Bondebryllup i Marslev 1855
Forside ] Op ]

 
Et bondebryllup i Marslev 1855

Beskrevet af pastorinde Marie Christine Strøm
Forord ved arkivar Hans Ellekilde.
 

Denne ypperlige beskrivelse af et fynsk bondebryllup i Marslev o. 1855 skyldes pastorinde Marie Christine Strøm 1857 og findes i Svend Grundtvigs store samlinger af danske folkeminder i Dansk Folkemindesmaling.
Hun havde været præstefrue i Marslev fra sit bryllup d. 18. maj 1849. Hun var, dengang hun foretog sin beskrivelse, 27 år gammel; hun var født i Lumby ved Odense d. 29 september 1830; hendes fader var kancelliråd Hans Müller, kasserer ved Odense Fattigvæsen og Fyns Stifts Sparekasse. Hun var præstefrue i Marslev til 1897, og hun døde den 19. september 1898.
Fra pastorinde Strøms hånd stammer også den fortrinlige skildring af indgangsgilde i bylavet (fra september 1857), som er trykt i E.T. Kristensen: Jysk almueliv IV, nr. 104. De til nærværende bryllupsbeskrivelse hørende skaffertale (optegnet februar 1858) er i noget forkortet skikkelse trykt i Jysk ALmueliv IV, nr 187. Af hendes bryllupsskildring har kun den sidste lille oplysning om, hvad der gik til, været trykt i Jysk Almueliv, nr. 209. De ligeledes af hende optegnede skaffertale fra barsel og begravelse i Marslev findes trykt i Jysk Almueliv IV, nr. 232 og 278.
Dansk Folkemindesamling ville gerne have oplysning fra så mange egne af Fyn som muligt om bryllupsskikke, svarende til de af pastorinde M. Strøm beskrevne; også om, hvornår de gamle skikke ophørte, og hvorledes nutidens bryllupsskik former sig.

Når der skal være bryllup, hodes først "jagilde" hos brudens forældre. Brudgommen og hans nærmeste slægt komme kørende henimod aften om lørdagen, førend der skal lyses. Brudgommen og to bosiddende mænd, i almindelighed hans og brudens fader, gå da til præsten og bestille tillysningen. Når de komme tilbage, beværtes med suppe, kød, steg og kage, og mand drikker brudefolkenes skål.
Gildet står en lørdag, og otte dage forud sendes skafferen omkring at "byde til gilde". Han indbyder hele bylaget og brudens familie (i almindelighed: søskende, søskendebørn og forældres søskende) samt hele brudgommens bylag og familie, brudgommens skaffer ikke at forglemme, da han skal kunne rangere brudgommens familie og bylag rigtig, så ikke en ringere skal komme for højt til bords eller omvendt. Byens piger bydes til at "smykke kirke" og de unge karle til at "ride brudgommen i møde". Brudens moder beder nu de fire nærmeste nabokoner til at hjælpe hende at "gå for bonde". Det er en stor fornærmelse, om nogen af dem forbigås. Ligeledes bydes en karl fra hver af disse gårde til "skænker". Det er "forganskonernes" sag at overtrække loerne, hvor der skal spises og danses, med lagener, at opstille og dække bordene, og de må selv skaffe alt, hvad der skal bruges mere, end der er i gildesgården, både af lagener, dækketøj, sølvtøj, porcelæn, knive og gafler m.v. Skafferen hjælper dem.
Om mandagen hentes kogekonen, og denne aften bringe byens piger mælk og få da smørrebrød og kaffe.
Om tirsdagen bages der, og da der i almindelighed forbages en 6-7 tønder hvede til et gilde, foruden al kagen, er dette intet ringe arbejde. Hele den dag hjælpe forgangskonerne med bagningen og få så hver to hvedebrød hjem med.
Næste dag (onsdagen) skulle forgangskonerne hen at tørre brød.
Om torsdagen kommer folk med "foring" (d.e. føring).
De, som er bosiddende folk af hele brudens familie og brudgommens søskende, men ikk andre af hans familie, samt byens folk give "foring". Den fra byen bringes af pigerne, som hver får et hvedebrød hjem med i kurven og beværtes i gildesgården med smørrebrød, kage og kaffe. De af slægten derimod, som komme med "foring", få suppe, kød og kage. Brudens slægt leverer hver, foruden den øvrige "foring", 1 tønde godt gildesøl.
Om fredag eftermiddag pynte byens piger kirken. I korsdøren anbringes i almindelighed en æresport med en krans i midten. Inden i den er anbragt et ark papir, hvorpå er tegnet brudefolkenes navne med en hel del vers under, omgivet af malede blomster. Om det så er midt om sommeren, pyntes kirken kun med papirsblomster. Når bruden kan tænke, at de er færdige, går hun derop, "for at se, hvor pæn den er" , med en stor kurv af alle slags kødvarer, brød, smør og brændevin. Pigerne, ringeren, og hun selv holde da måltid enten i kirken eller, for det meste i våbenhuset, og indbyder dem så allesammen til at følge med til gildesgården. Brudens fader lader om eftermiddagen "tude"; og når bymændene så er samlede på "stævnet", beder han dem næste dag at tagemod de fremmede heste og vogne, og indbyder dem så til at følge med sig hjem. De få suppe, steg og kage, og gæsterne er: bymændene, forgangskonerne, skænkerne, smykkepigerne og folkene i gården. Den aften "går bruden for borde".
Lørdag morgen samles brudgommens lag og slægt i hans gård for "at tage brudgommen ud". Der beværtes da med kold skinke, sylte, smørrebrød (alle tider, hvor der beværtes med smørrebrød, er det ved dækkede borde, og gæsterne skære selv,) vin, brændevin og kaffe. Brudgommen og "næstemændene" (hvilke ikke er de samme som forloverne) få varm mad. Så køre de: Musikken foran på den forreste vogn, på den næste sidder brudgommen alene på det forreste sæde, begge "næstemændene" på det bagerste; og derefter de øvrige vogne. Et brudefølge må aldrig køre ad en bivej, om de så må gøre aldrig så lang omvej for at undgå det.

I gildesgården er imidlertid bruden bleven "smykket". Hun har i almindelighed en sort silkekjole, undertiden også en ulden, og roser og myrter på håret. (I ældre tid brugtes en brudekrone). Af hvad bruden har på, er for det meste kun kjolen og sjalet hendes eget; det øvrige må den levere, som "smykker" hende, og får det så tilbage om aftenen. De unge karle fra byen ride brudgommen i møde, og der er nu et vædderidt frem og tilbage, op og ned ad vejen, da det er en ære, jo stærkere de kan ride. Ind ad gildesgårdens port ride de 2 og 2 foran vognen. Så snart brudefølget kan øjnes, begynde klokkerne at kime, og det varer ved, indtil brudgommen er gået ind i huset. I den anledning er der hele formiddagen en karl fra hver af nabogårdene i tårnet; og for at styrke dem, forsynes de da med en dygtig madkurv. Der kimes så igen, fra bruden forlader brudehuset, til hun går ind i kirken, og fra kirken hjem. I gildesgården stå musikanterne foran døren og modtage brudgommen med musik. Hans egne musikantere blæse naturligvis også, det bedste de kan. Bruden går ham i møde i døren og hilser på ham og den nærmeste familie, som hun derpå tager med ind i et mindre værelse, hvor de beværtes med varm mad. De øvrige og byens folk, som efterhånden bænkes, beværtes ved dækkede borde i den store stue med kold frokost. Til kirken gå først alle musikanterne og blæse til kirkedøren, hvor de opstille sig og blæse parvis, så brud og brudgom, så "næstemænd" og "næstekoner", så de øvrige mænd og koner, alle med hinanden under armen. De unge folk opstille sig inde i kirken: pigerne ved den ene, karlene ved den anden side og lade brudeparret og næstefolkene gå igennem op i de øverste stole. Når brud og brudgom gå op til alteret, gå næstekonerne med og stå bag ved dem under vielsen. Mændene blive i stolene, må stå op. Når de gå op at ofre, gå først brudeparret, så næstefolkene parvis og først når de er komne ind i stolene igen, gå de andre. Da de også her skulle have hinanden under armen, men mandfolkestolene jo er på højre side, giver dette naturligvis en ubeskrivelig forvirring. De gå ud af kirken i samme orden, og i gildesgården opstiller musikken sig så nærmest døren, derpå karle og piger i to lange rækker, som brudefølget passerer. Brudens forældre er aldrig med i kirken. Faderen går hele dagen i skjorteærmer og ser til, at der bliver skænket. Moderen går i sit søndagstøj, men aldrig pyntet som de andre, med træsko på i køkken og bryggers, leverer ud og gemmer hen. Der er i almindelighed 6 musikanter, som komme nogen tid før og bede, om de må spille. Der går en tallerken rundt ved bordet for dem; og om aftenen, når dansen er forbi, betaler enhver karl og mand, der har danset; folkene i gildesgården betaler intet.

Brudeparret sætter sig nu på hæderspladsen midt for bordet tillige med næstefolkene; ved brudens side næstekonerne, ved brudgommens næstemændene. Bruden lægger sit lommetørklæde foran sig, og nu gives der brudegaver, idet enhver af gæsterne efter rang og familie går hen til brudefolkene, giver dem hånden og siger: "Til lykke og velsignelse!" og giver derefter atter brudefolkene og alle næstefolkene hånden. Ved gilder på en 300 personer er dette naturligvis en meget langvarig forretning, da det går for sig med største sindighed. Præsten og degnen og deres koner skulle i grunden sidde med og give hånden. Det varer for det meste en 4-5 timer, førend maden kommer på bordet, og i den tid går en del af gæsterne omkring i byen. Hver gang nogen kommer ind ad porten, modtages de med musik.
Nu sætter skafferen folk til bords, nøjagtig efter deres rang og hartkorn. Brudgommens slægt kommer først, så brudgommens ugifte byfolk, så brudens, forgangskonerne, brudens søstre, og skafferen sætter nu maden ind, hvorpå skafferen læser til bords. Suppefadene skulle bæres omtrent fulde ud igen, ellers går det knapt til. Derfor hældes fra tid til anden store skåler med suppe i terrinerne. Stegene lægges jo flere jo bedre på hvert fad i en stor pyramide, så det er en formelig kunst at skære for, uden at det halve falder omkring på bordet. Musikanterne spille imellem hver ret, og når stegen kommer på bordet, går tallerkenen rundt. Når der er læst for bordet i den øverste stue og takket for mad, følger brudeparret med skafferen omkring i de andre stuer og loer og står ved siden ad ham, medens han læser fra bords og takker så for mad (der siges altid "tak for mad!" og aldrig "velbekomme!")
Nu gå gæsterne omkring i byen, medens de, som gik for borde, spise, og samles så en times tid efter for at drikke kaffe. Det er en ære, som er præstekonen forbeholdt, at skænke kaffe. Der er ingen dug på bordet, og der skænkes glat væk til 200 mennesker i de samme 20 spølskåle. Kaffen skænkes af store blanke kobberkedler. Så snart en er tom, bringes en anden.

Retterne ved gildet er: første dag: suppe med kød og melboller, og så meget fedt på som muligt; kød med peberrod med en saffran i; alle mulige slags steg og kage. 2den dag undertiden ligedan, ellers sagosuppe, steg, kødsuppe, peberrodskød og kage.
Når kaffedrikningen er forbi, flyttes bordene bort, og dansen begynder. I de andre stuer spilles gerne kort. Skafferen valser gerne først nogle gange rundt med bruden og afleverer hende derpå til brudgommen, som danser nogle gange rundt med hende og leverer hende så til en af næstemændene, medens han selv byder en af næstekonerne op. Således vedblive de en stund, til der er en halv snes par på gulvet. Da går bruden ud og får konehuen på. Om aftenen beværtes med puns og kage, samt smørrebrød og kaffe, når de tage bort.
Næste dag går det ganske ligedan til. Brudeparret går som "unge folk" i kirke med musikken foran samt piger og karle,d er opstille sig på samme måde både ud og ind. De gå ud af kirken under den sidste salme, så snart velsignelsen er forbi. Der er en overtro imod at blive i kirken den dag, thi der er læst i korsdøren, men meddeleren ved ikke, hvori den består. Gildet er også som forrige dag, kun at skaffertalen er lidt anderledes.
3die dag er kun bysens folk og alle deres børn til gilde.
Der bringes hver dag mad til alle syge i byen, og alle fattige få mad den sidste dag. Enhver, der har givet brudegave, kan gå med alle tre dage, eller også sende en anden i sit sted.
Ved et gilde ii 1855 på 244 personer brugtes efter brudens opgivende: 10 gæs, 5 grise, 1 svin, 20 høns, 11 lam, 2½ ko, 15 ænder, 7 tønder hvede, 7 tønder øl, 200 flasker vin, ½ tønde brændevin, 20 kander ekstrakt, 10 kander rom, 30 snese æg, 2 fjerdingkar smør, 2 lispund kaffe og 4 lispund sukker.

Skaffertaler
1ste dag.

Så vil vi nu læse til bords:
Gud og Fader i dit navn
her forsamlede vi ere!
Lad det vorde os til gavn,
lad det vorde dig til ære.
Giv vi føle det med glæde:
du er selv blandt os til stede.
I Jesu navn gå vi til bords
at spise og drikke på dit ord,
dig til ære og os til gavn,
så få vi mad i Jesu navn.
Vor disk og dug er alt bered,
o, Gud for sin barnhjertighed
velsign os disse gaver så,
at vi kan legems styrke få.

Gud mæt en hver, som hungrig er
og suk for brød til himlen bær.
Giv fred og frugt udi vort land,
velsign vor jord, med luft og vand,
bevar vor kristen øvrighed,
giv os vor næring af vor sved.
Velsigne os Gud Fader! velsigne os Guds søn!
velsigne os Gud den helligånd, amen!
Og værer nu så god at tage til takke!

"Dersom I så ere færdige, folk, ville vi læse fra bords":
I Jesu navn så har vi ædt,
af øl og mad er vi nu mæt.
O Herre, giv os deraf gavn
at vi kunne love og prise dit hellige navn!
Herrens hellige navn være lovet og priset,
som os haver skabt, forløst og bespiset.
Nu have vi alle sammen drukket og ædt,
nu må den Herre Jesu navn ej heller være forgjæt,
hannem ske lov og tak, hæder og ære
for øl og mad, for sit salige ords lære,
for hus og for klæder, for rolighed og fred,
for al sin godhed og barmhjærtighed,
for sin uskyldige død;
hjælp os Herre Jesus af al vor nød.
Hav tak, o Gud, vor skabermand,
for næring ud af land og vand.
Hav tak, o Jesu, for din død,
hav tak, du rette livsens brød.

Tak helligånd! oplys vort sind.
O Gud, vort hjærte til dig bind!
Gud, tænk dog på vi arme små,
som ved dit forsyns øje stå,
du ved, hvordan vor lykke og brød
skal skæres for os, indtil vor død.
Giv helbred, lykke, liv og gavn,
giv salighed i Jesu navn.
Velsigne os Gud Fader, velsigne os Gud søn
velsigne os Gud den helligånd, amen!

Derpå synges en salme, enten: "Vort måltid til ende", eller "Vi takke dig, vor Fader, vi prise dig, vor Gud!" Skafferen eller degnen synger for, og musikken spiller til.

Derpå vedbliver skafferen:

Lyksalig ægtepar,
hvor to til et forenet bliver;
som vise sig i løftet tro,
det de hverandre giver,
hvor fælles omsorg ytrer sig
for begges vel omhyggelig
af et oprigtigt hjærte.
Gud dem rådfør, som tænke på
i ægtestand at træde,
at alle ting udfalde må
til Eders sande glæde.

Gode venner og velkomne gæster! Nu lader denne velagte mand M.M  så vel som hans hustru og dernæst dette vores nærværende brudepar eder alle på det venligste og kærligste takke for den ære, som I have bevist i dag, idetI have ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I have hørt på en kristelig gudelig brudevielse, ofret med dem på Herrens hellige alter og været dem behjælpelige med eders gudelige bønner, at deres nu begyndte ægteskab måtte i Gud begyndes og i Gud fremdrages: dem til glæde og til gavn og andre deres medmennesker til et godt eksempel. De lade eder takke, at I igen have ladet eder indfinde her i huset, hvor I have ofret dem eders skjenk og brudegave, og idet I have forblivet her og taget del i dette deres bryllupsmåltid, som til er lavet, som vi af Gud annammet have. Skulle noget være forsømt, enten med mad, på fad, skænk eller sæde, da er det ikke deres skyld, som til skulle lade eller lave, men min og mine medhjælpere, som frem skulle bære og tilsyn skulle have. Men så love vi, at vi vil oprette det i aften med en villig skænk, både med øl og brændevin, så I skal alle sammen få en glad og fornøjelig aften med Guds hjælp. Hvad huset formår er enhver vel undt med kærlighed og al god vilje. Ja, det er også deres begæring, om I vil forblive i deres selskab en timestid eller to, fire eller seks, enhver person efter sit behag og vilje. Så lade de og enhver af eder bede, om I vil være så godt at møde her igen i morgen kl. 12 uden videre bud eller tiltale. Så love disse folk nu, eller også jeg på deres vegne, at de vil være enhver af eder igen redebon til sådan tjeneste på en anden tid, om de derom blive anmodede. Dog helst på glædskabs vegne.

Videre ved jeg for denne gang ikke at tale,
nu vil jeg enhver den gode Gud befale.

Gud Faders nåde og kærlighed, og sønnen Jesu Kristi vær(d)-
skyld og fortjeneste, og den helligånds samfund og deltagelse
være og forblive hos os alle i tid og evighed!
Og vær nu så god at tage til takke og velbekomme dem
alle (undertiden tilføjes) både de tykke og de smalle.

2den dag.

Så vil vi nu læse til bords:
Hjælperige Gud, vær rede
til at lindre alles nød!
Lad den arme flok eje lede
alt for nøjsomt efter brød.
De, som har i overflod,
og giv, de skjønne, Gud er god,
så de bruge deres mere
til at hjælpe andre flere.
Gud og Fader i dit navn
o.s.v. ligesom 1ste dag.

Efter bordet ligeledes, indtil salmen er sunget:

Da ægtestanden er af Gud,
så tør vi den og ære,
ethvert os givet lærdomsbud
må højt og helligt være. Velsignelse i ægtestand
af Gud der ikke ventes kan,
om I ham ej adlyde.
I tage det,d er falder ind,
hvad der jer nu skal møde,
med lige nøjsomt sjæl og sind,
det sure med det søde.
Den ene er den anden kjær,
det onde rør`jeg lige nær,
og glæden, fælles glæde.

I gode og velkomen gjæster kjære
I takkes alle for den ære,
som I beviset har i går,
idet I var så fromme
til kirken først at følge med
og siden her at komme.
Ja for skjænk og brudegave
derfor I og tak skal have,
I takkes også for i dag,
I gode gjæster fromme,
fordi I efter vort behag
hid til os ere kommen.
Jeg takker eder alle så
for eders store umage,
at I et måltid mad med os
til takke nu har taget.
Enhver vil jeg nu bed om,
om de hos os vil blive,
en times tid, tre, fire, fem
vil vi med lyst fordrive.
Da skal det være os ganske kjært,
om I vil danse, drikke og snakke,
og dermed værer nu så god at tage til takke!

3die dag.

Nu takke vi vor vært for mad,
og det foruden liste.
I går da spiste vi, mens vi gad,
i dag har vi ikke mistet.
Drik jer nu alle en fuldgod rus,
før I gå ud af dette hus,
men drik dog alle jer selv til gavn,
at I kan gå hjem i Jesu navn!

   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk