Jul og nytår på Sydfyn og Øer
Forside ] Op ]

 
Jul og nytår på Sydfyn og Øer

Meddeler , husmand i Fiskop Niels Sørensen Jensen, 62 år, født i Fiskop. Optegnet af sønnen stud theol Johs. M. Jensen, l924. -Egense sogn.
 

Jul og Nytaar. Julen regnedes at begynde med Lillejuleaften. Der er intet bestemt om, hvornaar den sluttede.
Juleaften sættes Sødgrød ud til Mis og Nis i Loen eller under Bryggerkedlen for at Nissen ikke skulde svide Maden. Man satte ogsaa Neg ud til Fuglene eller strøede Korn ud til dem. Saa fik man god Avl næste Aar.
I Mellemdagene (Dagene mellem Jul og Nytaar) maa intet gaa, hverken rok, plejl, møller eller hakkelsesmaskine. Alt sligt skulde være i Orden før Jul.
Man legede Blindebuk i Julen. Man "snørede" Blindebukken rundt, og han (eller  hun) skulde saa finde nogen eller noget bestemt. Fejltagelser straffedes med Pant-
Juleaften fik man Sødgrød, d.v.s. Boghvedegrød med Sukker paa og smør i. Det var denne Grød, Nis og Mis skulde have deres Part  af.
Desuden fik man gerne Flæskesteg eller Gaasteg.
Lillejuleaften fik man gerne Ærter.'
Dersom Sneen bliver hængende paa Frugttræernes Grene fra Juleaften til Julemorgen eller Juledag over (helst saa længe som muligt) fik man et godt Frugtaar. Det var Gødning for Frugttræerne, sagde man.
Juledagsaften spillede man gerne Kort om Valnødder (d.v.s. Valnødder af Dejg, Vallinger kaldtes de), Pebernødder og lignende, ikke om Penge. Man maatte da ikke strikke. Der maatte ingen Forskel være mellem Herskab og Folk i Julen. Alle skulde de spise samme Slags Mad.

Nytaarsaften
skulde man lave Løjer som endnu. Man slog Potter paa Dør eller buldrede med Rumlepotter eller Rumletønder udenfor Folks Huse. Rumlepotten eller - tønden var gerne en Otting, som man havde bunden en Isterhind (Hinden omkring en Fedtflomme) stramt over. Støjen frembragte man ved en Pind eller Strikkepind, som man førte derhenover. Man kunde ogsa finde paa at spænde et Stykke Staaltraad fast ved Vinduet og spænde det over til en Pæl eller et Træ og file dygtig paa det. Endelig skød man stundom det ny Aar ind med en Bøsse, hvis Kolbe man satte paa Husets Fodstykke, medens der var bundet Skind for Mundingen. Undertiden kunde Bøsseløbet ikke holde til det. Man klædte sig ogsaa somme tider ud (f. eks. Drenge i Pigeklæder) og sværtede sig i Ansigtet for at være ukendelig. De voksne gik gerne ud at spille Kort hos Venner og Kendinge. Man fik da Øl, Brændevin og Æbleskiver.
 
Simon (Lykke) Andersen, kaldet Lykke, husmand, 72 år boende i Bjernemark, født i Lundby, tjent i Lundby, Bjerreby, Stjoul, Vårø og Helluf, Optegnet 1924 af Johs. Martin Jensen.

Jul og nytår.
Som på Fyn må intet gå rundt i mellemdagene mellem jul og nytår.
Juleaften fik man risgrød og bergfisk (et sted, hvor S.L. tjente, kogte de fersk suppe juleaften, så var den kogt til juledag.
Ligesom vejret var juledag, ville det blive i januar, som anden juledag i februar og således tolv dage frem, en dag for hver af det kommende års tolv måneder. Som vejret altså var nytårsdag, ville det blive i august. Derfor skulle man gerne have godt vejr Nytårsdag for at man kunne få godt høstvejr. Som vejret var Helligtrekongersaftensdag ville det altså blive næste december.

Nytårsaften skød man, som endnu, nytår ind og lavede nytårsløjer. Pigerne havde en vuggepotte (fynsk: rumlepotte ell. -tønde), en urtepotte, stramt overbunden med en svineblære, der havde et hul i midten, hvor en pind kunne  bevæges op og ned og lave stærk støj. Drengene havde knaldperler (-hætter), som de satte for enden af en isgajd (ispig) hvilken de stødte i jorden, så at de skødes af. De kunne få en 10-12 knaldperler for en skilling, så det var billigt skyts.
Hvis det var en mand, der først gik ud på naturens vegne nytårsaften, ville der i det nye år kun fødes handyr i vedkommende gård eller hus, dersom det var en kvinde, hundyr.
Gamle skovfoged Maar i Bjernemark (veteran fra Treårskrigen, havde været hornblæser ved Fredericia 1849) sagde, at dersom det ikke blæste nytårsaften, ville der ikke blive frugt på træerne i det nye år. Var det stille vejr nytårsaften, rystede han ndertiden selv træerne.
Ploven skulle være i hus juleaften. Ellers ville manden få prygl af konen i det kommende år (på Fyn, for at den evige jøde ikke skal sætte sig på den; måske påvirket af læsning?)
Den vigtigste tidsfordriv i helligdagene var kortspil. Ellers ingen særlig skik eller tro knyttet til jul eller nytår.
 

Folkeliv på de sydfynske øer, optegnelser fra Dansk Folkemindesamling, i afskrift ved Edvard H. Broholm, Skarø

Optegnelser om øen Skarø ved Svendborg.
Julen.
Julen begyndte lille juleaften, der serveredes sorte pølser. Juleaftensdags-morgen måtte husmoderen tidlig op for at bage de æbleskiver, som skulle bruges i juletiden, hun var i reglen færdig med dette arbejde til dagen brød frem. Spisningen for juleaften så således ud: Risengrød, suppe, kød og æbleskiver.
Anden juledagsaften var der julegilde i en af gårdene, der serveredes smørrebrød og kaffe og dansen gik lystig til en enkelt violin, eller fiolin som øboerne sagde. Julen fortsatte med vennebesøg og sluttede ved helligtrekonger.

Nytår
Den endnu bestående skik, at børnene ved nytår går rundt og skyder nytår ind, det vil sige at de med en kurv på armen går rundt til alle øens husstand og ønsker et godt nytår, der ledsages af et skud med knaldbøssen, er meget gammel. Kurven de medbringer er beregnet til at opbevare de godbidder som husmødrene trakterede dem med, det var i ældre tid, først og fremmest æbleskiver, æbler, nødder, pebernødder og klejner fra julebagningen. I nyere tid blev det også til kandisklumper, stumper af stanglakrids, brystsukker og marcipan, hvedebrød, bavringer = tvebakker, æbler og nødder, honningkager.
Efter 1910 blev godterne forøgede med en masse fabriksfremstillede varer mest konfekt, chokoladefigurer og sukkerglacerede figurer, samt en masse sydlandsk frugt, dadler, figen, appelsiner og meget andet godt.
Dette foregår nytårsaftensdag. Skarø

1906/43  Danske folkeminder
Birkholm Julen
Ved  Jørgen Prest [Afskrift ved Edvard Broholm]

Så freltes vi fra synd og død
med jubel vi istemme
os er i dag en frelser født,
det vil vi aldrig glemme!
nu kom til jorden himlens fred
og håb om evig salighed
det håb os Jesus bragte
vort liv er kun en prøvestand
nu himlen er vort fædreland
og did hen vil vi tragte.

Salmen blev sunget tre gange i træk efter nadveren, før der blev taget af bordet. Så kyssede vi hinanden allesammen (End mindes jeg min mors varme mund og fars skægstuppe). Derpå læstes dagens aftenbøn efter salmebogen, hjertesuk dertil, fadervor og velsignelsen.
Juleaften var en hellig aften i hjemmets fred, højtidsfuld var den, en slags gudstjeneste. Den skulle vel kaldes kristelig, der blev sunget om synd og om frelse ved Jesus Kristus. Men den pegede ikke så lidt tilbage til hedenold med sine skikke.
Her ofredes ikke blod af bukke eller kalve, men lille juleaften bødes på blodpølse af det nordiske offerdyr og juleaften nødes svineryg, suppe og køde: selvfølgelig af galte. (bødes betyder at det bød man på juleaftten og nødes betyder nydes) (byder man på)
Bordskikken var forsætlig meget gammeldags. Der kom ikke, som ellers ved højtidelige lejligheder, dug på bordet, kniv og gaffel brugtes ikke.

Birkholm og Drejø
Juleaften
Pølsen blev revet itu. Far tog først en tynd pølse og lod lillebror trække i den til de fik hver sit stykke og lille bror var altid svineheldig og fik det største stykke. Far holdt nok også mest af det tykke fede pølse, som der dog vist brugtes kniv til. Dyppelsen var sammensmeltet sødt sirup og fedt.
Æbleskiverne af bygmel blev også sønderrevne -
en kniv i de øjnede kager klemmer dem i klump.

Juleaften var bordskikken gammeldags ligesom lille juleaften. Før madresterne fjernedes blev der sunget læst og kysset. Først der efter måtte bordet forlades. En dreng måtte ikke først ud for lammenes skyld. Ved det rensede bord blev der sunget nye salmer og spillet kort.

   
   

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk