Når "ildtoget" kom forbi
Forside ] Op ]

 
Når "ildtoget" kom forbi

Når "ildtoget" kom forbi
 

Vilhelm Madsen - dengang Ulbølle, kom lejlighedsvis som barn omkring 1910 på besøg hos bedsteforældre i Troldekrogen ved Kirkeby. "Første gang jeg så toget, da  var jeg 4 à 5 år", fortæller han. "En lidt ældre kusine tog mig med til overkørslen ved Troldekrogsvejen, men jeg blev  ærlig talt skuffet,  hun havde sagt, at det var iltoget, vi skulle se, så jeg troede det var et tog, hvor ilden brændte ovenud af skorstenen, og så kom  der kun røg."

Men de gamle, idag romantiserede damplokomotiver, kunne nu nok i områder som ved Kirkebyskoven, der tidligere var præget af lyngbakker, adstedkomme en lille hurtig ildebrand.
Herom vidner optegnelser foretaget af skovrideren under Baroniet Lehn.
 
3. maj 1896 antændte gnister fra lokomotivet således granskoven  i Nåleskovene...., hvor ca. 0.6 ha nedbrændte.  Jernbanen påstod, skønt selve stationsforvalter Hansen, Kirkeby  Station, straks anmeldte branden til skovrideren således:  "Toget har stukket ild i granskoven!" at ilden ikke var forårsaget af lokomotivet og nægtede pure enhver erstatning.
Senere har der så at sige hvert år på de tørre årstider været  tændt af toget langs banelinien i Nåleskovene, men ilden er da  iagttaget straks og det fornødne slukningsarbejde foretaget, så  at der ikke er sket større skade indtil 16- april 1906, da  lyngen under birkeplantningen i Jernbanemosen  blev antændt af toget. Der nedbrændte ved denne lejlighed en stor del af den ca. 10-15 årige birkekultur. Banen nægtede ligeledes her erstatning, men der vistes efter den tid mindre uagtsomhed på lokomotivbetjeningens side; dog fandt der igen i 1909 flere antændelser sted.
Også i Storehave har banen jævnlig antændt græsset langs banelinien, hvorfra ilden har bredt sig ind i såvel ege- som bøgeplantningerne, så at omtrent alle kulturerne langs banelinien 30-100 m. ind i afdelingerne 12,13,15,16 og 17 er nedbrændt en eller flere gange.
5. april 1906 brændte således et ca ½ ha stort stykke egesåning - erstatning nægtedes.
13. april 1909 brændte ca. ½ ha og samme år fandt forskellige mindre brande sted. erstatning nægtedes.
Her er kun nævnt større ildsvåder, men som før nævnt er jævnlig sket antændelser, der er stoppet, inden ilden har bredt sig ret langt. Det kan dog siges, at de fornævnte kulturer i Storehave har lidt meget stærkt, og at skaden har andraget betydeligt"

I 1891 afstedkom et forbipasserende damplokomotiv endda direkte en husbrand på Egebjerg Hede:

Politirapport. Sunds-Gudme herredsfoged. LAO.
Fra politiassistent Abelstedt, Svendborg d. 11. maj 1891.
Fremlagt i Sunds-Gudme herreders politiret 12. maj 1891.

Rapport

Det husmand Jens Larsen på Kirkeby Hede tilhørende hus [Formentlig Hedestedet", nuværende  Hedevej 11, ejendommen flyttet efter branden], som i dags formiddag er brændt, ligger i umiddelbar nærhed af jernbanen, hvorfor det også bestemt antages, at ilden er opstået ved en gnist fra lokomotivet, thi straks efter tog 2, som indtræffer klokken 9 formiddag i Svendborg, havde passeret huset, blev ilden opdaget. Således har teglværksejer Mikael Hansen på Egebjerg Hede oplyst, at han som var i nærheden, så, at det omtalte tog passerede forbi huset, og straks efter viste ilden sig. Jernbaneformand Herman Hansen af Stenstrup har også oplyst, at han med sit arbejdshold, dags formiddag var beskæftiget på banen imellem Stenstrup og det nedbrændte hus. Såvel han som også hans folk bemærkede, at der straks efter, at toget var kommen forbi huset var ild i dette.
Det nedbrændte hus bestod af et grundmuret stuehus tækket med halm og en staldlænge af bindingsværk, der ligeledes var tækket med halm, og afstanden imellem disse 2 bygninger var ca. 4 alen. I staldbygningens tag, på den side, som er jernbanen nærmest, udbrød ilden i nærheden af rygningen. Fra det sted på staldbygningen, hvor ilden begyndte, der menes 2 fag fra gavlen og til skinnerne på banen, er der kun ca. 30 skridt. Vinden var østlig med stærk blæst og herved førtes røgen og de gnister som kom fra lokomotivet, lige over på de nedbrændte bygninger, som lå vest for banen.
Med hensyn til de nærmere omstændigheder, da forklarede den brandlidte at han dags formiddag ved den tid , at det omtalte tog passerede hans hus , havde været i stalden, hvor han var ifærd med at fodre sine kreaturer, 3 køer og en hest. Såsnart toget var passeret, forekom det ham, som om det lugtede noget svedent, men da vinden var østlig og således stod lige på stedet, troede han, at det var kulosen fra lokomotivet, thi ved denne vindretning fik de altid kulosen ind på gårdspladsen og i bygningerne. [Da han kom] ud på gårdspladsen og bemærkede ilden i taget i nærheden af rygningen. Han kaldte da på sin kone og murer Rasmus Hansen af Rødme, som begge var i stuehuset, hvor den sidste, efterat der var bleven lagt nye gulve, havde gipset og udført andet murarbejde, men da de var kommen ud havde ilden således bredt sig på staldlængen, at denne ikke kunne frelses. Brandlidte søgte derfor at få kreaturerne ud, medens mureren tilligemed folk, som fra Hansens teglværk øjeblikkelig var kommen tilstede, søgte at redde stuehuset, idet de bragte vand op på dets tag, hvor mureren var  oppe for at belægge det med våde lagner. Ilden fra staldbygningen førtes snart over i taget på stuehuset og dette stod også kort efter i lys lue. Af besætningen blev de 3 køer af brandlidte bragt ud, hvorimod hesten, som var en ældre hest indebrændte. Også menes der, at hønsene samt nogle ællinger er indebrændte, idet man senere ikke har set spor af dem. Bohavet fra stuehuset er kommen ud, men en del flæsk og korn på loftet samt et oxehoved med gammelt øl er også brændt.
Murer Rasmus Hansen af Rødme, der som anført var i brandlidtes hus, har for sit vedkommende afgivet en lignende forklaring.
Den brandlidte er bekendt for en hæderlig og retskaffen mand, som sidder i gode økonomiske kår. Den indebrændte ældre hest, som undertegnede mange gange har set, var et sjældent smukt dyr.
Stedets brandfoged er gårdejer From i Egebjerg og sprøjterne fra Kirkeby, Stenstrup og Lunde var mødt.
Hvorledes der på en eller anden måde kan opstå ild fra lokomotivet havde undertegnede tilligemed mange andre på brandpladsen, dags eftermiddag lejlighed til at iagttage, da toget som afgår fra Svendborg klokken 4.45 havde passeret brandstedet, kunne det ses, at der i græsset ved siden af banen på dennes egen grund circa 500 alen sydlig for brandstedet var ild, idet man tydelig kunne se røgen, og var det også på banens vestlige side, at ilden var. En mand gik hen til banens arbejdere for at henlede deres opmærksomhed derpå, men det blev så iagttaget, at ilden af sig selv var gået ud.

Ærbødigst Abelstedt.
Til Sunds Gudme herreders og Lehns birkekontor

   
   

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk