Dansegilder i landsbyen
Forside ] Op ]

 
Dansegilder i landsbyen

Dansegilder

Formentlig optegnelse ved Lars Frederiksen, Ryslinge
Fra Skattegraveren 1888, side 69f.
 

Dansegilder har været i brug blandt bønderne, så længe nogen nulevende kan huske. De sædvanlige dansegilder var julelege, som gilderne kaldtes om julen - man sagde også, når man skulle til et sådant gilde, at man skulle "ud at lege jul". Sædvanligt var den første juleleg anden juledags aften og derefter nytårsdags aften, og der fortsattes siden med julelegene hver lørdag aften lige til kyndelmisse. Derpå fulgte følgende gilder: fastelavnssøndag afholdtes fastelavnsgilde, så var der et gilde ved påske og et ved pinse; når høet var kommet ind, holdtes slågilde, og når høsten var endt høstgilde. Til alle disse gilder mødte de unge karle og piger og dansede hele natten. Det var tit ikke så let at få tilladelse hos bønderne til at få deres storstue at danse i. For at få den sag ordnet nedsattes et udvalg af karlene til "at bestille stue". De gik da fra den ene bonde til den anden, indtil de fik deres hverv udført. På det sted, hvor gildet afholdtes, blev ungdommen forsynet med mad og øl, hvorimod karlene til alle gilder, undtagen et, som kaldtes pigegilde, skulle afholde udgiften til andre drikkevarer, brændevin o. desl. Pigegildet var sædvanlig det gilde, som afholdtes om påsken, og til det skulle pigerne klare udgiften til drikkevarer og til musikanteren. Han fik 1 rdl for en nat. Der blev også nu og da sunget viser.

Min moder, som er 76 år, har hørt fortælle af sin moder, at i forrige århundrede dansede man ved slige gilder ikke efter musik, men efter sang, og da mødte både karle og piger med træsko på til dansen. Da havde man hos bønderne kun lergulv eller stengulv at danse på; her i Ryslinge havde man et eneste sted fjælegulv, og når der skulle være gilde, fik ungdommen ordre til at skulle møde med tøfler på fødderne.
De sædvanlige danse var runddanse og danse op og ned ad gulvet. Først i dette århundrede opførtes "barberdansen". To karle blev spændt sammen med en dækkengjord med ryggen til hinanden; en af dem gik da baglænds og en forlænds, hver med en vognkæp i den ene hånd; på sidst nævnte red barberen, som havde en lille tynd kæp eller et spanskrør i hånden, det var barberkniven. De blev ledsagede af en karl, som var iført et skørt, en spænds og en solhat, det var barberens madamme. Således kom da barberen ridende ind i gildestuen og spurgte om ikke nogen ville barberes Jo, det ville de nok. Så barberede han da karlene, den ene efter den anden, i takt efter musikken. Og imens barberen således var i virksomhed, dansede så en karl så en anden med hans madamme. Andre steder var barberen ikke ridende, men stod på gulvet foran den karl, der skulle barberes, og han sad ned på en stol. Barberen brugte da en kalkekost til at sæbe ham ind med og en stryge til at barbere med efter musik..

   
   

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk