Andelsforeninger
Forside ] Op ]

 
Andelsforeninger

 Dansk kulturhistorisk opslagsværk
 

Andelsforeninger er sammenslutninger af enkeltpersoner (evt af enkelt-andelsforeninger) til varetagelse af erhvervsmæssige funktioner i fremme af medlemmernes økonomiske interesser. I modsætning til de fleste øvrige lande findes ikke i Danmark lovbestemmelser, som angiver andelsforeningernes juridiske særpræg. De såkaldte Rochdale principper fra 1844 har været betragtet som grundlæggende, men i den danske udvikling er flg karakteristisk: 1) et medlems økonomiske stilling bestemmes ved omsætningen med foreningen; 2) omsætningen begrænses i hovedsagen til medlemmerne; 3) adgangen til at blive medlem er principielt åben; 4) alle medlemmer har lige stemmeret og væsentlig samme retsstilling.
Hovedparten af de danske andelsforeninger har opfyldt disse krav, som kan indsnævres til to, nemlig at det økonomiske udbytte er afhængigt af omsætningen og det åbne medlemskab. En antal andelsmejerier har haft ulige stemmeret, men har betegnet sig som andelsforeninger. Langt fra alle sammenslutninger, der opfylder de ovennævnte krav, har opfattet sig som andelsforeninger, f.eks. Kreditforeningerne. En type andelsforening med et særpræg betinget af en særlig oprindelsessituation og med tilhørsforhold til arbejderbevægelsen er by- eller arbejderkooperationen. Langtfra alle de sammenslutninger, der betegner sig som andelsforeninger, kan betragtes som led i andelsbevægelsen, der er de andelsforeninger, der har tilknytning til landbosamfundet efter 1880erne. Brugsforeningerne henregnes normalt til andelsbevægelsen; den første blev oprettet i Thisted 1866. I Danmark har andelsforeningerne især vundet udbredelse i landbosamfundet omkring omlægningen af landbruget i slutningen af 1800-tallet. Det afgørende præg på udviklingen skete gennem etableringen af en række produktionsandelsforeninger til varetagelse af opgaver for landbruget. Herfra udbyggedes et omfattende net af andelsforeninger, jf andelsbevægelsen.
Efter brugsforeningerne blev andelsmejerierne den type andelsforening, der blev bestemmende for den videre udvikling. På baggrund af en vis fællesdrift oprettedes 1882 det første andelsmejeri i Hjedding, Ølgod sogn. Systemet vandt hurtigt tilslutning, og ved udgangen af 1890 var der allerede knap 700 andelsmejerier, i 1914 1168.
Andelssvineslagterierne byggede på de fra mejerierne indvundne organisatoriske erfaringer. Fra oprettelsen af Horsens Andelssvineslagteri 1887 bredte denne andelsforening sig, dog med afbrydelse, da der her eksisterede en veludbygget privatejet slagteribranche. I det første årti efter 1900 passerede andelssvineslagterierne de private slagterier i antallet af slagtede svin. Andelsmejerierne og andelssvineslagteriernes afgørende betydning for de deltagende landbrugeres økonomi og den dominerende placering, begge typer andelsforening opnåede i deres respektive brancher har placeret dem centralt indenfor andelsforeningerne.

Dansk Andels-Ægeksport stiftedes 1895, og der dannedes i de følgende år kredse under denne andelsforening i hele landet, men tilslutningen var ikke så stor som for andelsmejeriernes og svineslagteriernes vedkommende. Ca 20% af ægeksporten gik i 1914 gennem Dansk Andels-Ægeksport.

1898 dannedes Jysk Andels Foderstofforretning, der i 1901 fulgtes af Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer, Fyens Andels Foderstofforretning og Lollandske Mejeriers og andelshaveres Fællesindkøb. 1901 oprettedes Dansk Andels Gødningsforretning, 1906 Dansk Landboforeningers Frøforsyning og 1913 Dansk Andels Kulforretning,d er alle varetog indkøbsopgaver i forbindelse med landbruget. Til videresalg af andelsforeningernes produkter oprettedes en række Andelssmøreksportforeninger, den første Danmarks Landmænds Smøreksportforening 1888. Andelssmøreksportforeningerne varetog 1914 ca 20% af den samlede smøreksport. 1906 skabtes Danish Bacon Company som salgsorgan for andelssvineslagterierne. Der blev oprettet enkelte andelsbagerier, andelsmøller, og fra begyndelsen af 1900-tallet et større antal andelselektricitetsværker. Overhovedet blev andelsformen udbredt som organisatorisk grundlag for sammenslutninger med forskelligartede  formål i landbosamfundet. Adskillige sammenslutninger betegnede sig ikke som andelsforeninger, men fungerede i praksis som sådanne. Et samarbejde mellem andelsforeningerne skabtes i 1899 med Andelsudvalget. Det udgav fra 1900 Andelsbladet. Brugsforeningerne indgik gennem den 1896 oprettede Fællesforening for Danmarks Brugsforeninger i samarbejdet. Andelsbanken oprettedes 1909 (åbnet 1914) på initiativ af Andelsudvalget. Undtagelsen, der bekræfter reglen om, at andelsforeningerne i Danmark udelukkende har erhvervsøkonomiske formål, er Andelsforeningernes Sanatorieforening, oprettet 1904.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk