Johanne Geertsen

l i n k s
Children with:
Hans Frydendal

Children:
Ane-Marie Frydendal
Johanne Geertsen
  • Married to Hans Frydendal

    Tre ensomme træer
    - da to gårde brændte
    i Egeskov i 1940

    Af Kamma Varming

    Den 29. april 1940
    Det er altid særlig sørgeligt, når en gård brænder. Smukke bygninger, høst og dyr går ofte til. Ud over at familien bliver hjemløs.
    I Egeskov var det dobbelt sørgeligt, da to gamle slægtsgårde. som lå tæt ved hinanden, nedbrændte på meget kort tid den 29. april 1940.Lærer Hansens svigerfar fra Gårslev kom kørende forbi. og han så som den første, at en brand var under udvikling. I smøgen mellem Kirkely og Paghgården sad to små drenge og legede. De havde fundet en henkastet æske med bare én brugbar tændstik i. Den ældste på bare 5 år fik den strøget, og de ville prøve. om nogle tækkerør, der stod i smøgen, mon kunne brænde. Hurtigt udviklede ilden sig og fik fat i stråtagene på de to ejendomme. på Paghgården var konen hjemme, og da hendes små drenge kom løbende, skyndte hun sig ud med de øvrige børn. Hun fik vist også nogle enkelte ejendele slæbt ud. I Kirkely var den ældste datter i konfirmationsalderen alene hjemme med nogle yngre søskende. som hun fik reddet.

    En tysk soldat kom forbi
    Det var værre med dyrene. De gamle længer med stråtag fængede hurtigt.
    På den ene gård fik man køerne ud og hestene, mens grisene skreg inde i stalden. Da kom en tysk officer ridende forbi. Han tøjrede sin hest ved et træ i skolegården og gik hen til stalden. Derefter skød han med sin pistol på grisene ind gennem vinduerne, hvorved han fik dem aflivet. På den anden gård indebrændte 6-7 køer og en tyr.
    Ilden udviklede sig med lynets fart, og på et par timer var begge ejendomme nedbrændte. Også tre lindetræer, som stod på Kirkelys gårdsplads, blev ildens bytte. Kun de svedne stammer stod tilbage af de gamle træer. Det fik Theodor Grauslund. som var blevet meget bevæget ved synet, til at skrive en beretning om gårdenes historie til Fredericia Dagblad. Den stod i avisen over to dage med overskriften: Tre ensomme træer. Heldigvis havde maleren Aksel Haldrup malet den gamle gård, som nok var bygget omkring 1788. Maleriet var hos andre familiemedlemmer men nu hænger det i stuen på gården, så man kan se de tre lindetræer og det gamle stuehus.

    Brandslukningen
    Nogle havde naturligvis tilkaldt brandvæsenet. Dels kom Vejlby Sogns sprøjte og dels assistance inde fra byen - endda både det kommunale brandvæsens førstehold og Falck. Men der var ikke meget at stille op. Brandvæsenet havde fået forkert fat på adressen, og man troede, at branden var i Trelde, så de nåede først frem efter en omvej.
    Det viste sig også, at der var meget lidt vand at få i brandhanen; men måske gjorde det i virkeligheden ingen forskel i det triste resultat. To familier var hjemløse, og to gamle gårde var ødelagte. Familierne Frydendal og Aamand blev indkvarteret hos venner og familie i sognet, mens gårdene blev genopført. Den dag, da Kirkely var klar til indflytning, var den første begivenhed, at der blev født en lille dreng den næste morgen. Det var da livsbekræftende.
    Det er i øvrigt sådan, at mange i Vejlby Sogn husker, hvad de foretog sig netop den dag. Én fik barn og en lå i sengen med røde hunde. Det var jo også en stor og uhyggelig dag i sognets historie.
    Forsikringssummerne på 25.000 og 30.000 kr. på de to gårdes bygninger siger noget om prisudviklingen.

    Kirkely var anneksgård
    Vejlby Sogn med Egeskov Kirke hørte fra kirkens opståen og til Fredericia grundlæggelse i 1650 sammen med Ullerup Sogn, og da Fredericia blev grundlagt for 350 år siden, kom Vejlby Sogn til at høre til Trinitatis Kirke. og det havde skiftende præster derfra. Fra 1901 fik sognet en fast præst. Det betyder også, at sognet ingen præstegård havde brug for. Først senere fik sognet en præstegård og en præst. Som boede i sognet. Præstegården kom til at ligge, hvor skolen blev nedrevet omkring 1975. Men præsten skulle i gammel tid have løn fra sognet alligevel, og derfor lavede man en anneksgård. Det er der også i andre sogne. f.eks. i Erritsø, fordi sognet dér har hørt under Taulov og senere under Michaelis i Fredericia.
    En anneksgård tilhørte præsten, men han drev den ved en fæstebonde, så han selv kunne få indtægter af den.
    Hvor tidligt gården blev bygget her som nabo til kirken, kan man ikke vide, men jeg tør godt gætte på, at der har været en gård på stedet siden 11 - 1200 - tallet. Så længe som der har ligget en kirke - og på en bjælke i kirken står 1165.


    Slægten Quist
    Den slægt, som havde været fæstere hos præsterne ved Trinitatis Kirke, havde familienavnet Quist. Det blev da også en af den slægt, som i 1788 fik lov at købe gården til arvefæste, som næsten er selveje.
    Præsten skulle dog stadig have en afgift af gården, og den skulle betales i korn, ost og det, man kaldte smårædsel, som var f.eks. smør og æg. Men efterhånden gik gården over til at være slægten Quists ejendom. Præsten skulle alligevel have lov til at sætte sin hest og vogn i gården, når han havde ærinde i sognet.
    Alle kørende fra sognet, som skulle til kirke, staldede også op i de to gårde. Det stod på, indtil Egeskov kirkestald blev bygget. Den står nu som en af bygningerne på Bymuseet, flyttet ind fra marken over for kirken.
    Man ved ikke, hvornår slægten Quist kom til gården, men derimod hvornår den solgte den. Det skete for ca. 100 år siden i 1892, hvor Mads Peter Geertsen og hans kone Ane fra Kongsted købte gården.

    En spillemand
    Fra Egeskov stammer folk med musik i blodet. Det gælder både N. W. Gade og Jacob Gade. Deres forfædre har boet i den del af Egeskov, som ligger nær ved Kringsminde. Den del af landsbyen blev i gammel tid kaldt Egeskov Gade, og derfra har de fået deres navne. Også en række gode spillemænd stammer fra Egeskov. Det gælder brødrene Abraham og Laurits Deleuran, som var kendte på egnen, og som nu bl.a. spillede med Mads Brems fra Herslev.
    Men fra Annexgården stammede én måske mindre kendt, nemlig Knud Andersen. Han var af Quist-slægten, men brugte ikke navnet, Han var født i 1838, og som lille dreng fik han en skade i det ene ben. Han blev kureret, men hans ene skinneben var borte, og benet var kortere end det andet.
    Senere, som 11 - årig, var han ved at miste livet. Han løb over gårdens marker og kom derved ind i ildlinjen imellem danskere og slesvig-holstenere, kuglerne fløjtede omkring ham skriver Anton Berntsen i sin artikel om nogle jyske spillemænd. Det var den 6. juli 1849, da slesvig-holstenerne flygtede ned til Rands Fjord efter slaget. Da gik vejen over
    Annexgårdens jorder. Senere kom Knud i lære hos en træskomand, som også kunne spille violin, og der lærte han at spille. Det gjorde han så godt, at man fortæller, at han engang spillede tre nætter i træk ved Fastelavnstide. Den fjerde nat kneb det. Han faldt i søvn i en lang tur, men spillede videre, til én vækkede ham. Det fortælles, at han var meget fortørnet over at blive kasseret ved sessionen. Det syge ben var da ingen hindring for at være soldat, mente han.
    Senere i livet købte han landbrug i Gårslev og sluttede arbejdslivet som vejer ved De Kellerske Anstalter i Brejning.

    Slægten Geertsen
    Som nævnt købte Mads Peter Geertsen Annexgården i 1892, han gav den navnet Kirkely, fordi den har havegærde fælles med Egeskov Kirke. Altså ligger i ly ved kirken, i hvert fald for vestenvinden.
    M.P. Geertsen blev en betydelig mand i sognet. Især engagerede han sig i brugsforeningen, hvor han var formand fra oprettelsen i 1899 og til 1931 . Også mange andre tillidshverv havde han. I 1925 afstod han gården til sin datter Johanne og hendes mand Hans Frydendal. Og tænk: I over 100 år har kun de to slægtled ejet gården.
    Nu bor Johanne Frydendal i sin høje alder i sit barndomshjem. Selv om bygningerne på grund af branden i hendes unge dage - er nogle andre, så er stedet det samme. Og hun lever der med det bedste humør, der findes i Fredericia Kommune, tror jeg.

    Originaltekst: Tre ensomme træer side 1 [734 x 1049]

    Originaltekst: Tre ensomme træer side 2 [734 x 1049]
    Originaltekst: Tre ensomme træer side 3 [734 x 1049]
    Originaltekst: Tre ensomme træer side 4 [734 x 1049]

  • Generated by GenDesigner 2.0 beta 3.6