, efter forud at være gjennemseet af 2 af en Generalforsamling valgte Revisorer.
Af det indvundne Overskud bliver tilskrevet Enhvers Conto 5 pCt. Rente af deres Indskud.Efter at alle Udgifter og Renter ere dækkede, fordeles det Øvrige mellem Medlemmerne i Forhold til de Beløb, Enhver har kjøbt for i Foreningen. Foreningen holder Kontrabog med hvert enkelt Medlem.

     § 8.
Extraordinære Bestyrelsesmøder og Generalforsamlinger kunne sammenkaldes, henholdsvis paa Begjæring af Formanden eller 2 Medlemmer af Bestyrelsen, og af Bestyrelsen eller 20 Medlemmer.

     § 9.
I Udsalgsstedet maa ingen Klager føres over Maal, Vægt eller nogetsomhelst. Dersom Nogen mener sig forurettet, have de at henvende sig til Bestyrelsen, som da vil raade Bod paa begrundede Klager. Det staaer ogsaa Enhver frit for at fremkomme med sine Klager og Besværinger paa Generalforsamlingerne.

     § 10.
Uenighed mellem Medlemmerne om Foreningens Anliggender, der ej kan bilægges i Mindelighed, maa ej afgives til  Domstolenes Afgjørelse, men overgives til 3 af Generalforsamlingen iblandt eller udenfor Foreningens Medlemmer valgte Voldgiftsmænd.

     § 11.
Tillæg til eller Forandring i Foreningens Vedtægter kan kun skee med et Flertal af 2/3 Stemmer af de tilstedeværende Medlemmer i en Generalforsamling, der sammenkaldes i dette Øjemed med 4 Ugers Varsel.

 
FORHANDLINGSPROTOKOL for GIISLEV OG OMEGNS HUSHOLDNINGSFORENING

Aar 1874 i October Maaned blev Giislev Husholdningsforening oprettet.
Ved Generalforsamling i nævnte Maaned blev valgt en Bestyrelse af følgende Medlemmer:
A.C. Nielsen Niels Hansen Rasmus Jensen
Formand  Gmd. Sandager Stenhugger Giislev

Hans Pedersen Hans Jørgensen R. Petersen
Smed Dong       Hmd. Sølt  Lærer Holme

Rasmus Hansen Søren Mortensen Rasmus Christoffersen
Bødker Sandager Raundrup  Gmd. Holme Mark

Til Forhandler blev valgt.
Jens Salomsen Sandager

Fordelingen af Varer tog sin Begyndelse den 16 Dec. 1874
Hver Tirsdag, Torsdag og Løverdag Eftermiddag finder udlevering af Varer Sted.

Bestyrelsesmøde den 3 Juni 1875
Følgende Sager vare forhandlede:

  1. Husets Assurancesum som er 1160 Kr. førend det var ganske  fuldført forbliver indtil videre ved det samme.
  2. Det vedtoges at lønne Udsælgeren for første Halvaar  indtil 1 Juli 1875 med 130 Kr. hvormed han erklærede sig  tilfredsstillet.
  3. Bygningsregnskabet var fremlagt til Eftersyn og godkjendt.
  4. Foreningens Capital som er tilveiebragt ved frivillige  Indskud og ved Cautionslaan blev ført til Protokols og  underskreven.
A.C. Nielsen  R. Petersen R. Christoffersen Søren Mortensen
R. Hansen Hans Jørgensen R. Jensen
N. Hansen Hans Pedersen

Bestyrelsesmøde d. 18de December 1875.
Følgende Sager blev forhandlede:
  1. Det vedtoges at udbetale 800 er ottehundrede Kroner til  Afdrag paa Kautions Laanet fra Landbosparekassen i
    indeværende Termin.
  2. Løn til Forhandleren for det forløbne Halvaar bestemtes  til 200 er to Hundrede Kroner. hvormed han erklærede sig  tilfreds.
  3. Renter af Medlemmernes Indskud som vare forfalden for  hele Aaret vedtoges det at udbetale.
  4. Ved den forestaaende Generalforsamling bliver at vælge en  Formand og 4 andre Bestyrelsesmedlemmer istedetfor Møller  Anders Chr. Nielsen, Smed Hans Petersen, Søren Mortensen,  Niels Hansen og Bødker Rasmus Hansen.
A.C. Nielsen H. Jørgensen H. Pedersen
R.Christoffersen Søren Mortensen R.Petersen
R.Jensen N. Hansen R. Hansen

Generalforsamling den 2den Søndag i September 1876.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Det vedtoges af Forsamlingen, at der skulde foretages en  Udvidelse af Butikken og Pakrummet , hvilket Bestyrelsen  bemyndigedes til at træffe afgjørende Bestemmelse om.
  3. Medlemmerne ønskede ligesom foregaaende Aar at erholde  Kløver- og Græsfrø fra Markfrøcontrolkontoiret i Kjøben havn.
Bestyrelsesmøde d. 24 November 1876.

1. Det vedtoges at der skulde foretages en Udvidelse af  Boutik og Pakrum saaledes at der bygges 2 Fag til den  vestre Ende af Huset i samme Stil som den øvrige Bygning  samt bygges et Udskud fra Bagsiden saa bred som Eiendom mens Grund tillader og saa langt som Pakrummet naar,  hvilket udføres tidligst muligt i anstundende Foraar.

A.C. Nielsen H. Jørgensen Knud Mortensen H.Petersen    Niels Hansen R. Christoffersen    R.Petersen  R.Hansen R.Jensen


Bestyrelsesmøde d. 12 Februar 1877.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Forhandlerens Løn bestemtes til 300 Kr. halvaarlig
    hvormed han erklærede sig tilfreds.
Bestyrelsesmøde d. 24 Nov. 1877.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Regnskabet for Tilbygningen - ligeledes.
  3. Forhandleren bemyndigedes til at gjøre Indkjøb af Varer  hvor han troede Foreningens Tarv best tilfredsstilledes.
A.C. Nielsen R. Petersen R. Christoffersen
Hans Jørgensen N. Hansen Søren MOrtensen
R. Hansen Anders Andersen

Bestyrelsesmøde d. 26. Juli 1878
  1. Det vedtoges at afholde Generalforsamling Søndagen d. 4.  August Eftermiddag Kl.3, hvorved der bliver at vælge 4  Medlemmer til Bestyrelsen istedetfor Møller A.C. Nielsen,  Petersen, Hans Jørgensen Sølt og Hans Petersen Smed,  Dong.
pt. Giislev, 26 Juli 1878
A.C. Nielsen Hans Jørgensen R.Petersen
R.Christoffersen Søren Mortensen N. Hansen
Anders Andersen Hans Petersen R.Hansen

Generalforsamling d. 4. August 1878

De 4 Medlemmer af Bestyrelsen som efter Tour fratraadte  blev gjenvalgte

pt. Giislev 4 August 1878
A.C. Nielsen R.Petersen N.Hansen
H.Jørgensen Rs.Christoffersen S.Mortensen
A.Andersen R.Hansen H.Petersen

Bestyrelsesmøde d. 8 Januar 1879.
  1. Det vedtoges at bestemme Bestyrerens Halvårlige Løn 400  Kroner for det kommende og ligeledes for det forløbne  Halvaar.
  2. Der afholdtes Generalforsamling den første Søndag i  Februar Maaned hvorved der bliver at foretage Valg paa 5  ny Medlemmer til Bestyrelsen istedetfor Rasmus Christof fersen, Bødker Rasmus Hansen, Gmd. Anders Andersen, Gmd.  Niels Hansen og Væver Søren Mortensen..
  3. Regnskabsførerens Løn bestemtes til 30 Kroner for Hal v  aaret.
    I Bestyrelsen for Forbrugsforeningen i 
Giislev den 8 Jan.  1879.
A.C. Nielsen N.Hansen Hans Jørgensen
Anders Andersen Søren Mortensen R.Hansen
R.Petersen

Generalforsamling d. 2 Februar 1879.
  1. Istedetfor 5 Medlemmer af Bestyrelsen som efter Tour  fratræder valgtes Dreier Jens Nielsen, Holme, Gmd Rasmus  Christoffersen, Holme Mark, Gmd. Niels Chr. Nielsen,  Fjellerup, Hmd. Hans Andersen, Raundrup, Hmd. Jørgen  Andersen, Sandager.
  2. Til Revisorer valgtes Lærer Trolle, Sandager og Lærer  Burhoi, Giislev.
pt Holme Skole d. 2 Febr. 1879
A.C. Nielsen
Formand

Bestyrelsesmøde d. 9. Juli 1879.
  1. Det vedtoges at afholde Generalforsamling Søndagen den  20de Juli .
  2. Det vedtoges at lade Localerne male i indeværende Sommer.
  3. Halvaarets Opgjørelse fremlagtes.
pt. Gislev Forbrugsforening d. 9. Juli 1879.
A.C. Nielsen
Formand

Generalforsamling d. 20. Juli 1879.
  1. Det vedtoges at vælge lønnede Revisorer som skulde
    overvære den halvaarlige Opgjørelse af Boutik og  Varelager. Skolelærer Burhoi i Giislev og Bødker Rasmus  Hansen i Sandager valgtes.
  2. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  3. Lønnen til Revisorerne bestemtes til 10 Kroner halvaar lig.
pt. Holme Skole d. 20. Juli 1879
A.C. Nielsen

Generalforsamling d. 8. Februar 1880.

Regnskabet for 1ste Halvaar 1879 fremlagdes og godkjendtes.
Forsamlingen blev bekjendt med Foreningens Status.
Halvdelen af Bestyrelsen afg. og en ny Halvdel vælges ved næste Generalforsamling.
      
A.C. Nielsen
Formand

Bestyrelsesmøde d. 12. Jan. 1880.
  1. Det reviderede Regnskab fremlagtes og godkjendtes.
  2. Det bestemtes at afholde Generalforsamling den 2den  Søndag i Februar Maaned hvor Halvdelen af Bestyrelsen  fratræder nemlig Formand Anders Chr. Nielsen,  Regnskabsfører R. Petersen, Hans Jørgensen og Hans Petersen og suppleres ved nyvalg.
Giislev den 12. Januar 1881.
A.C. Nielsen R. Petersen

Generalforsamling afholdtes d. 2. Søndag i Februar Maaned  1881.
  1. Regnskabet for II Halvaar 1880 fremlagdes og godkjendtes.
  2. Forsamlingen blev bekjendt med Foreningens Status.
  3. Der valgtes til Medlem af Bestyrelsen
    Mads Pedersen, Holme, Knud Mortensen, Sølt i stedet for  de afgaaede: Smed Hans Petersen, Dong, Hmd. Hans Jørgen sen, Sølt. Møller A.C. Nielsen og Lærer R. Petersen  gjenvalgtes.
Gislev Holme d. 13. Febr. 1881
R.Petersen

Bestyrelsesmøde d. 18. JUli 1881.
  1. Det reviderede Regnskab fremlagtes og godkjendes.
  2. Det bestemtes at afholde Generalforsamling Søndagen d. 7.  August Eftermiddag Kl.4.
  3. Det vedtoges at der graves en Brønd i løbet af Efteraaret  ved Huset.
Gislev d. 18. JUli 1881
A.C. Nielsen
Formand

Generalforsamling afholdtes d. 7. August 1881.
  1. 1. Det foreløbige Regnskab for I Halvaar 1881 fremlagdes  tilligemed Foreningens Status.
Holme d. 7. August 1881   
R. Petersen

Bestyrelsesmøde d. 6. Januar 1882.
  1. Det reviderede Regnskab fremlagdes og godkjendes.
  2. Det bestemtes at afholde Generalforsamling 2den Søndag i  Februar Kl. ?
  3. Ved Generalforsamlingen bliver at vælge Bestyrelsesmed lemmer i Stedet for: Rs. Christoffersen, Jens Nielsen,  Hans Andersen, Jørgen Andersen og N.Chr. Nielsen.
  4. Forhandlerens Assistent erholder for Fremtiden et Veder lag af 100 Kr. pr. Aar.
  5. Actiehaverne erholde Ret til at hæve deres Actier, der  indestod i Foreningen.
  6. Regnskabsføreren erholder for Fremtiden ½ pCt af Udsalget  i Løn.
Gislev d. 6. Januar 1882.
Jens Nielsen Hans Andersen A.C. Nielsen, R.Petersen
R.Christoffersen Mads Pedersen Knud Mortensen
Niels Chr. Nielsen.

Generalforsamling afholdt i Holme Skole Søndag d. 12. Febr. 1882.
  1. Regnskab fremlagdes for Forsamlingen.
  2. Bestyrelsesmedlemmer Rs. Christoffersen, J. Nielsen, Hans  Andersen, Jørgen Andersen og N. Chr. Nielsen afgaar efter  Tour. RS. Christoffersen, J. Nielsen og Jørgen Andersen  gjenvalgtes. Peder Conrad Pedersen og Rs. Rasmussen  træder i Stedet for Hans Andersen og N. Chr. Nielsen.
Holme d. 12. Febr. 1882
R.Petersen

Bestyrelsesmøde afholdtes den 11. September 1882.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Der afholdes Generalforsamling Søndag den 24. September  1882 Eftermiddag Kl. 3 i Holme Skole.
Giislev Forbrugsforening den 11. Sept. 1882
A.C. Nielsen

Generalforsamling afholdtes i Holme Skole d. 24 Sept.  1882.
  1. Regnskabet fremlagdes for Forsamlingen, og denne blev  bekjendt med Foreningens Status.
R. Petersen

Bestyrelsen afholdt Møde d. 22. Januar 1883.
  1. Regnskabet fremlagdes og godkjendtes.
  2. Ved Generalforsamlingen, som afholdes 2 Søndag i Marts d.  11. Marts Kl. 3 bliver at vælge ny Medlemmer istedetfor  Møller A.C. Nielsen, Lærer R. Petersen, Knud Mortensen og  Mads Pedersen.
  3. Der bliver at anskaffe nyt Tagpap til Bagbygningen
Giislev Forbrugsforening den 22. Jan. 1883
 A.C. Nielsen

Generalforsamling afholdt i Holme Skole d. 11. Marts  1883.
  1. Regnskabet fremlagdes og godkjendtes af Forsamlingen.
  2. Bestyrelsesmedlemmerne Møller A.Chr. Nielsen, Lærer  R.Petersen, Mads Pedersen og Knud Mortensen, der efter  Tour afgaar gjenvalgtes.
A.C. Nielsen

Bestyrelsesmøde afholdt den 25. Septbr. 1883.
  1. Regnskabet fremlagdes og godkjendtes.
  2. Bestyreren har Myndighed til at sælge Kakkelovnen i  Butikken.
  3. En Kakkelovn til Butikken kjøbt af Lærer R. Petersen. 40  Kr.
  4. Generalforsamling afholdes i Holme Skole d. 7. Oct. Kl. 4  Efterm., hvor der vælges Bestyrelsesmedlemmer istedetfor  R. Christoffersen, J. Nielsen, Jørgen Andersen, Peder  Conrad Pedersen og R. Rasmussen, der efter Tour afgaar.  Dette Valg skal finde Sted først i Aaret 1884.
A.C. Nielsen
R. Petersen J.Nielsen R. Rasmussen
Jørgen Andersen Mads Pedersen P.C. Pedersen
Knud Mortensen

Bestyrelsesmøde afholdtes den 6. Febr. 1884.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Det vedtoges at afholde Generalforsamling anden Søndag i  Marts den 9de. Kl.4 Efterm., hvor der vælges ny Bestyrel sesmedlemmer istedetfor de ovenfor nævnte som afgaa.
  3. Bestyreren overdrages Myndighed til at lade Huset istandsætte med nødvendige Reparation efter Aftale ved  nærværende Møde.
A.C. Nielsen
Generalforsamling afholdt i Holme Skole d. 9. Marts 1884.
  1. Regnskabet fremlagdes og godkjendtes.
  2. Istedetfor de afgaaede Bestyrelsesmedlemmer Rs. Christof fersen, Jens Nielsen, Jørgen Andersen, Peder Conrad  Pedersen og Rs. Rasmussen
    valgtes Jørgen Jensen, Thejll, Holmelund, Peter Andersen,  Jens Rasmussen, Lars Hansen.
    Istedetfor Burhøj, der bortrejser, vælges en ny Revisor.  Trolle valgtes.
  3. Det vedtoges at Flormeel bliver at forhandle i Foreningen.
A.C. Nielsen    R.Petersen

Bestyrelsesmøde afholdt den 14. Jan. 1885.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Det vedtoges at afholde Generalforsamling, Søndagen den  1ste Februar Eftermiddag Kl.3 hvor der bliver at vælge  Bestyrelsesmedlemmer istedetfor Mads Pedersen, Knud  Mortensen, Lærer Pedersen, Møller Anders Chr. Nielsen,  som afgaa efter Tour.
Giislev Forbrugsforening den 14 Januar 1885.
A.C. Nielsen  pt. Formand
Hans Christian Theil  Jørgen Jensen
Peder Andersen Mads Pedersen Lars Hansen
Knud Mortensen Jens Rasmussen R.Petersen

Generalforsamling afholdt i Holme Skole d. 1. Febr. 1885.

stedetfor de afgaaede Bestyrelsesmedl. valgtes Søren  Bruun?, Hmd. Christen Jørgensen, Sølt, Rasmus Jensen,  Gislev, Møller A.Chr. Nielsen, som Formand
Det vedtoges af Generalforsamlingen, at Bestyrelsen  udnævner to Mænd af sin Midte for at være med til at  opgjøre Foreningens Varelager og eftersee Foreningens  Activer ved den halvaarlige Opgjørelse.
Foreningens Regnskab henlægges i Foreningens Hus i Gislev  til behageligt Eftersyn for Medlemmerne i 1 Maaned,  altsaa i Juli og Januar Maaneder.
Generalforsamlingen blev gjort bekjendt med Regnskaberne  og godkjendte dem.
A.C. Nielsen    Formand

Bestyrelsesmøde afholdtes Mandagen den 19. Oct. 1885.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Det vedtoges at forsøge paa at erhverve en passende Plads  bag Foreningens Eiendom til Byggegrund for et nyt Pakhus.
  3. Generalforsamling vedtoges afholdt i den ny Skole i Sølt 
Søndagen den 1. Nov Eftermiddag Kl.2.
A.C. Nielsen
Jørgen Jensen P. Andersen C.Jørgensen R. Jensen
Jens Rasmussen Bruun Lars Hansen Hans Chr. Theil

Generalforsamling afholdtes Søndagen den 1ste Nov 1885.
  1. Regnskabet fremlagdes og godkjendtes.
  2. En Kontrakt om erhvervelse af Byggegrund til Udvidelse af  Foreningens Pakhuus vedtoges.
  3. Det vedtoges at erhverve Bevilling til Spiritushandel  undtagen Baiersk Øl.
  4. Bestyrelsen har erholdt Ret til at opføre Pakhusudvidel sen efter bedste Skøn saasnart ske kan.
  5. Generalforsamlingen ønskede at der skulde forsøges paa at  faa de Medlemmer til at levere noget Kjørsel som ikke var  med til den oprindelige Bygning.
Gislev Forbrugsforening den 1ste Nov 1885.
A.C. Nielsen
R.Jensen H.C.Theil Christen Jørgensen
Lars Hansen Bruun Jørgen Jensen

Bestyrelsesmøde afholdtes dn 9. Juli 1886
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Spørgsmaalet om Skadeserstatning til Mads Pedersen for  Ulempe ved Byggeriet samt endnu 3 Alen Grund til Byg gepladsen afgjordes og betaltes med 50 Kroner.
  3. Det vedtoges at afholde Generalforsamling Søndagen den  18. Juli 1886 i Skolen i Sølt.
  4. Det vedtoges [at] bringe Generalforsamlingen Forslag om  at vælge et Udvalg til at revidere Foreningens Love.
Gislev Forbrugsforening den 9. Juli 1886.

A.C. Nielsen
Peder Andersen Hans Christian Theil
?? Bruun Lars Hansen Jørgen Jensen
Christen Jørgensen R.Jensen

Generalforsamling afholdtes i Skolen i Sølt den 18. Juli  1886.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Det vedtoges at udstede en Prioritetsobligation paa 2000  Kroner til Snedker Lars Hansen, Gislev.
  3. Der valgtes et Udvalg til at revidere Foreningens Love.
    valgte blev: Møller A.C. Nielsen, Jens Salomonsen
    Gmd. Rasmus Christoffersen, Kolme Mk.
       Lærer Petersen, Sølt
       Bødker Rasmus Hansen, Sandager
  4. Det vedtoges at forelægge Udvalgets Lovforslag for en  extra Generalforsamling.
  5. Istedetfor følgende Bestyrelsesmedlemmer som afgaa efter  Tour nemlig:
        Gmd. Jørgen Jensen, Gislev Mark
        Gmd. Peder Andersen, Sølt
        Væver Jens Rasmussen og
        Snedker Lars Hansen samt
        Hans Chr. Theil  valgtes
        Jørgen Jensen, Gmd. Gislev Mk.
        Rasmus Christoffersen, gmd.
        Peter Rasmussen, Gmd., Sandager
        Snedker Lars Hansen, Gislev
        Hans Chr. Theil, Holmelund
A.C. Nielsen
Foreningens Formand

Bestyrelsesmøde afholdtes Fredagen den 14. Jan. 1887.
  1. Det vedtoges at forhøie Revisorernes Løn til 20 Kroner  halvaarlig.
  2. Regnskabet fremlagdes og godkjendtes.
  3. Der afholdes Generalforsamling, Søndag den 3. April  Eftermiddag Kl. 3 i Gislev Skole hvor der vælges en ny  Bestyrelse som efter Lovene fremtidig skal bestaa af 7  Medlemmer.
  4. Det vedtoges at tegne ny Assurance paa Varelager og  Inventarium til Beløb 5000 Kr.
I Bestyrelsen for Gislev Forbrugsforening den 14. Jan.  1887.
Lars Hansen    A.C. Nielsen
Jørgen Jensen  Peder Rasmussen Formand
Kristen Jørgensen Hans Christian Theil ? Bruun
R.Jensen R.Christoffersen

Generalforsamling afholdt i Gislev Skole, Søndag d. 2  April 1887.
  1. Regnskabet fremlagdes og godkjendtes.
  2. Medlemmerne gjordes bekjendt med den foreløbige  Opgjørelse af sidste Halvaars Regnskab.
  3. Medlemmerne gjordes bekjendt med Udstædelsen af en  Panteobligation paaa 2000 Kr. til Snedker Lars Hansen,  Holme Mk., med Panteret i Foreningens Hus i Gislev.
  4. Skøde fra  Mads Pedersen, Holme paa Matr. nr. 7f til  Foreningen blev forsynet med Sælgerens Underskrift.
  5. Endelig valgtes en ny Bestyrelse af 7 Medlemmer, da  Foreningens ny Love bestemmer et Antal af 7, ?? 9.
    Til Formand valgtes Foreningens hidtilværende Formand  Møller A.Chr. Nielsen, Holme.
    1. Gaardejer H. Chr. Thejl, Holmelund
    2. Gaardfæster Rasmus Christoffersen, Holme Mk.
    3. Gaardejer Peter Rasmussen, Sandager
    4. Snedker Jørgen Jensen, Sandager MK.
    5. Gaardejer Jørgen Jensen, Gislev MK.
    6. Lærer Thomsen, Gislev
    7. Revisorernes Løn bestemtes til 20 Kr. halvaarlig for  Fremtiden.
    8. Det fremtidige Udbytte af Foreningen for dens enkelte  Medlemmer bliver bestemt af Foreningens Bestyrelse.
Bestyrelsesmøde afholdtes Torsdagen den 7. Juli 1887.

Det vedtoges efter at regnskabet var fremlagt og  godkjendt, at udbetale 8 procent i Dividende.
Gislev Forbrugsforening den 7. Juli 1887.

A.C. Nielsen R.Christoffersen L.Rasmussen
Fr.Thomsen Hans Christian Theil Jørgen Jensen
Peder Rasmussen.

Bestyrelsesmøde afholdtes i Forbrugsforeningen den 9.  Jan. 1888.
  1. Det vedtoges at afholde Generalforsamling Søndagen den  15. April 1888 Kl. 3 Eftermiddag i Gislev Skole.
  2. Dividenden for det forløbne Halvaar bestemtes til 10 pr.  Cent.
  3. Ved Generalforsamlingen afgaar 3 af Bestyrelsesmedlem merne nemlig Lærer Thomsen, Snedker Lars Rasmussen og  Gaardeier Theil og saa foretages ny Valg istedet.

pt. Gislev Forbrugsforening den 9. Jan 1888.

A.C. Nielsen R.Christoffersen Peder Rasmussen
Hans Christian Theil Jørgen Jensen Lars Rasmussen


Generalforsamling afholdtes i Gislev Kro, Søndag den 15.  April 1888.
  1. Regnskabet fremlagtes og godkjendtes.
  2. Der foretoges Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer istedetfor  de afgaaede -  valgte bleve:
    Væver Niels Hansen, Gislev
    Hmd. Jeppe Andersen, Holme
    Gmd. Hans Chr. Theil, Holmelund (gjenvalg)
    De øvrige Bestyrelsesmedlemmer ere
    Gmd. Rasmus Christoffersen, Holme
    Møller Anders Chr. Nielsen, Holme
    Gmd. Jørgen Jensen, Gislev Mark
    Gmd. Peter Rasmussen, Sandager
pt. Gislev Forbrugsforening den 15. April 1888.
A.C. Nielsen
Formand

Bestyrelsesmøde afholdtes i Forbrugsforeningen den 1.  Juli 1888.
  1. Det vedtoges efterat Regnskabet var fremlagt og godkjendt  at udbetale Dividende til Medlemmerne med 10 proCent.
  2. Det vedtoges at foretage en delsvis Ombygning af  Skorstenen og en Reparation i Kjælderen samt Afpudsning  af Foreningens Hus i indeværende Sommer.
  3. Det vedtoges at yde Gislev Sogns Sygekasse et Tilskud af  10 Kroner til Nytaar 1889.
pt. Gislev Forbrugsforening den 1. Juli 1888.
R.Christoffersen J.Andersen
Hans Christian Theil Peder Rasmussen
Niels Hansen.
 
 

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk