Brugsforeninger
Forside ] Op ]

 
Brugsforeninger

 Dansk kulturhistorisk opslagsværk
 

Brugsforeninger er betegnelsen for de sammenslutninger af forbrugere, der forestår det fælles indkøb af forbrugsvarer med henblik på salg til sammenslutningernes medlemmer. Brugsforeningerne, som i deres nuværende form er udviklet i England i 1840erne og senere, har til formål at billiggøre varerne ved, at en større eller mindre del af den fortjeneste, som ellers tilfalder de handlende, kommer medlemmerne til gode; varerne forhandles til alm dagspris, og det opnåede overskud fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres indkøb i brugforeningerne. Også gennem anlæg og drift af industrivirksomheder som f.eks margarinefabrikker søger brugsforeningerne at reducere varernes pris og tillige at forbedre deres kvalitet. Den enkelte brugsforening er demokratisk opbygget med en bestyrelse, valgt af medlemmerne, der hver har én stemme.
I Danmark regnes Thisted Arbejderforening, der oprettedes i 1866 af præsten H.C. Sonne 1817-80 normalt som den første brugsforening. H.C. Sonne havde et filantropisk-opdragende sigte med brugsforeningen, hvis grundlæggelse må ses i lyset af det ønske om at yde hjælp til selvhjælp, der er karakteristisk for 1800-tallet. I de følgende år stiftedes der en række brugsforeninger, især på sjælland og fortrinsvis på initiativ og under ledelse af socialt mere velstillede der herigennem ville bidrage til at bedre kårene for den fattigste del af befolkningen. I 1871 dannedes Fællesforeningen for Danmarks Husholdningsforeninger, der samme år og i 1874 afholdt møder med deltagelse af bestyrelserne for de enkelte brugsforeninger, som til begyndelsen af 1880erne oftest benævntes husholdningsforeninger, derefter til ind i 1900-tallet i skriftsproget hyppigt forbrugsforeninger. Efter midten af 1870erne sygnede denne fællesforening hen, og væksten i antallet af brugsforeninger ophørte; antallet lader sig ikke opgøre nøjagtigt, men lå på dette tidspunkt antageligt på ca 130. Handlede brugsforeninger udelukkende med medlemmerne, var virksomheden undergivet en særstilling i forhold til anden handelsvirksomhed, idet brugsforeningerne da ikke skulle løse næringsbevis og var undtaget næringslovens bestemmelser om købstædernes læbælter; endvidere var brugsforeningerne skattefri. Handlede brugsforeningerne med andre end medlemmerne, gjaldt de alm næringsretlige bestemmelser.
Fra begyndelsen af 1880erne øgedes antallet af brugsforeningerne atter og med stigende takt indtil årene omkring 1914. Til omkring år 1900 var brugsforeningerne overvejende hjemmehørende på landet, og først herefter vandt de frem i købstæderne og i København i samklang med, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen ændrede deres holdning til brugsforeningerne, således som det bl.a fremgik på partiets kongres i 1908. Den betydelige vækst i antallet af brugsforeninger fra 1880erne har næppe været uden sammenhæng med den stærke mobilisering af landbefolkningen med henblik på dannelsen af egne, selvstyrende økonomiske organisationstyper. Ledere og medlemskreds rekrutteredes fra en socialt bredere sammensat befolkningsgruppe end tidligere, idet gårdmændene efterhånden blev dominerende på formands- og bestyrelsesposter. I 1880erne organiseredes desuden et samarbejde mellem dels de sjællandske, dels de nørrejyske brugsforeninger med stiftelsen af henholdsvis Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i 1884 og Fællesforeningen for jydske Brugsforeninger i 1888, den sidstnævnte under ledelse af Severin Jørgensen 1842-1928. I 1896 sammensluttedes disse foreninger under navnet Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, hyppigt forkortet FDB, der indtil 1913 lededes af Severin Jørgensen. I denne forening, som hurtigt blev udbygget med filialer og fabrikker, optoges efterhånden så godt som alle landets brugsforeninger.
I efteråret 1914 er antallet af brugsforeninger i Danmark opgjort til 1562, heraf 17 i København, 75 i provinsbyerne og 1470 i landdistrikterne. Af disse 1562 brugsforeninger var 21 oprettet før 1870, 103 mellem 1870 og 1879, 279 mellem 1880 og 1889, 439 mellem 1890 og 1899, 535 mellem 1900 og 1909 og 185 efter 1910. Et betydeligt antal brugsforeninger var i årenes løb opløst, således at en præcis statistik over brugsforeninger ikke kan opstilles. Poul Thestrup har konstateret eksistensen af i alt 2407 brugsforeninger før 1.1. 1920.
   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk