Jens Pedersen Skrædder i Hulgade, Svendborg indtil 1782
Forside ] Op ]

 
Jens Pedersen Skrædder i Hulgade, Svendborg indtil 1782.

Om Jens Pedersen Skrædder i Hulgade, Svendborg indtil 1782.
 

Ved sin begravelse 13. maj 1790 i fattigjord (Odense St. Knuds Sogns Kirkebog 1742-97) angives hans alder at være 50 år; den samme alder anføres i folketælling 1.7. 1787; han er da vel født 1740. Den 24.6.1766 blev han trolovet, og den 17.7. viedes han i Svendborg Vor Frue Kirke til Malena Sophia Nielsdatter; i dette ægteskab fødtes 4 Børn Niels, døbt 5.10.1766, Dorthe, døbt 1.5. 1768, Friderica Kirstine, døbt 27. 9. 1772, og Christen, døbt 8. 1.1775. Jens Pedersens Hustru døde 7. 7. 1780, og Fattigvæsenet i Svendborg måtte betale 1 Rdl. 5 Mk. til hendes jordefærd, da hun den 10.5. 1781, 35 år gammel begravedes i Nicolaj Sogns kirkegård.

Året før har han været i Odense, hvorom følgende findes: 5. 132 b i ,,Skredder Svennenis Bog i Odense" påbegyndt 1708:

,,1779 den 8de Nov. ankom en Fattig Skræder fra Swendborg naunlig Jens Pedersen som begierede een uden hielp fra Svennene til eet barn som i Haarby er under Brocksniders Haand, i saa Maade blev ham foræret 3 siger trei Mk.".

I Antegnelserne til Svendborg Købstads Ekstra-Skatteregnskaber for 1777 hedder det, at ,,jens Skrædder er en virkelig meget yderlig fattig Mand med mange smaa Børn", og Bilag 30 til Regnskabet indeholder en til bekræftigelse heraf foretagen registrering over hans indbo; den gentages ret uforandret det følgende år. Ved eneksekutionsforretning i november I 782 befandtes det rigtigt, at han ,,intet eyede undtagen de usle Gangklæder han har paa Kroppen og lidet Piøs [Pjuds] til at ligge paa", og i dette år maa fattigkassen i april og maj stadig betale til ham og hans børn, der sluttelig i november er anbragt hos Niels Slagter, medens Jens Skræder synes at være strøget af by.

Årsagen til hans yderligere elendighed er antagelig den retssag, hvori han i 1780 geraadede. Den rejste sig af, at Jens Pedersen og en 64 år gl. snedker Jens Roggen, ogsaa fra Svendborg, i fællesskab havde klaget over skytten Eskild Børgesen, tjenende hos Grevinde Ahiefeldt paa Bjørnemose~ der en aften, da de havde været sammen i en gård i Tved, havde skudt Jens Pedersen i hovedet. Når sagen både ved underretten i Svendborg (Dom af 28. 6. 1779) og Fyenbo Landsting (Dom af 26.9.1781) fik et for klageren uheldigt udfald, skyldtes det, at Jens Roggen havde medunderskrevet klagen, hvorved han var blevet afskåret fra at kunne optræde som vidne for Jens Pedersen, medens skytten i ladefogden paa Bjørnemose har haft et sikkert villigt vidne i sin favør. Resultatet blev, at de to uberettiget klagende blev dømt til at udrede in solidum 62 Rdl. 2 Mk. 14 Sk. i Bøde og omkostninger. Da de naturligvis ikke kunde udrede dette efter deres fattige Forhold svimlende Beløb blev de den 9.11.1782 indsatte i Odense Tugthus, hvorfra Jens Roggen paa sin hustrus ansøgning til Kongen ved dennes Resol. af 2.4. 1783 slap ud efter at have siddet i 20 uger, medens Jens Pedersen maatte sidde sin tid ud. Under sin afsoning i Odense Tugthus møder Jens Pedersen Anna Sørensdatter, der var indsat til afsoning af en straf på 8 dages fængsel på vand og brød for "tredje Gang begaaet Lejremål", d.v.s. 3 børn født uden for ægteskab - med forskellige mænd !

Den 22. November 1783 holdt han i Odense Vor Frue Kirke bryllup med Anne Sørensdatter efter at de den 2. oktober 1783 var blevne trolovedeb, og den 3. Maj 1785 døbtes deres fælles Barn med de fornemt klingende Navne: Samuel Gothlieb Ernst Conradt. Med saadanne Navne vilde det ikke have været nemt at leve i ,,Schiwes Gaard" i Odense, hvor mest fattigfolk holdt til, men barnet døde ogsaa og blev begravet den i 1. maj.

Ved Folketællingen 1787 boede Familien i Adelgade Nr.40 og havde foruden en Logerende, en ugift Kvinde med et uægte Barn, Mandens Søn af første Ægteskab og Konens uægte Datter boende hos sig.

Kort efter døde Skrædder Jens Pedersen og begravedes 13. Maj 1790 i Fattigjord paa St. Knuds Kirkegaard - og fire Aar efter, den 11. April 1794, giftede ,den ærlige og gudsfrygtige enke, Anne Sørensdatter sig paany med hanskemagersvend Jørgen Rasmussen Sivert, og de flytter senere ind i hjørnehuset i Hans Jensensstræde.



 

 

- ja, det er det hus vi kender !

Historien er kort den, at Anne Sørensdatter's ugifte datter Anne Marie, flytter ind for at føde sin søn d. 2.4.1805 han får navnet Hans Christian Andersen.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk