Købmandsforretningen "Oceka", Stenstrup
Forside ] Op ]

 
Købmandsforretningen Oceka Marked.

Nuværende DK-benzin, Assensvej 218, Stenstrup

Af Inger Thornhøj, Stenstrup

Materialet venligst udlånt af Inger Thornhøj

Forretningens historie kan spores tilbage til ca 1895. Den ejedes dengang af en købmand Jørgen Rasmussen. Foruden at være almindelig købmandsforretning var der også dengang depot for Albaneibryggeriet i Odense.
Jørgen Rasmussen solgte forretningen 1897 til Hans Hansen, som overtog både forretningen og øldepotet. Forretningen var dengang åben fra købmandsfamilien stod op og til de gik i seng.





Fra Albanibryggeriet blev øllet leveret i store tønder, som købmanden og hans hjælpere så skulle tappe på flasker. Der var et par unge piger, hvis arbejde bl.a. var at rense flasker, - for det hørte også med til depotets arbejde - fylde dem og sætte etiketter på, og det var både til at sælge i butikken, og til andre købmænd der i omegnen; dog var øl ikke hverdagsdrik dengang.

En øl kostede omkring 1900 8 øre pr. stk. Det var nok mere almindeligt med en snaps; det blev også leveret købmanden i store beholdere, hvor kunderne så kom med deres lerdunke og fik dem fyldt. 1 pægl snaps - ca 1/4 lt - kostede 10 øre.

Af andre priser på varer kan nævnes franskbrød, det var heller ikke hverdagskost dengang, - 1 lille franskbrød kostede 10 øre, et stort 25 øre, men de var vist betydeligt større dengang end nu.

Cigaretter begyndte at komme frem, til at begynde med i 5 stks. pakninger, og prisen var 1 øre pr. stk. Dengang var det ellers den lange pibe, der var mest almindelig. På disken i købmandsbutikken stod en dåse med tobak, og der kunne kunderne så stoppe deres pibe, og langs disken stod en bænk, hvor mændene kunne sætte sig og ryge deres pibe, mens de fortalte hinanden nyhederne fra egnen.

I medens kunne købmanden så samle de varer sammen, som de skulle have med sig hjem, og det tog sin tid for alt skulle vejes og måles af, både petroleum, soda og sæbe, salt og sukker, sirup, fedt, mel og gryn.

Også dengang blev der somme tider købt på kredit, og når gælden så skulle betales, fik købmanden somme tider guldmønter som betaling, dem gemte han, og da han havde nok samlet sammen blev lagerbygningen bygget og betalt med disse. Der blev også gravet en lille kælder under lagerbygningen, som blev brugt til vinlager.

Der blev også moderniseret på anden måde. I 1908 blev der bygget en kvist på huset. 9 børn blev født i købmandshjemmet, så det krævede lidt plads. Foruden familien skulle der jo også være plads til medhjælperne.

I 1910 blev der indlagt elektrisk lys, det må have været en stor lettelse i det daglige arbejde. Hans Hansen solgte forretningen i 1919 til Johannes Pedersen fra Gundestrup.

Af skødet fremgår det at prisen var 13.500 kr, lidt over 7000 kr skulle betales kontant, en 1. prioritetsgæld på ca 2600 kr skulle overtages, og resten lod sælgeren stå i ejendommen.

Der er nævnt meget nøje, hvad der fulgte med i handelen. 4 kakkelovne, 1 komfur, 1 rulle, 1 flueskab, 1 madskab, - hvad der fandtes i butikken herunder 1 vægt m. lodder, 1 bænk, disk, 1 bord, 1 skab, 1 stige, 1 hest og en varevogn samt 5 høns og 1 hane; og så varelageret som skulle tælles op til dagspris.

Johannes Pedersen havde ingen kendskab til forretningslivet, han var landmand, men hans kone Anna født Thornhøj Madsen havde lært forretning, så det var hende, der de første år ledede arbejdet både i forretningen og med regnskabet.

Albanidepotet var også blevet overtaget, men det varede dog kun nogle få år, så blev det afhændet til en anden. Derimod blev der påbegyndt vareture og indsamling af æg. Så det var varer med ud til bønderne og æg med hjem som betaling.

I 1920 fik Anna og Johannes en søn, som blev døbt Carl Thornhøj Pedersen. Anna var ikke så stærk af helbred, og hun døde da Carl var 7 år, men Johannes havde lært så meget, at han sagtens kunne fortsætte med forretningen. Han giftede sig igen 3 år efter med Katinka født Knudsen, og flyttede ved sit giftermål om på Stationsvej nr. 3 her i Stenstrup, hvor hans nye kone boede.

Nu blev der lagt en stue og en gang ind til butikken, så det blev et lidt større lokale.
Carl ville også være købmand ligesom sin far. Han kom i lære, først i Bobjerg købmandsforretning, og senere hos en købmand i Odense, og efter et par år som kommis i Odense, kom han i 1942 hjem for at hjælpe sin far i forretningen.

 

 

Carl blev gift 1946 med Inger født Markvardsen og flyttede ind i huset ved siden af forretningen. Det havde Johannes købt nogle år forinden fordi det næsten var bygget sammen med forretningen. Det var et gammelt hus, men det blev malet og lavet godt i stand. Nogle år senere blev der bygget en del om og bygget en ny fløj til. Der blev moderniseret med centralvarme og der blev lagt nyt tag på, så der var efterhånden ikke så meget tilbage af det gamle hus.

Når 2 generationer skal arbejde sammen er der tit forskellige meninger, sådan var det også her. Carl ville gerne udvide og modernisere forretningen, men hans far syntes, at det der havde været godt nok til ham i mange år, også kunne være godt nok til Carl, og det var hans fars forretning, så Carl måtte bøje sig.

Det blev først efter at Johannes var død i 1952, at Carl kunne få sit ønske om modernisering opfyldt. Han købte forretningen af sin mor og få år efter blev forretningen udvidet, så der var butik i hele stueetagen; lageret blev isoleret og nogle år efter blev der bygget ny garage med plads til 2 biler og en ny tilbygning med lager, der blev lagt nyt tag på hele ejendommen og lejligheden oven på forretningen blev forbedret.

Thornhøj navnet blev nu brugt som forretningsnavn og forretningen kom ind i indkøbskæden Oceka, hvilket var en stor fordel, både prismæssigt og nemmere når næsten alle varene kunne købes og blive leveret fra samme sted.

Forretningen blev i 1979 solgt til Inge og Ole E. Hansen.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk